Få opslag som dette inden alle andre

Introduktionsstilling med forskningsindhold i Klinisk Biokemi på Nordsjællands Hospital - Hillerød

Region Hovedstaden



Spændende og udfordrende arbejdsopgaver i en afvekslende hverdag, hvor alle tager del i ansvaret for at sikre det gode patientforløb.

Vi søger en læge til en et-årig introduktionsstilling (nr. 2000851-60-i-01) til besættelse 1. december 2024 eller snarest derefter.

Om afdelingen
Klinisk Biokemisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, varetager biokemiske analyser af prøver rekvireret fra alle hospitalets afdelinger (i Hillerød og Frederikssund) og fra praksisområde Nord. Afdelingen har et bredt analyserepertoire med en årlig produktion på ca. 14 mio. analysesvar.

Afdelingen består af matrikler i Frederikssund, Helsingør (Sundhedshuset) og Hillerød. Hovedparten af afdelingens lægefaglige aktiviteter foregår i Hillerød, hvor afdelingens læger også holder til.

Om stillingen
Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Rådgivning af afdelingens personale og kliniske kollegaer, f.eks. tolkning af EKG- og analysesvar
  • Varetagelse af kvalitetssikrings-, udviklings- og forskningsopgaver i relation til afdelingens drift og analyserepertoire
  • Undervisning af afdelingens personale.

Gennem et individuelt uddannelsesforløb vil du tilegne dig viden inden for en lang række biokemiske metode- og analyseprincipper. Under ansættelsen vil du ligeledes, inden for visse kliniske områder, opnå dybdegående og specialiseret viden om biokemiske analyser og den kliniske anvendelighed, hvorved du vil kunne rådgive kliniske kollegaer om valg af analyse og tolkning af analysesvar.

Forsknings- og udviklingsarbejde er en integreret del af klinisk biokemi. Afdelingens forskning favner bredt og er fokuseret inden for forskellige hovedområder, herunder genetisk epidemiologi og biomarkør-udvikling inden for aldersrelaterede og kronisk inflammatoriske sygdomme. Vi har fokus på forskning i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger på Nordsjællands Hospital. Du tilbydes derfor en forskningsbaseret lægelig videreuddannelse med udgangspunkt i et afgrænset forskningsprojekt, hvor afdelingen kan tilbyde et afgrænset forskningsprojekt. Der vil også være mulighed for at komme med egne idéer til klinisk biokemiske forskningsprojekter.

Om dig
Du vil få indflydelse på planlægning af dit eget arbejde, og derfor lægger vi vægt på, at du

  • Er engageret, selvstændig og opsøgende
  • Har lyst til at bidrage til udvikling og forskning
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner.

Vi tilbyder

  • Rig mulighed for at arbejde med et bredt spektrum af opgaver lige fra mere ”vådt” laboratoriearbejde til arbejde med store kohorte-datasæt
  • God mulighed for fordybelse
  • Arbejdsform, som i høj grad er tværfaglig og projektorienteret
  • 37 timers arbejdsuge (dagtid i hverdage).

Om Specialet
Du kan læse om specialet klinisk biokemi og om uddannelsen til speciallæge i klinisk biokemi på DSKB’s hjemmeside (http://www.dskb.dk) under "Uddannelse".

Yderligere oplysninger
Ønskes yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingslæge Freja Eriksen, 48 29 62 17, [email protected] eller uddannelsesansvarlig overlæge Young Bae Hansen, 51 19 50 19 / [email protected]

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 6. oktober 2024.

Motiveret ansøgning (max 1. side), CV, kopi af eksamensbeviser fra medicinstudiet og kopi af lægeautorisation skal sendes elektronisk via linket her på siden.

Samtaler forventes afholdt d. 25. oktober i uge 43.

Afdeling:
Dyrehavevej 29, Hillerød

Lokation: Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Ansøgningsfrist: 06 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2640368//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.