Få opslag som dette inden alle andre

E-mail Marketing Specialist (Barselsvikar)

Carl Ras A/S



Vil du være en del af en af virksomhed, der netop er kåret til Danmarks bedste arbejdsplads? Bliver du motiveret af at få ejerskab for hele e-mail marketingprocessen, og har du erfaring med at eksekvere på e-mail marketing og skrive fængende tekster?
Så har du mulighed for at blive barselsvikar for vores E-mail Marketing Specialist på vores hovedkontor i Herlev, hvor du får ansvar for at drive og udvikle e-mail marketingkampagner og nyhedsbreve.

Du bliver en del af et dedikeret team
I Carl Ras har vi fokus på at forstærke og udbygge Carl Ras’ i forvejen stærke position som specialisten i vores marked. Det kræver bl.a., at vi har et skarpt fokus på e-mail marketing. Vores nuværende E-mail Marketing Specialist skal på barsel, så derfor har vi brug for en dygtig barselsvikar, der kan fortsætte med at drive og udvikle området.

Du bliver en del af teamet Digital Sales & Customer Engagement som består af 7 medarbejdere med reference til Søren Elgum, vores Chief Digital Officer. Søren viser tillid til din ekspertise og erfaring, og du får frihed og ansvar til at skabe de bedste løsninger.

Både Søren og teamet vil sikre, at du kommer godt ombord, og de første uger vil du blive kørt godt ind i stillingen af vores nuværende E-mail Marketing Specialist, inden hun skal på barsel medio december 2024. I teamet hjælper vi hinanden, og du får et tæt samarbejde med alle i teamet og andre afdelinger, heriblandt Marketing. Vi har et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor positiv energi og humør vægtes højt.

Du får det fulde end-to-end ansvar for e-mail marketing
Som barselsvikar for vores E-mail Marketing Specialist får du det taktiske og operationelle ansvar for Carl Ras’ e-mail marketingkampagner og nyhedsbreve. Det indebærer bl.a.:

  • Producere indhold til både ikke- og personaliserede og segmenterede nyhedsbreve
  • Skrive fængende tekster og lave virkningsfulde CTA’s
  • Projektledelse af nyhedsbrevsprocessen fra A til Z, dvs. planlægning, opsætning og eksekvering til afrapportering på nyhedsbreve
  • Planlægning af kommende ugers nyhedsbreve med tværorganisatorisk kampagne-planlægningsmøde
  • Bestilling af billeder og grafikker hos intern og ekstern partner
  • Løbende overvågning af performance i nyhedsbrevene - du må gerne have et skarpt øje, der hurtigt afkoder trends i statistikker og tal (vi bruger bl.a. Google Analytics og PowerBI)
  • Løbende teste og optimere med henblik på at opnå højst mulig klik- og konverteringsrate
  • Afrapportering på performance
  • Identificere nye forretningsmuligheder med e-mail marketing
  • Tæt samarbejde med Carl Ras’ Marketing Automation Manager og E-commerce koordinator

Du har følgende erfaringer og kompetencer
Vi forventer, at du er selvkørende og motiveres af ejerskabet for hele processen fra idégenerering og planlægning til selve udarbejdelsen, evaluering og optimering. Samtidigt er du en teamplayer, da et lille team kræver, at vi hjælper hinanden, når der er brug for det. Du er nysgerrig, hvorfor det falder dig naturligt at holde dig up-to-date på nyheder og trends, ligesom du søger muligheder for at få og dele viden internt og eksternt.

Det er en fordel, hvis du er udadvendt og imødekommende, da du får en bred kontaktflade og skal kunne interagere med mange forskellige typer af mennesker. Samtidig skal du have gennemslagskraft i en organisation med stærke specialister indenfor deres respektive fagområder.

Herudover forventer vi, at du kan sige ja til følgende:

  • Min. 2 års erfaring med eksekvering af e-mail marketingkampagner på tværs af salgskanaler fra enten bureau eller in-house marketingafdeling
  • Dokumenteret erfaring med opsætning, eksekvering og rapportering på e-mail marketingkampagner, og du kan dokumentere værdiskabelse gennem e-mail marketing
  • Kan skrive sælgende og fejlfrie tekster
  • Praktisk erfaring med en eller flere af de førende e-mail marketing platforme (vi bruger Marketo)
  • Et skarpt øje, der hurtigt afkoder trends i statistikker og tal (vi bruger bl.a. Google Analytics, Marketo og Power BI)
  • Superbruger i Microsoft Office pakken
  • Flydende i dansk skrift og tale og behersker engelsk på forhandlingsniveau.

Det en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra håndværker- eller værktøjsbranchen samt praktisk erfaring med leadgenerering og marketing automation.

Du bliver en del af Danmarks bedste arbejdsplads
Carl Ras er en dansk familieejet engrosvirksomhed, og vi er netop kåret til Danmarks bedste mellemstore arbejdsplads af analyse- og konsulentvirksomheden Great Place To Work. Vi er stolte over, at 99 % af alle vores medarbejdere mener: "Alt taget i betragtning synes jeg, det er et rigtig godt sted at arbejde!".

Vi har en passion for at være branchens bedste arbejdsplads, hvor nærværende og dygtig ledelse ubestridt er en af de helt afgørende nøgler til vores succes. Vi arbejder efter en tillidsbaseret kultur, hvor alle får frihed under ansvar og mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi løfter i fællesskab på tværs af afdelinger, og du får engagerede kolleger, der alle brænder for det, de laver.

I Carl Ras sørger vi for, at du får:

  • Et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for hjemmearbejde, gode kollegaer, der prioriterer en fri og uformel jargon samt spændende sociale arrangementer.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Fast løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedssikring, bonusordning og gode personaleaftaler.

Lyder ovenstående som det helt rigtige for dig?
Så send os din ansøgning via "Ansøg"-knappen i toppen eller bunden af annoncen. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Chief Digital Officer, Søren Elgum på tlf.: 3035 5829. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist og ansættelse: Ansøgningsfristen er den 6. oktober 2024 og stillingen er med tiltrædelse den 18. november 2024. Ansættelsen er tidsbegrænset og løber frem til udgangen af december 2025. Vi indkalder løbende til samtale, og når vi har fundet den rigtige kandidat, vil stillingen blive taget ned.

Carl Ras ser mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet bl.a. som del af Dansk Erhvervs diversitetspagt. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Undlad gerne billede, oplysning om alder og lignende i din ansøgning.

Ønsker du at vide mere om den videre rekrutteringsproces, kan du læse mere her: https://www.carl-ras.dk/rekruttering

Vi glæder os til at høre fra dig.

_______________________________________________________________________________________

Carl Ras er en dansk familieejet engrosvirksomhed, som er en af de største leverandører af værktøj, beslag og arbejdstøj til håndværkere, institutioner og industrien.

Hos os bliver du en del af en stærk kultur med knap 450 kolleger fordelt over hele landet, der hver dag arbejder efter professionel, udviklende og samarbejde som centrale værdier. Vi er en uformel virksomhed, hvor ligeværdighed, ordentlighed og høj faglighed er grundstenene i vores tilgang til hinanden og til omverdenen.

Vil du vide mere om Carl Ras som arbejdsplads? Så læs mere her på vores karriereside: https://www.carl-ras.dk/om-carl-ras/job-og-karriere/danmarks-bedste-arbejdsplads/

Vi har derudover samlet en masse gode eksempler på, hvordan vi sammen arbejder med vores kultur i Carl Ras, og hvordan medarbejderne oplever den. Alt det kan du læse meget mere om i vores årlige kulturprofil, som du finder her: https://brochurer.carl-ras.dk/2024/kulturprofil-2024/?page=1

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Carl Ras A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.10.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Carl Ras A/S

Mileparken 31, 2730 Herlev

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2639967//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.