Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til Fjellerup Børnehave og vuggestue

Norddjurs Kommune



Vi søger en engageret Pædagog i en tidsbegrænset projektstilling, til Fjellerup børnehave og vuggestue i perioden snarest muligt og frem til 31. december 2025. Stillingen er på fuldtid.

Drømmer du om at være en del af en fagligt dygtig børnehave og vuggestue?

  • Et hus hvor børnenes trivsel og udvikling er i fokus
  • Hvor der er masser af naturskønt udeliv, med plads til at tumle og tøffe
  • Hvor den daglige madlavning er et omdrejningspunkt og hvor børnene deltager som en pædagogisk aktivitet
  • Hvor der avles urter, bær og frugter til eget brug, med øje for bæredygtighed og årstidens cyklus
  • Hvor samarbejdet med forældrene vægtes højt

Så har du alletiders mulighed lige nu

Kan du også svare ja til nedenstående, så skynd dig at sende en ansøgning – måske er det lige dig vi mangler !

  • Du er fagligt og teoretisk velfunderet og kan forholde dig evaluerende og reflekterende til egen og husets praksis
  • Du har overblik og tager i din praksis udgangspunkt i den pædagogiske læreplan, så det enkelte barn og børnegruppen, får de bedst mulige rammer for trivsel og udvikling
  • Du kan udforme, følge op på og evaluere handleplaner og læringsforløb
  • Du kan formulere dig både mundtlig og skriftligt, samt har mod på at anvende online baserede pædagogiske arbejdsredskaber
  • Du er imødekommende og nysgerrig overfor børn, forældre og kollegaer
  • Du er initiativrig og har lyst til at lære og lære fra dig
  • Du er god til at skabe relationer med både børn og voksne
  • Du kan lide at lege med og være aktiv sammen med børn i alderen 0-6 år
  • Du er nærværende og en god omsorgsyder
  • Du er loyal overfor fælles beslutninger
  • Du er mødestabil og fleksibel
  • Du er glad, veloplagt og ansvarsbevidst

Bliver du en del af vores hus, får du en skøn arbejdsplads hvor vi kan tilbyde:

  • Et dejligt børnehus med mange muligheder for at lære og udvikle sig
  • En masse skønne børn, forældre og kolleger
  • Et godt arbejdsmiljø hvor faglighed, engagement og glæde går hånd i hånd
  • En arbejdsplads i udvikling

Timerne er ved ansættelsen i en børnehavegruppe, men du skal være indstillet på at kunne være i både børnehave og vuggestue.

Fjellerup børnehave og vuggestue er en del af Børneby Midt, som består af 4 daginstitutioner, 11 dagplejere og Glesborg Skole. I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne: tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab. Vi har en anerkendende tilgang i mødet med børn og voksne og anvender principperne i ICDP. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte afdelingsleder Leila Dalsgaard på tlf. nr. 30 62 06 77.

Ansøgningsfrist den 19. september 2024
Samtalerne forventes at blive afholdt d. 23. september i tidsrummet 15.45 – 19.00.

Vores åbningstider er 6.30 – 17.00 mandag til torsdag, fredag er til 16.00. Arbejdstiden vil ligge indenfor dette tidsrum. Ca. 1 gang om måneden vil der være personalemøde om aftenen. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Hvis det er dig, der bliver indstillet til jobbet, indhenter vi børne- og straffeattester inden ansættelsen.

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

Afdeling: Børneby Midt

Ansøgningsfrist: 19 September 2024

Placering: Fjellerup Børnehave / Niels Iuels Plads, 1, 8585, Glesborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Norddjurs Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (19.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Norddjurs Kommune

Torvet 3, 8500 Grenaa

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2638918//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.