Få opslag som dette inden alle andre

Økonomimedarbejder til Hærkommandoen

Forsvaret



Trives du med en stor grad af faglig stolthed og kunne du tænke dig at arbejde med økonomistyring inden for et af Danmarks ministerområder med stor politisk bevågenhed? Vil du gøre det til din fornemmeste opgave at understøtte kollegaer, der kæmper for fred og Danmarks sikkerhed? Så har du her muligheden for at understøtte Hærkommandoen med deres økonomistyring.

Om os
Europa og Danmark står midt i en af de største sikkerhedspolitiske kriser siden anden verdenskrig. Med det kommende forsvarsforlig står Forsvaret over for en historisk styrkelse og en omfattende strategisk forandring. Dette stiller blandt andet store krav til vores økonomistyring, og da en af vores dygtige kollegaer har fundet nye udfordringer, søger vi en ny til rollen som Hærkommandoens interne økonomimedarbejder.

Hærkommandoen er ansvarlig for at producere, opstille og uddanne landmilitære kapaciteter til nationale og internationale operationer samt til beredskab. Hærens rolle i krise, konflikt og krig er samtidig at fungere som Nationalt Landmilitært Hovedkvarter.

Hærkommandoens økonomisektion består at fire medarbejdere, der beskæftiger sig med aktuelle og spændende økonomifaglige opgaver, herunder bl.a. overordnet styring af hele Hærens økonomi - opgaver som har stor politisk bevågenhed og interesse. Du vil som økonomipartner få til opgaven at støtte Hærkommandoen med dennes interne økonomistyring og vil således indgå som en integreret del af staben i Karup.

Om stillingen
Du har ansvaret for budgettering, controlling og opfølgning på ressourceforbrug, under hensyntagen til gældende bestemmelser og direktiver for Hærkommandoens interne økonomi. Derudover støtter du gennemførelsen af løbende revurdering og tilpasning af budgetter, rapportering samt forskellige ad hoc opgaver lige fra brug af afregning af forskellige størrelse til at undersøge lovhjemmel.

Du vil derfor have en central rolle i forbindelse med økonomistøtten til Hærkommandoen, hvor jævnlig kontakt med stabens sektioner er med til at sikre retvisende prognoser og regnskaber. En nøgleforudsætning for din gode økonomiske rådgivning er således en hyppig dialog med alle stabens forskellige sektioner. Herudover vil der være mulighed for sparring, udvikling og erfaringsudveksling med økonomikolleger fra hele landet med tilsvarende arbejdsopgaver ved Hærkommandoens underliggende myndigheder.

Du vil få mulighed for at udvikle dig fagligt inden for økonomistyring. Samtidigt giver rollen dig god mulighed for personlig udvikling i samarbejdet med kollegaer på alle niveauer.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant erhvervsfaglig uddannelse gerne inden for offentlig administration eller økonomi. Det vil være en fordel hvis du erfaring med forvaltning og administration, optimalt set fra økonomirelaterede funktioner.

Du er rutineret bruger af Office pakken, og er vant til at anvende elektronisk sags- og dokument håndtering. Det vil være en fordel hvis du har kendskab til DeMars.

Som person er du analytisk og god til tal, resultatorienteret, systematisk og yderst serviceminded. Du interesserer dig for økonomiforvaltning, er struktureret, effektiv og har sans for, at opbygge hensigtsmæssige arbejdsgange og processer, der sikrer den bedst mulige udnyttelse af de rådige ressourcer.

Du er en god kommunikator, der kan skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer internt og eksternt. Du besidder evnen til at forstå og omsætte komplicerede sammenhænge og formidle dem som præcise og gennemskuelige beslutningsoplæg til chefniveauet.

I stillingen vil du være en engageret kollega, der kerer sig om sine kollegaer. Allervigtigst er din motivation for arbejdet med en kompleks opgaveportefølje med mange interessenter, hvilket kræver overblik og gode samarbejdsevner.

Har du lysten og viljen til at lære, og ønsker du at gå i dybden med vores komplekse organisation? - så står vi klar med et team af dygtige og engagerede kollegaer, der vil investere i dig og din udvikling.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit daglige tjenestested er Flyvestation Karup.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Økonomistøtteafdeling 1, oberstløjtnant Jeppe Gilling tlf. 30 35 06 39 eller din mulige kommende leder i sektionen Kaptajn Christian Planck på tlf. 22 35 81 64.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Sheeba Krause på telefon 32 66 50 36 eller på mail [email protected].

Ansøgningsfristen er den 24. september og samtaler forventes gennemført umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. januar 2025.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HÆRKOMMANDOEN
Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup.
Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsagligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Afdeling: Lautruphøj 8, Ballerup

Lokation: Karup, Danmark

Ansøgningsfrist: 24 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2636986//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.