Få opslag som dette inden alle andre

HR-koordinator

Carl Ras A/S



Vil du arbejde som HR-koordinator i en virksomhed, der i år er kåret til Danmarks bedste arbejdsplads? Har du erfaring med personaleadministration og sætter en ære i at yde god support til ledere og medarbejdere?
Så er der en sjælden mulighed for, at du kan blive vores nye HR-koordinator på vores hovedkontor i Herlev.

Du får en central rolle i at supportere organisationen
I en organisation med højt til loftet, og en tillidsbaseret kultur, arbejder vi målrettet med at drive en forretningsdrevet HR-funktion, hvor vi supporterer og rådgiver vores ledere bedst muligt. Vores HR-filosofi er, at HR foregår i linjeledelsen tæt på medarbejderne og kunderne. HR har derfor til opgave at sikre, at lederne er klædt på til at levere branchens bedste ledelse.

Som HR-koordinator kan du se frem til en hverdag med frihed under ansvar. Du bliver en del af afdelingen HR & Kommunikation, hvor du får 7 kolleger. I teamet er vi 3 HR Business Partnere, en arbejdsmiljøansvarlig, en kommunikationsansvarlig, en studentermedhjælper og vores HR-chef Steen Demskov. Steen vil vise stor tillid til din ekspertise og erfaring, og giver dig ansvar og frihed til at gøre det, der skal til for, at du kan skabe de bedste løsninger. I teamet hjælper vi hinanden, og vi har et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor positiv energi vægtes højt.

Du får en central rolle og et tæt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen, og dit vigtigste succeskriterie er, at Carl Ras’ ledere og medarbejdere oplever at få god sparring samt få løst deres mange facetterede HR-opgaver korrekt og rettidigt.

Dine opgaver og ansvarsområder
Som HR-koordinator er du "motoren" i Carl Ras’ HR-afdeling. Du er personen med det store overblik og øje for detaljen. Og du er eksperten, når det kommer til HR-processer og personaleadministration.

Dine primære opgaver vil være:

  • Almindelig personaleadministration - herunder udarbejdelse af ansættelseskontrakter, vedligeholdelse af medarbejderdata, samt administration af onboarding- og fratrædelsesaktiviteter
  • Administration og vedligeholdelse af HR-systemer (MindKey og TimeMap).
  • HR-jura support til ledere omkring ferieregler, barselsregler, tidsregistrering og basis ansættelsesret
  • Vedligeholdelse og opdatering af vores personale- og lederhåndbog
  • Ansøgning om refusion ved barsel, særlige ansættelser etc.
  • Administration af firmabiler og udvikling af vores bilflåde system
  • Udvikle og optimere medarbejderprocesser
  • Planlægning og koordinering af personalearrangementer (fx DHL, julefrokost etc.).

Herudover vil der være ad-hoc opgaver fra resten af HR-afdelingen samt direktionen.

Via en personlig og målrettet karriereplan bliver du vellykket i jobbet, når du…
… indenfor 3 måneder:

  • har fået godt kendskab til dine rutiner og opgaver i personaleadministration, og du kan udarbejde og administrere ansættelseskontrakter og fratrædelser.
  • har fået kendskab til vores HR-systemer MindKey, TimeMap og Fleet Management (biladministration).
  • kan supportere lederne omkring basis HR-jura så som ferie-, barselsregler og tidsregistrering.

… indenfor 6 måneder:

  • superbruger af vores HR-systemer MindKey, TimeMap og Fleet Management
  • sparring og guidning til lederne omkring HR-jura spørgsmål, og supportere lederne ved ansættelser og fratrædelser.
  • har taget ejerskab på refusioner og sikrer at Carl Ras rettidigt får søgt refusion

… indenfor 12 måneder:

  • platformsansvarlig på HR-systemerne herunder udvikling og forbedringer af disse
  • ansvarlig for udvikling og drift af Carl Ras’ bilflåde administration
  • go-to person for medarbejdere og ledere omkring HR-administrative opgaver

Vores forventninger til dig
For at du kan lykkedes i jobbet er det en forudsætning, at du har en struktureret og detaljeorienteret tilgang til dine opgaver, samt at du føler dig godt tilpas med rutineopgaver. Det falder dig naturligt at tage initiativ og være tovholder og følge op, og du har sans for at optimere og gøre processerne mere effektive. Du er god til at prioritere og kan rumme mange forskellige opgaver, uden at du mister fokus. Ydermere skal du kunne håndtere stor fortrolighed.

Du er systemstærk og er god til at kommunikere på både skrift og tale. Du forstår samspillet og kommunikationen på tværs af funktioner, og du er imødekommende i dine relationer.

Herudover forventer vi, at du har følgende erfaringer:

  • Minimum 3-5 års erfaring fra lignende stilling og minimum 2 års erfaring med udarbejdelse af ansættelseskontrakter
  • Administratorerfaring med HR-systemer, kender du MindKey og/eller TimeMap vil det være en stor fordel
  • Erfaring med HR-jura og kendskab til dansk lovgivning indenfor ansættelsesret, herunder ferieloven, barselsregler, funktionærloven og gængse ansættelsesrettelige regler

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er dine personlige egenskaber og din erfaring med ovenstående. Erfaring med refusionsansøgninger og firmabil-administration er en stor fordel, men ikke et krav.

Du bliver en del af Danmarks bedste arbejdsplads
Carl Ras er en dansk familieejet engrosvirksomhed, og vi er netop kåret til Danmarks bedste mellemstore arbejdsplads af Great Place To Work. Vi er stolte over, at 99 % af alle vores medarbejdere mener: "Alt taget i betragtning synes jeg, det er et rigtig godt sted at arbejde!".

Vi har en passion for at være branchens bedste arbejdsplads, hvor nærværende og dygtig ledelse ubestridt er en af de helt afgørende nøgler til vores succes. Vi arbejder efter en tillidsbaseret kultur, hvor alle får frihed under ansvar og mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi løfter i fællesskab på tværs af afdelinger, og du får engagerede kolleger, der alle brænder for det, de laver.

I Carl Ras sørger vi for, at du får:

  • Et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for hjemmearbejde, gode kollegaer, der prioriterer en fri og uformel jargon, samt spændende sociale arrangementer.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Fast løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedssikring og gode personaleaftaler.

Lyder ovenstående som det helt rigtige for dig?
Så send os din ansøgning via "Ansøg"-knappen i toppen eller bunden af annoncen. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR-chef Steen Demskov, på tlf.: 2938 4827. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse: Ansøgningsfristen er den 6. oktober 2024, og stillingen er tiltrædelse hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale, og når vi har fundet den rigtige kandidat, vil stillingen blive taget ned.

Carl Ras ser mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet bl.a. som del af Dansk Erhvervs diversitetspagt. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Undlad gerne billede, oplysning om alder og lignende i din ansøgning.

Ønsker du at vide mere om den videre rekrutteringsproces, kan du læse mere her: https://www.carl-ras.dk/rekruttering

Vi glæder os til at høre fra dig.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Carl Ras er en dansk familieejet engrosvirksomhed, som er en af de største leverandører af værktøj, beslag og arbejdstøj til håndværkere, institutioner og industrien.

Hos os bliver du en del af en stærk kultur med knap 450 kolleger fordelt over hele landet, der hver dag arbejder efter professionel, udviklende og samarbejde som centrale værdier. Vi er en uformel virksomhed, hvor ligeværdighed, ordentlighed og høj faglighed er grundstenene i vores tilgang til hinanden og til omverdenen.

Vil du vide mere om Carl Ras som arbejdsplads? Så læs mere her på vores karriereside: https://www.carl-ras.dk/om-carl-ras/job-og-karriere/

Vi har derudover samlet en masse gode eksempler på, hvordan vi sammen arbejder med vores kultur i Carl Ras, og hvordan medarbejderne oplever den. Alt det kan du læse meget mere om i vores årlige kulturprofil, som du finder her: https://brochurer.carl-ras.dk/2024/kulturprofil-2024/?page=1

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Carl Ras A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.10.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Carl Ras A/S

Mileparken 31, 2730 Herlev

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2642092//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.