Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren pædagog søges til Kalvehave Børnehus

Vordingborg Kommune



Vi søger en faglig dygtig pædagog til Kalvehave Skole & Børnehus. En pædagog til en fast fuldtidsstilling. Gerne med viden om og interesse for specialpædagogikken.
I vores Børnehus har vi et integreret dagtilbud for børn i alderen 0-6 år, hvor vi blander børnene i vuggestuealderen med børnehavebørn.

Vi lægger vægt på at variere aktiviteterne, så børnene får mange forskelligartede oplevelser, og får styrket deres udvikling, trivsel, dannelse og læring. Vi er samtidig specialiseret som et særligt dagtilbud for børn med særlige behov, som er delt ud over tre mindre grupper.

I hverdagen skelner vi ikke imellem børnene, og vi har erfaret, at alle børn profiterer af tydelige voksne, velkendte strukturer, piktogrammer mm.

I Børnehuset er vi optaget af at få implementeret den styrkede pædagogiske læreplan, hvor vi har særligt fokus på børnesynet, at drage omsorg for børnene og samtidig stimulere og udfordre børnene for at understøtte deres trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi er optaget af det gode børneliv, hvor der er plads, tid og ro til at være barn, og giver barnet nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig.

Vores naturskønne omgivelser i nærmiljøet, inddrager vi i vores pædagogiske læringsmiljøer og aktiviteter, som skov, strand, havn, kirken osv. Fælles med skolen har vi busser og el-cykler til lidt længere ture ud af huset.

Vi søger:

  • En glad og positiv kollega, med let til smil.
  • Du er mødestabil og fleksibel, med mulighed for både at åbne eller lukke.
  • Har gode samarbejdsevner og er en teamplayer.
  • Kan bevare roen, også i pressede situationer.
  • Er relationskompetent og kan skabe positive og nærværende samspil med børnene.
  • Ser muligheder frem for begrænsninger, og bidrager til et positivt arbejdsmiljø.
  • Kan se meningen med at skabe børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder på tværs af børnegrupperne.
  • Er nysgerrig på børn med særlige behov, og kan se “det store i det små”
  • Du skal kunne formulere dig skriftligt, reflektere, deltage og præge den faglige udvikling i hele børnehuset.
  • Du skal grundlæggende have et ressourceorienteret børnesyn, da børn altid gør det bedste de kan.

Vi tilbyder:

  • Fast job med 15 fantastisk kollegaer i børnehuset, samt et udviklende samarbejde med skolen.
  • En arbejdsplads hvor der er højt til loftet, og plads til at udfolde og udvikle sig.
  • En høj pædagogisk faglighed hos personalet, hvor vi kan sparre med hinanden.
  • En særlig normering i relation til vores visiterede børn.
  • En hverdag med en god og vel tilpasset struktur, som understøttes visuelt bl.a. af billeder, piktogram og/eller tegn til tale m.m.
  • Tæt tværfagligt samarbejde med bl.a. PPR. psykolog, tale-hør konsulent, sundhedsplejerske og den kommunale træningsenhed.
  • Et børnesyn hvor alle børn har en værdi i sig selv og som betragtes som unikke og kompetente individer.

Kalvehave skole og børnehus
Vi er et kombineret skole-og dagtilbud under fælles ledelse og bestyrelse. Vi hører under såvel dagtilbudsloven som folkeskoleloven.

  • Vordingborg Kommunes specialskole hvor der pt er indskrevet 114 elever fordelt på henholdsvis Kalvehave og Mern afdeling. Eleverne er fra 0.-10. klasse, inddelt i indskoling, mellemtrin og udskoling.
  • Vores Børnehus er et integreret dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Vi er samtidig specialiseret som et særligt dagtilbud for børn med særlige behov.

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Pia Bergø på tlf. 24266494, hvis du vil høre mere om os.

Ansøgningsfrist d. 23.09
Ansættelsessamtaler d. 25.09

Afdeling: Kalvehave Børnehus

Ansøgningsfrist: 23 September 2024

Placering: Kirkevejen 3, 4771, Kalvehave, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vordingborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vordingborg Kommune

Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2641100//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.