Få opslag som dette inden alle andre

GENOPSLAG - Økonomicontroller til vores specialpædagogiske skoleområde

Næstved Kommune



- der motiveres af at skabe overblik og styring
Økonomicontroller med flair for at arbejde med udvikling af styringsmodeller søges til skole og dagtilbudsområdet. Bliver du engageret når du møder en ny udfordring og kan du bidrage med at se de gode systematiske løsninger? Er du stærk i at arbejde med analyser, som kobler data, økonomi og faglighed? Så er du måske den økonomi-controller, vi står og mangler.

Vi søger en medarbejder til ny økonomi-controller funktion, som kan binde visitationsafgørelser, betalingstilsagn, samt betaling og budget og tildelingsmodel sammen. Vi er på nuværende tidspunkt i gang med en større omstrukturering af området med alt fra ny ressourcetildeling til nye visitationsprocedurer og central visitation, hvorfor vi søger en medarbejder til at give en hånd med.

Du skal være med til at udvikle og implementere en ny styringsmodel, der sikrer en systematisk håndtering af specialundervisningsområdet. Du vil få mulighed for at udvikle fremtidens styring af elevflow og økonomisk forbrug på specialundervisningsområdet, som tager udgangspunkt i en helt ny struktur på området. Der skal derfor opbygges et styringssystem til lederne med indbygget controllerfunktion. Styringssystemet skal kunne håndtere den nye model for specialundervisning og give lederne et ensartet system at bygge egne forbrugsrapporter op i.

Du vil få en nøglerolle i at styrke samspillet mellem Center for Dagtilbud og Skole, Center for Børn og Unge og vores Økonomiafdeling, så faglighed, dataunderstøttelse og økonomiske hensyn kan gå op i en højere enhed. Du skal understøtte en udvikling, som styrker økonomistyringen på skoleområdet og spiller sammen med det specialiserede børne- og ungeområde. Det er derfor en fordel, at du har erfaring med at arbejde med data og økonomi i en kommune og har viden om børne- og ungeområdet. Det er således vigtigt, at du formår at udarbejde analyser, som kobler økonomi, data og på de faglige områder, og kan oversætte dem ift. forskellige målgrupper.

Dine opgaver

  • En stærk økonomistyring af det specialiserede skoleområde
  • Understøtte centeret i at implementere en ny økonomimodel på skoleområdet
  • Implementere en ny specialklassestruktur med en bæredygtig økonomisk ramme
  • Understøtte centeret i forhold til styring og opfølgning på specialundervisnings økonomi
  • Udarbejde analyser og ledelsesinformation til teamleder, centerchefer, direktionen og politisk niveau, som ofte indebærer en kobling mellem data, økonomi og fagområder

Vores politiske udvalg har tydelige ambitioner for vores område, herunder et stærkt fokus på tværfaglige og tidligt forebyggende indsatser. Målet er, at flest mulige børn og unge går på deres lokale folkeskole. Det er forvaltningens opgave at støtte op om den politiske retning samt understøtte og udvikle de tiltag, der foregår decentralt i vores skoler i samarbejde med ledere og medarbejdere, så vores børn trives, udvikles og bliver så dygtige, som de kan. Med fokus på læringsmiljøer skal vi sammen skabe de bedste deltagelsesmuligheder for alle børn – også for børn og unge der har andre udviklingsbehov end flertallet.

Vi arbejder med konkrete mål, handleplaner og hyppig opfølgning, hvor kvaliteten alene vurderes ud fra fællesskabets trivsel og den enkeltes udbytte.

Vi kan tilbyde

  • en stilling med stor selvstændighed og frihed under ansvar til udførelse af opgaven
  • et teamsamarbejde som er kendetegnet ved gensidig forpligtigelse og faglig sparring, hvor vi er meget ambitiøse på børn og unges vegne
  • en arbejdsplads med en uformel omgangstone og højt humør
  • kollegaer, som står sammen og trækker i samme retning med et højt fagligt niveau
  • en arbejdsplads med høj professionel kapital

Vi forventer, at du

  • har kendskab til eller erfaring med at arbejde med data, økonomi og styring, gerne i en kommunal kontekst. Det er en fordel at have arbejdet med kommunale tildelingsmodeller- og systemer, fx OPUS
  • kan arbejde selvstændigt med komplekse opgaver og analyser og er god til at koble økonomi, styring og nøgletal med forskellige fagområders drift og udvikling
  • har en god forståelse af de økonomiske sammenhænge på det specialpædagogiske skoleområde
  • har erfaring med børne- og ungeområdet, gerne i en kommunal kontekst
  • har erfaring med eller mod på projektledelse
  • er systematisk og kan begå dig bredt i organisationen
  • har en imødekommende og samarbejdende tilgang til løsning af opgaver
  • kan bevare overblikket – også i pressede situationer
  • kan agere i en politisk ledet organisation
  • kan udarbejde skarpe og helhedsorienterede analyser og ledelsesinformation
  • trives med en bred opgaveportefølje, hvor der nogle gange er korte deadlines
  • kender dine styrker og svagheder

Den ideelle kandidat kan have flere forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og erfaringer. Det vigtigste er, at kandidaten har flere af ovenstående kompetencer. Du skal kort og godt være en ildsjæl i arbejdet med tal og regneark der kan sikre overblik og relevant ledelsesinformation.

Næstved Kommune er en stor kommune og Center for Dagtilbud og Skole (CDS) er samlet det største center i kommunen, hvor de fleste er ansat på skolerne, i dagtilbud og i dagplejen. Hele arbejdet i CDS centralt som decentralt har samme mål – at arbejde for, at alle børn og unge i Næstved Kommune trives, lærer, dannes og udvikler sig, så de bliver så dygtige, som de kan.

Organisatorisk er du tilknyttet Center for Dagtilbud og Skole, som er delt i to team; et administrativt team og et pædagogisk team, hvor de administrative medarbejdere på skole- og dagtilbudsområdet er samlet i ”Team Administration, Tilsyn og Styring” – her udvikler vi og lærer sammen. Alle i TAT bidrager med deres viden og kompetencer og sammen udgør vi et stærkt team.

Du kan se job- og personprofilen her.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse snarest muligt. Der er tale om en 2-årig projektansættelse med mulighed for forlængelse.

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Teamleder Henrik Brink-Olesen på telefon 2874 9141.

Ansøgningsfrist mandag den 21. oktober 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes torsdagden 24. oktober 2024. Evt. anden samtale afholdes tirsdag den 29. oktober 2024.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Center for Dagtilbud og Skole

Ansøgningsfrist: 21 October 2024

Placering: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Næstved Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Næstved Kommune

Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2636833//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.