Få opslag som dette inden alle andre

Psykologer til Børnehus Hovedstaden i Hillerød | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Psykologer til Børnehus Hovedstaden i Hillerød
Vil du være med til at udrede og behandle børn og unge i Nordsjælland ved mistanke om vold og overgreb? Og at samarbejde med politi, sygehuse og kommuner om at sikre dem den bedste hjælp? Børnehus Hovedstaden udvider igen og søger derfor to psykologer til vores dejlige hus i Hillerød.
Børnehuset traumeudreder børn ved mistanke om vold eller seksuelle overgreb og sikrer koordineret og skånsom tværfaglig indsats, samt tilbyder traumefokuseret behandling af målgruppen. Vi arbejder i makkerpar bestående af en socialrådgiver og en psykolog.

Om vores arbejde i enheden

  • udredning af barnets traumer og belastningsgrad, og udfærdigelse af rapporter til kommunernes myndighedsrådgivere
  • kriseinterventionsforløb med børn og forældre og samtaleforløb med henblik på stabilisering
  • traumefokuseret behandling som tilkøbsydelse
  • sektorsamarbejde – rådgivning, foredrag, videoafhøringer
  • tæt tværfagligt samarbejde, faglig fordybelse, løbende opkvalificering, supervision, styring af egen kalender, mulighed for hjemmearbejdsdage

Vi ønsker, at du

  • er psykolog, helst autoriseret og med relevant efteruddannelse
  • har mod på at arbejde med krisehåndtering og rådgivning
  • kan rumme børn og familier, som har det meget svært, og at du kan kommunikere med mange slags mennesker
  • har erfaring med og interesse for at arbejde med behandling og undersøgelse af børn
  • kan lide at være del af et tæt samarbejdende makkerpar
  • er glad for opsøgende og informerende arbejde ift. at sikre, at børn ses hos os, når de har brug for det
  • kan arbejde selvstændigt og har et godt overblik i en afvekslende hverdag
  • trives med at udarbejde skriftlige vurderinger og har gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt
  • trives i et arbejdsliv, hvor der i perioder er travlt

Vi får dagligt besøg af børn i svære livsomstændigheder, og vi lægger værdi i at møde både børn og voksne med smil, omsorg og skånsomhed i vores hyggelige huse. Vi har en uformel omgangstone og høj grad af kollegial omsorg, da vi ved, at det er vigtigt at kunne passe på os selv og hinanden, og vi værner om at kunne grine og have det godt sammen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Dansk Psykolog Forening.
Der er to ledige stillinger på 34-37 timer om ugen.
Vi ønsker stillingerne besat pr. 1. november 2024.
I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest samt reference.

Yderligere information
Børnehus Hovedstaden består af huse på to matrikler på Nørrebro og i Hillerød, og vi er aktuelt 40 ansatte i alt (psykologer, socialrådgivere, ledelse og administrativt personale). De to huse samarbejder, men den fysiske arbejdsplads for disse stillinger er i vores hus i Hillerød. Børnehuset er organisatorisk forankret i Center for Tidlige Indsatser Døgn- og Familieplejetilbud under Borgercenter Børn- og Unge i Københavns Kommune.

Ønsker du at vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder Morten Jarmer på telefon 2170 9560 eller afdelingsleder Louise W. Cardinaal på 2145 4165.

Læs mere om Børnehuset på vores hjemmeside www.boernehus-hovedstaden.dk og i vores velkomstfolder velkomstfolder_hilleroed.pdf (boernehus-hovedstaden.dk).

Søg via linket senest søndag den 22. september 2024
Ansættelsessamtaler afholdes i Hillerød den 24. og 26. september 2024.

Om Borgercenter Børn og Unge, BBU
Borgercenter Børn og Unge (BBU) understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier, med behov for støtte, selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde. BBU samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet.
Se mere om vores arbejde, og hvordan vi hver dag gør en forskel på www.socialjob.kk.dk.

Søg jobbet
Område: Sagsbehandling

Ansøgningsfrist: 22.09.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (22.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2638720//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.