Få opslag som dette inden alle andre

Lead Software Developer, Autonomous Mobility

Power Stow A/S



Skal du være vores nye Lead Software Developer, Autonomous Mobility?
Er du passioneret om at tage styringen i udviklingen af avancerede softwaresystemer, der integreres med hardware som LiDAR-sensorer, visions- og stereokameraer for at skabe fremtidens autonome køretøjer? Hvis du også har et skarpt øje for detaljerne i softwareudvikling, så er du måske den Lead Software Developer, vi søger hos Power Stow. Power Stow er en førende producent af Ground Support Equipment, og vi udvikler systemer, der forbedrer arbejdsmiljøet ved håndtering af flytbart gods.

Som Lead Software Developer bliver du en central spiller i vores R&D-afdeling. Du vil få ansvaret for at kode og planlægge nye softwareprojekter samtidig med at du vil opgradere eksisterende løsninger. Du vil have det fulde overblik over projektforløb og sikre gennemsigtighed i både tidslinje og fremskridt, samtidig med at du selv bidrager aktivt til udviklingsarbejdet.

Din første store udfordring bliver at lede implementeringen af vores semi-autonome assistentsystem; "Assisted Docking". Her vil du være den, der sikrer stabil og pålidelig drift ved at stå i spidsen for systematiske test og gennemgang af softwaren. Dette sker i tæt samarbejde med vores dygtige team af software-, el- og mekanikingeniører.

Samtidig har vi flere spændende projekter på vej inden for robotteknologi, computer vision, AI og meget mere. Her vil du arbejde tæt sammen med vores R&D Director for at drive udviklingen fremad samt udnytte din ekspertise til at forme valget af softwareværktøjer og programmer.

Din profil og erfaring rummer blandt andet:

  • En kandidat- eller PhD-grad i robotteknologi, datalogi eller lignende
  • Mindst 4 års erfaring med programmering samt over 2 års erfaring med autonome systemer, robotteknologi eller hardware-integrerede softwareløsninger
  • Erfaring med at lede større projekter, hvor software og hardware integreres
  • Stærke programmeringsevner og dyb forståelse for best practices
  • Erfaring med open-source biblioteker som PCL og OpenCV
  • Kendskab til ROS (Robot Operating Systems) og sensorer som LiDAR og 3D-kameraer
  • Solid erfaring med C++ og komfortabel med Linux

Det vil være en fordel, hvis du også har:

  • Dokumenteret erfaring med design og test af robotsystemer
  • Stærk forståelse af datastrukturer og algoritmer
  • Erfaring med kommunikationsprotokoller som CAN og TCP/IP
  • CI/CD-erfaring
  • Erfaring med at vedligeholde softwareplatforme efter lancering og udføre opdateringer

Som person er du målrettet, ambitiøs og en holdspiller. Du er motiveret af at være first mover i nye teknologiske løsninger. Du trives med ansvar og ser det som en spændende udfordring at blive den ledende figur inden for softwareudvikling hos Power Stow. Det er et krav, at du er både dansk- og engelsktalende.

Du vil referere til R&D Director Anders Højholdt Daugaard samt indgå i udviklingsteamet bestående af ti andre medarbejdere fordelt på henholdsvis mekanik, el og software.

Power Stow tilbyder dig:
Vi tilbyder en arbejdsplads med korte beslutningsprocesser og plads til både personlig og professionel vækst. Vores flade organisationsstruktur sikrer, at vi kender hinanden samt virksomhedens mål og værdier. Du kan forvente dygtige kolleger, en fantastisk teamånd og fokus på hver medarbejders velbefindende. Medarbejderfordele inkluderer sundhedsforsikring, frokostordning, fitnesstilskud, personaleforening, diverse sociale arrangementer og meget mere.

Er du interesseret?
Du bedes uploade dit CV og din ansøgning (valgfrit) gennem vores ansøgningsportal ved at trykke ”Apply now” nederst på siden. Vi opfordrer alle kvalificerede personer til at søge rollen, uagtet køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller handicap.

Vi behandler ansøgninger efterhånden som de modtages, og indkalder til samtaler løbende. Opstart vil være snarest muligt, men vi er villige til at vente på den rette kandidat. Du er også velkommen til at kontakte HR Business Consultant, Zaen A. Bashir på +45 4277 3694 eller via mail på [email protected] for at lære mere om muligheden.

Power Stow A/S er en international virksomhed inden for systemløsninger, der forbedrer arbejdsmiljøet ved håndtering af flytbart gods og er markedsledende i branchen. Vi har indtil nu eksporteret vores løsninger til over 35 lande, hvor vores udstyr arbejder 24/7 i mere end 200 lufthavne. Power Stow A/S er dansk- og familieejet med domicil i Gadstrup, med datterselskaber i USA, Hong Kong, Kina, UK og Italien, og vi er i alt ca. 175 ansatte. For Power Stow er det af central betydning, at vi alle sammen har samme grundholdning til at være en del af virksomheden. Det er netop vores fælles værdier, der gør det muligt at nå vores mål og indfri virksomhedens mission og vision, som skaber et godt arbejdsmiljø hos Power Stow A/S.

Apply for the position Lead Software Developer
Apply now Power Stow [email protected] Contact Website Privacy Powered by

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Power Stow A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Power Stow A/S

Erhvervsparken 7, 4621 Gadstrup

Power Stow was established in 2003. Founder Martin Vestergaard had a vision for a system that could improve working conditions for airport ramp agents, enhance efficiency and reduce turnaround times without compromising on quality or performance. The Rollertrack Conveyor, a unique belt loader extension, was introduced in 2005. With strong focus on quality and innovation, and listening to the needs of our customers, Power Stow is now the world´s leading provider of the extendable belt loader technology.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2635233//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.