Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren ydelsessagsbehandler til Tilskud i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

Odense Kommune



Er du erfaren ydelsessagsbehandler, og trives du i en hverdag med faglige udfordringer og forskelligartede opgaver? Sætter du pris på gode samarbejdsrelationer og et stærkt fagligt fællesskab? Så er det dig, vi søger.

Om os
I Tilskud er sagsbehandlingen primært centreret omkring behandling af ansøgninger om økonomisk tilskud (enkeltydelser) til borgere, der ikke selv er i stand til at betale nødvendige og velbegrundede udgifter, fx udgifter til tandbehandling, depositum, overlevelse eller boligbevarende udgifter.

Vi er et team på 22 medarbejdere, som sætter stor pris på at sparre omkring de faglige udfordringer. I hverdagen har vi øje for at sætte individuelle kompetencer i spil til gavn for fællesskabet, og vi drøfter løbende såvel faglig som personlig udvikling.

Vi løfter bedst, når vi løfter i flok – hvilket i dagligdagen betyder, at vi som team værdsætter og praktiserer et stærkt fagligt fællesskab med en struktureret drift som omdrejningspunktet. I hverdagen – og når det er passende - har vi en let omgangstone, hvor der er plads til humor og grin.

Opgaverne
Den daglige opgavevaretagelse tager oftest afsæt i afgørelsessager, hvor der foretages en individuel og konkret vurdering. Det betyder, at du som ydelsessagsbehandler bl.a., skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst forinden der træffes afgørelse, hvilket ofte medfører en dialog med borgere og/eller samarbejdspartnere.

Til nogle sager er der tillige tilknyttet administrative opgaver, herunder varetagelse af betaling af boligbevarende udgifter for de borgere, der jf. Lov om aktiv socialpolitik er under økonomisk administration. Du vil desuden tage del i afdelingens telefonvagter, hvor vi har kontakt med borgere og samarbejdspartnere ligesom, at personlige møder med borgerne er en del af hverdagen.

Kompleksiteten i opgaverne varierer, men alle sager kræver grundighed og overblik, så den korrekte sagsbehandling sikres.

Om dig
Du har gode kommunikative evner, og du kan gøre dig forståelig på forskellige niveauer både i skrift og i tale. Du er god til at holde overblik over dine opgaver og samtidig have fokus på kvalitet og korrekthed. Ligesom du har erfaring fra en offentlig myndighed og er vant til at sagsbehandle inden for Lov om aktiv socialpolitik.

Herudover kigger vi efter dig, der:

  • Har erfaring med enkeltydelser og udbetalinger i KY
  • Kan arbejde selvstændigt og resultatorienteret samtidig med, at du indgår i et udviklende teamsamarbejde
  • Har fagligt engagement, flair for tal og lyst til administrativt arbejde samt borgerkontakt

Vi ser frem til at høre, hvilke personlige og faglige egenskaber, som du kan byde ind med og er nysgerrige på, hvilke områder du mestrer samt, hvordan du vil bidrage ind i fællesskabet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, hvor bl.a. hjemmearbejde er en mulighed og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i afdelingens samlede opgaveløsning.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK/Kommunal med udgangspunkt i trin 22.

Tiltrædelse den 1. november 2024 eller efter aftale. Stillingen er 37 timer ugentlig.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Signe Kjærsgård på 21 70 81 93.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 22. september 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 39.

SØG STILLING

Jobområde:
Administration, HR, Økonomi og Jura

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. november 2024 eller efter aftale

Kontaktperson:
Signe Kjærsgård

Tlf. nr.:
21 70 81 93

Ansøgningsfrist:
22. september 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (22.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2635767//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.