Få opslag som dette inden alle andre

Psykolog til børnesagkyndige undersøgelser og sagkyndige erklæringer

Familieretshuset



Psykolog til børnesagkyndige undersøgelser og sagkyndige erklæringer

Har du interesse for det familieretlige område, og har du lyst til at løse en opgave, der er betydningsfuld for børns trivsel og udvikling i brudte familier? Så er du måske vores nye kolleger.

Vi søger en psykolog pr 1. december 2024 til vores lokation i Odense.

Nye opgaver i Familieretshuset
Vi har i 2024 fået en bevilling fra Folketinget til at udarbejde børnesagkyndige undersøgelser og sagkyndige erklæringer i sager om samvær, bopæl og forældremyndighed, der behandles i Familieretshuset. Indtil nu er disse opgaver blevet løst af eksterne psykologer. Som supplement hertil skal vi nu også løse opgaven selv. Vi har også fået en bevilling til at afprøve en ny type af rapport; børnesagkyndig vurdering, som vi laver i sager, hvor der allerede foreligger omfattende dokumentation, der belyser barnets perspektiv og behov

For at lykkes og trives i jobbet skal du benytte dig af din psykologfaglige viden om børn og familier samt tilknytning, traumer og konflikt. Du skal alene og sammen med kolleger planlægge undersøgelsesforløb med interviews, tests og samspilsobservationer. Arbejdet vil bestå af kontakt med både børn, forældre og familier i deres hjem og i vores lokaler og arbejdet vil veksle mellem borgerkontakt og selvstændigt fordybelses og skrivearbejde.

Du indgår i et team af 10-12 psykologer på tværs af landet. Teamet er nystartet fra 1. marts 2024. Derfor skal du sammen med dine kolleger være med til at udvikle tilgang og metoder for opgaveløsning. Der vil være grundig oplæring samt supervision og løbende sparring på opgaven.

Du vil få kontorplads på vores kontor i Odense og der er samtidig god mulighed for at arbejde hjemme. Idet teamet sidder på forskellige lokationer prioriterer vi at mødes både fysisk og virtuelt i teamet.

Personlige og faglige kvalifikationer
Du er uddannet psykolog og autoriseret. Hvis du ikke er autoriseret, er du tæt på din autorisation og har relevant undersøgelseserfaring.

Herudover forestiller vi os, at du har:

  • erfaring med børnesamtaler, samspilsobservationer, kliniske interviews og/eller tests på voksenområdet
  • erfaring med og kan se dig selv i en organisation, som arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang til familierne
  • viden om børne- og udviklingspsykologi, familiedynamik, tilknytningsteori, krise- og traumepsykologi, konflikt og/eller om psykopatologi
  • erfaring med og er dygtig til at formulere dig på skrift
  • lyst til og kan trives i arbejdet med konfliktfyldte relationer.

Vi tilbyder
Spændende og meningsfulde opgaver, hvor din opgaveløsning og din faglighed kommer til at spille en betydningsfuld rolle i børns liv, trivsel og udvikling.

Herudover får du:

  • en grundig oplæring i de undersøgelsesmetoder teamet benytter herunder tests, observationsmetode, klinisk interview samt skrivning af erklæring
  • supervision samt både kollegial- og juridisk sparring
  • mulighed for hjemmearbejde og en fleksibel arbejdsuge
  • et team af dygtige psykologer, der både sætter pris på høj faglighed, men også på et godt kollegialt fællesskab. Faktisk mener vi, at det går hånd i hånd.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte psykolog og funktionsleder Linette Frølich Møller på [email protected] eller på telefon 51 63 44 22. Du kan evt. sende en sms, så kan vi aftale et tidspunkt, hvor vi kan tale sammen.

Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du sende en ansøgning, dit CV, dit bachelor- og kandidatbevis samt evt. anden relevant dokumentation (f.eks. autorisationsbevis, specialistgodkendelse mm.) senest søndag den 29. september 2024. Hvis du ikke har opnået autorisation skal vi bede dig beskrive, hvad du mangler for at opnå autorisation.

Vi holder ansættelsessamtaler i Odense den 8. oktober 2024 mellem kl. 10.00 og 16.00.

Arbejdsstedet er på Familieretshusets lokation i Odense og ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Der kan forekomme rejseaktivitet til Familieretshusets øvrige lokationer.

Du vil blive ansat efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten.

Familieretshuset indhenter i forbindelse med din ansættelse børneattest fra Politiet. Det er en betingelse for ansættelsen, at attesten er anmærkningsfri (blank), og at den kan opretholdes anmærkningsfri under hele ansættelsen.

Det et krav, at du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed med kørselsbemyndigelse efter statens til enhver tid gældende regler.

Om Familieretshuset
Familieretshuset løser forskellige opgaver på det person- og familieretlige område. En stor del af Familieretshusets opgave består i at behandle ansøgninger fra forældre i brudte familier, når de ikke kan blive enige om bopæl, samvær og/eller forældremyndighed. Familieretshuset vil altid forsøge at udrede, hvad der er til barnets bedste. I nogle sager tilbydes mægling for at hjælpe familierne med at blive enige. I andre sager er Familieretshusets opgave at belyse sagen, således at sagen kan afgøres juridisk enten i Familieretshuset eller i familieretten. Når en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær er under behandling i Familieretshuset, kan Familieretshuset beslutte at iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse af hele familien eller en sagkyndig erklæring om den ene forældres forhold.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Lokation: Odense

Ansøgningsfrist: 29 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Familieretshuset



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.09.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Familieretshuset

Storetorv 10, 6200 Aabenraa

Familieretshuset åbnede 1. april 2019 og erstattede Statsforvaltningen. Familieretshuset hører organisatorisk og budgetmæssigt under Social- og Indenrigsministeriet.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2637294//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.