Få opslag som dette inden alle andre

Psykolog til Center for Spiseforstyrrelser, afsnit U2, Børne- og Ungdomspsykiatrien, Psykiatrien Roskilde

Region Sjælland



Ved Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Sjælland, Center for Spiseforstyrrelser U2 (døgnafsnit), har vi nu et barselsvikariat som psykolog 37 timer/ugtl. Vi søger vi en psykolog til at varetage behandling af børn fra 12 år, unge og voksne patienter med anorexi. Vikariat løber fra 1. januar 2025 til 31. december 2025.

Afsnittets arbejde er langt overvejende behandling af spiseforstyrrelser og kun i mindre grad udredning. Behandlingen er overvejende gruppeorientret miljøterapeutisk og består af støttende samtaler, psykoterapeutiske individuelle forløb, gruppeterapeutisk behandling, gruppebehandling med fokus på ændring af adfærd, diætetisk vejledning, somatisk vurdering og familiesamtaler.
Afsnittets behandlergruppe består af en overlæge, 2 psykologer og et varierende antal uddannelseslæger.

Vi ønsker en psykolog, der med engagement og arbejdsglæde søger udfordringer i at arbejde tværfagligt, er god til at formidle viden samt inspirere den øvrige personalegruppe.
Der arbejdes i vid udstrækning tværfagligt med et tæt samarbejde de forskellige faggrupper imellem - læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger, social og sundhedsassistenter, ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver, musikterapeut, diætist og sekretærer. Dette understøttes af afsnittets konference- og samtalestruktur.

Center for Spiseforstyrrelser består af en ambulant klinik og et døgnafsnit for spiseforstyrrelser, U2. Begge afsnit er to selvstændige enheder med hver sin ledelse og med et meget tæt samarbejde.

Døgnafsnit U2 har 11 pladser til børn, unge og voksne, der har behov for døgnbehandling for spiseforstyrrelse i Psykiatrien i Region Sjælland. Vi arbejder, i lighed med regionens øvrige børne- og ungdomspsykiatriske afsnit, ud fra en dynamisk og miljøterapeutisk tilgang. Hovedbehandlingen på U2 er miljøterapi med 3 hoved foci:
• Det somatiske
• Det psykologiske
• Det sociale
Døgnafsnittet ligger i direkte tilknytning til de øvrige børne- og ungdomspsykiatriske døgnafsnit.

Klinikken er placeret i en selvstændig bygning. Klinikken står for det ambulante arbejde rettet mod børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser og varetager behandling med såvel kortvarige som langvarige psykoterapeutiske forløb; individuelt, gruppe eller familieterapi.
Der er et tæt samarbejde mellem U2 og klinikken.
Læs mere om U2 på www.regionsjaelland.dk

Arbejdsopgaver
Psykologarbejdet består, udover at understøtte miljøterapien i:
• Planlægning og koordinering af patientforløb i samarbejde med miljøterapeuter
• Varetage klinisk psykopatologiske udrednings- og forløbsplaner
• Varetage forsamtaler, bidrage til konkrete udrednings- og behandlingsplaner
• Udredning af komorbiditet.
• Udføre psykoterapeutisk arbejde, individuelt og/eller for grupper. Der er mulighed for enkelte længerevarende terapeutiske forløb
• Udføre psykologsamtaler og behandling
• Supervisere egne og andre faggrupper
• (Med-) ansvarlig for arbejdet med vejledning og undervisning samt rådgivning til pårørende og samarbejdspartnere
• Bidrage til den faglige udvikling på afsnittet, tage (med-) ansvar for- og / understøtte udviklingsopgaver

Kompetencer
• Uddannet psykolog
• Gerne erfaring med psykiatri og spiseforstyrrelser
• Gerne erfaring med psykoterapeutisk behandling
• Gerne evne for og erfaring i at arbejde selvstændigt samt i tværfaglige teams
• Gerne relevant videreuddannelse
• Udviklingsorienteret både mono- og tværfagligt
• Psykologfaglig forståelse for kompleksiteten i spiseforstyrrelser
• Arbejde aktivt og loyalt med organisationens mål, værdier og beslutninger
• Organisatorisk indsigt og forståelse
• Omstillingsparat

Vi tilbyder dig
• Grundig introduktion
• En spændende og dynamisk arbejdsplads blandt gode kolleger hvor refleksion og faglig udvikling prioriteres
• Et miljø med høj faglighed og udvikling
• Fastlagt supervision
• At indgå i et afsnit baseret på tværfagligt teamsamarbejde med andre faggrupper
• Faglig tilknytning til psykologerne og specialpsykologerne, både i Børne- og Ungdomspsykiatriske klinikker og resten af Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Sjælland
• Mulighed for at være med til at udvikle afsnittet bl.a. i form af øget forældreinddragelse, psykoedukationsgrupper mm.
• Selvstændighed og fleksibilitet vedrørende arbejdstilrettelæggelse samt stor faglig indflydelse i det kliniske arbejde
• Mulighed for at deltage i faglige efteruddannelseskurser indenfor børne- og ungdomspsykiatri

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af, at der, senest ved tiltrædelsen, foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ni kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved ledende overlæge Janne Kongsted, ledende overlæge Sirin Baysal og oversygeplejerske Lene Kronquist , tlf. 58 53 80 40 eller chefpsykolog Annette Anbert, [email protected].

Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.
Ansøgningsfrist: 1. november 2024
Ansættelsessamtaler: uge 46

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest, Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Janne Maÿland Kongsted

Email
[email protected]

Stilling
Ledende overlæge

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Roskilde

QUICKNR.
037099

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
9. september 2024

ANSØGNINGSFRIST
1. november 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. december 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2642370//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.