Få opslag som dette inden alle andre

Sourcing Consultant - vær med til at forme fremtidens elnet

Netselskabet N1 A/S



Er du klar til at tage din karriere til næste niveau og spille en central rolle i den grønne omstilling? Hos Elnetselskabet N1 søger vi en passioneret Sourcing Consultant, der ønsker at gøre en forskel og trives med strategisk indkøb i en teknisk og dynamisk branche. Læs videre for at opdage, hvordan du kan være med til at skabe en grønnere fremtid sammen med os.

Hos Elnetselskabet N1 har vi nu en plads i vores kompetente indkøbsteam; External Sourcing & Contract Management. Vi er i rivende udvikling, og du vil få rig mulighed for at sætte dit eget præg og sætte skub i din faglige udvikling. Du bliver en del af et indkøbsteam på 10 personer, der har ansvaret for strategisk indkøb hos Elnetselskabet N1. I teamet sparrer vi omkring opgaverne og arbejder tæt sammen med gode kolleger på tværs af Elnetselskabet N1.

Strategisk indkøb hos Elnetselskabet N1
Hos Elnetselskabet N1 driver vi strategisk indkøb for de varer og ydelser, der er nødvendige for at drifte og udbygge elnettet samt sikre den grønne omstilling via tilslutning af bl.a. vindmøller, solceller og ladestandere til elnettet.

Du vil få ansvaret for at gennemføre indkøbsprocesser i form af EU-udbud og tilbudsindhentninger og skal drive dine egne indkøbsområder. Derudover vil du have ansvaret for udviklingen og gennemførelsen af indkøbsstrategier inden for specifikke områder og kategorier. Erfaring med at drive egne indkøbsområder og udbud er en fordel, men en stærk interesse for kategorier som indirekte varer og ydelser, serviceydelser, SKI-aftaler og IT er også værdsat.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • EU-udbud under Forsyningsvirksomhedsdirektivet samt tilbudsindhentninger
  • Strategisk indkøb, leverandørstyring og leverandørudvikling
  • Leverandørforhandlinger og udarbejdelse af leverandørkontrakter
  • Stakeholder management
  • Projektledelse i forbindelse med indkøbs- og udbudsprocesser
  • Sparring med eksperter om tekniske kravspecifikationer
  • Udarbejdelse af kategoristrategi samt styr på masterdata
  • Diverse opgaver af administrativ karakter

Hvem vi leder efter?
Der kan være flere indgange til stillingen. Måske har du erfaring som strategisk indkøber eller udbudskonsulent indenfor det private eller offentlige og har lyst til nye udfordringer. Du har gerne en relevant uddannelse suppleret med erfaring fra en lignende funktion, hvor du har arbejdet med EU-udbud og strategisk indkøb.

For Elnetselskabet N1 er det vigtigt, at du trives inden for en reguleret og teknisk branche, hvor du med en kommerciel og struktureret tilgang formår at balancere regler og retningslinjer i udviklingen af attraktive kontrakter og leverandørsamarbejder. Du er en tillidsfuld og tillidsskabende samarbejdspartner, både internt og eksternt, og formår at skabe følgeskab.

Du er en erfaren bruger af MS Office og har brugerkendskab til Dynamics AX, D365, Targit, Power BI eller lignende. Derudover behersker du engelsk i både skrift og tale på forhandlingsniveau. Afhængigt af dine kompetencer og erfaring finder vi sammen det rette niveau.

Udforsk nye karrierehøjder med Elnetselskabet N1
Hos Elnetselskabet N1 får du chancen for at blive en del af en organisation, hvor udvikling og økonomisk stabilitet går hånd i hånd. Vi befinder os i en spændende vækstfase og tilbyder et arbejdsmiljø med højt til loftet, hvor udfordringer, personlig udvikling og succes er tæt forbundet.

Vi værner om vores værdier og tror på, at trivsel og performance er indbyrdes afhængige. For os er det vigtigt, at du udvikler dig sammen med Elnetselskabet N1.

Stillingen kan være baseret i Esbjerg, Silkeborg, Aalborg eller Aarhus, afhængigt af hvor du bor. Der kan være regelmæssige rejser til vores forskellige lokationer.

Vi arbejder hver dag for et grønnere og mere digitalt Danmark, derfor er det naturligt for os at have en digital arbejdskultur, hvor du vil have mulighed for at arbejde hjemmefra, hvor det giver mening.

Er det noget for dig?
Er du nysgerrig på at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Michael Tind på tlf. 2093 2035 eller via mail [email protected]

Vi afholder samtaler løbende og tager annoncen ned, når vi har fundet de rette kandidater, så send os din ansøgning hurtigst muligt via vores online rekrutteringssystem.

Vi ser diversitet som en fordel og opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi indkalder til samtaler løbende, så upload dit CV hurtigst muligt.

Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Netselskabet N1 - Who are we?

N1 is the largest electricity grid company in Jutland and is owned by the Norlys Group. We are more than 600 employees who ensure every day that more than 800,000 homes and businesses have power in their power outlets - both now and in the future.

The electricity grid paves the way for green energy in Denmark, and at N1 we want to ensure that the grid is equipped for increased electrification. Green transition is a natural part of our daily life.

Here we dare to think differently, use our individual professional skills, and do things differently. Together, we solve an important societal task - and that is something we take pride in.

Geographically, N1 is anchored in Esbjerg and additionally spread across offices in Støvring, Silkeborg, and Sønderborg.

Read more about Electricity Grid Company N1 at www.n1.dk or find us on LinkedIn under Electricity Grid Company N1

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Netselskabet N1 A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Netselskabet N1 A/S

Edison Park 1, 6715 Esbjerg N

Vi er Jyllands største elnetselskab. Vi er cirka 550 medarbejdere, som hver dag forsyner ca. 800.000 hjem og virksomheder med strøm.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2638586//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.