Få opslag som dette inden alle andre

Engagerede psykologer til PPR 0-6 årsområdet i Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse

Odense Kommune



Om os
Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse er organiseret i Børn- og Ungeforvaltningen. Vi er en del af en stor tværfaglig enhed, som dækker det almene og det specialiserede område, med blandt andet psykologer, inklusionskonsulenter, specialpædagogiske konsulenter, socialrådgivere, tale-sprogkonsulenter, ergo- og fysioterapeuter, familiebehandlere og børn- og ungelæger. Sammen med vores tværfaglige samarbejdspartnere - både internt og eksternt - tilstræber vi en hverdag med god trivsel, høj faglighed og helhedsorienterede processer. Alle medarbejdere i afdelingen arbejder ind i de vedtagne Børn og Ungepolitikker/strategier, og vi arbejder på tværs omkring Stærke Børnefælleskaber.

PPR er organiseret i to overordnede afdelinger: Småbørnsområdet og Skoleområdet. På tværs af det samlede PPR for dagtilbud og skole er vi en stor psykologgruppe med en mangfoldig videns-, interesse- og erfaringsbredde. Vi ser os selv som et fagligt stærk og udviklingsorienteret PPR, hvor vi er optaget af at anvende og udvikle kompetencer, læring og viden.

Som psykolog i PPR i 0-6 års området tilstræbes man at have systemisk blik for både børnenes deltagelsesmuligheder og forståelse for de fagprofessionelles betingelser i konteksten. Alt sammen i samspil med relevante voksne - herunder forældre og tværprofessionelle samarbejdspartnere. Det fælles sigte er at skabe flere og nye deltagelsesmuligheder i den pædagogiske hverdag og miljø med henblik på at skabe bedre trivsel og udvikling for børnene.

PPR 0-6 års området er delt i 2 afdelinger, Specialrådgivningen for Småbørn og Småbørnspsykologer. Afdelingerne arbejder nært sammen omkring børn med særlige behov og der kan være opgaver i begge afdelinger i stillingerne. Vi er optaget af vores fælles kerneopgave om Stærke Børnefællesskaber i samarbejdet med børnenes betydningsfulde voksne f.eks. forældre, dagtilbud og andre tværprofessionelle samarbejdspartnere, hvor vi arbejder for, at børnene er tæt knyttet i relevante og udviklende fællesskaber med de behov og ressourcer, som børnene har.

Om dig

  • Du er uddannet psykolog (cand.psych. eller cand. pæd. psych.) med en særlig interesse indenfor den pædagogiske psykologi og eller det neuropsykologiske felt
  • Du har lyst og kompetencer til at arbejde med spændende, afvekslende og ofte komplekse opgaver, hvor der både skal være blik for individet og for fællesskaber
  • Du har lyst til at indgå i et meningsfuldt arbejde, og hvor du både har blikket på barnet, familierne og fællesskaberne for at støtte forældrene og de professionelles betingelser for at lykkes
  • Du kan sætte dig for bordenden, være faciliterende og samarbejdende i mange forskellige mødefora
  • Du kan arbejde selvstændigt og kan navigere i en periodevis travl hverdag og med stor kompleksitet
  • Du betragter fleksibilitet i opgaveløsningen, omstillingsparathed og positivitet som selvfølgelige elementer i en hverdagspraksis
  • Du bidrager til og trives i et kollegialt og fagligt fællesskab.

Småbørnspsykologerne
Vi søger psykolog til ét barselvikariat 37 timer ugentlig med opstart 1. november 2024.

Som psykolog i småbørnsområdet arbejder vi ind i forskellige lovgivninger alt efter opgaven, hvor vi primært arbejder i det forebyggende felt med konsultative funktioner. Vi har fokus på at arbejde forebyggende, konsultativt og relationelt med kontekster og sammenhænge. Gennem nysgerrig og udfoldende dialog, fælles refleksion og samskabelse bestræber vi os på at oversætte symptomer til invitationer og nye forståelser. Dette gøres i tæt samarbejde med forældre, dagtilbud og relevante tværprofessionelle samarbejdspartnere. Yderligere foretager vi observationer, sparring/vejledning og evt. udfærdigelse af PPV, hvis dette vurderes relevant. Derudover har vi undervisning i ICDP og deltager i forskellige indsatser som f.eks. God Start, Cerebral Parese team osv.

Specialrådgivningen for Småbørn
Vi søger psykologer til en fast stilling 37 timer ugentlig med opstart 1. november 2024 og ét barselsvikariat 37 timer ugentlig med opstart 1. november 2024.

Specialrådgivningen for Småbørn er en undersøgelses- og vejledningsafdeling for småbørn i alderen 0-6 år, hvor målgruppen er småbørn med vidtgående funktionsnedsættelser, som er henvist fra Odense Kommune eller OUH. Vi tilbyder tværfaglige undersøgelser og koordinering af indsatsen omkring barn og familie. Det er derfor vigtigt, at du har lyst, viden og erfaring indenfor det specialiserede neuropsykologiske område og ønsker at bidrage med denne viden til gavn for børn, familier og samarbejdspartnere. Derudover understøttes også børn, forældre og samarbejdspartnere i specialbørnehaverne samt på dobbelte ressourcepladser. I Specialrådgivningen for Småbørn varetages ligeledes undervisning af forældre og samarbejdspartnere i f.eks. autisme. Det er derfor en stor fordel, at du har viden om og erfaring med autisme.

Du vil som psykolog i Specialrådgivningen for Småbørn blive en del af et fast tværfagligt team bestående af logopæd, socialrådgiver, specialpædagogisk konsulent og dig som psykolog. Der samarbejdes tæt med speciallæger, ergo- og fysioterapeuter fra Børneneurologisk Ambulatorie på OUH.

Vi tilbyder i alle 3 stillinger

  • En spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor vi vægter social kapital højt og et godt tværfagligt samarbejde
  • Et stærkt fagligt miljø med samarbejde og gensidig sparring med engagerede, erfarne kollegaer – både mono- og tværfagligt
  • Et arbejde, hvor monofaglighed og tværfaglighed følges ad
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • En individuelt tilrettelagt introduktionsperiode samt målrettet supervision på opgaver, funktioner og organisationen

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte tillidsrepræsentant og psykolog Christine Løvgaard Jakobsen på 21 42 88 56, [email protected] eller leder for PPR 0 - 6 års området Jeanette Persson på 21 24 62 11, [email protected].

Det praktiske
Ansøgningsfrist er søndag den 22. september 2024. Der vil blive holdt ansættelsessamtaler tirsdag den 24. september 2024 og onsdag den 25. september 2024. Indkaldelser vil ske telefonisk.

Ved ansøgning bedes du tage stilling til, i hvilken afdeling samt hvilken stilling, hvor du ønsker at søge stilling. Såfremt du er interesseret i alle 3 stillinger, så skriv gerne dette i ansøgningen.

SØG STILLING

Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast, Vikariat

Tiltrædelse:
1. november 2024

Kontaktperson:
Jeanette Persson

Tlf. nr.:
21 24 62 11

Kontaktperson:
Christine Løvgaard Jakobsen

Tlf. nr.:
21 42 88 56

Ansøgningsfrist:
22. september 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (22.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2642029//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.