Få opslag som dette inden alle andre

To byggesagsbehandlere i Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune



Vil du være del af en arbejdsplads, hvor den individuelle frihed, det tværfaglige samarbejde og en aktiv deltagelse er i fokus? Vil du være med til at nørde byggeloven, lokalplaner, samt kort og tegninger sammen med os andre? Synes du at det kunne være spændende at indtage myndighedsrollen, være med til at sikre det gode byggeri, samtidig med at du giver borgerne en god oplevelse via en fair og ordentlig service? Så er du måske den kollega vi søger til byggesagsteamet.

Jobbet
Byggesagsteamet er en del af afdelingen Byg og Landzone, der varetager byggesager, landzonesager og BBR. Vi kan tilbyde et alsidigt job, hvor vi hver dag har mange spændende og forskellige typer af opgaver. I byggesagsteamet er kerneopgaven byggesager. Herudover træffer blandt andet vi afgørelser fra lokalplaner og servitutter, behandler adressesager, matrikulære sager, indeklimasager, indberetninger til BBR, samt diverse andre ad-hoc opgaver. Du vil blive en del af teamets vagtordning, hvor vi skiftes til at besvare mails, gennemgå indkomne sager og af og til håndtere vagttelefonen. Afhængig af dine kompetencer og interesser, vil du få mulighed for at fordybe dig i flere af teamets opgaver.

Du kommer ikke til at føle dig alene, når du bliver en del af byggesagsteamet. Vi sørger for, at du får en grundig introduktion til arbejdet og der er altid mulighed spørgsmål og sparring med dine kollegaer. Der er samtidig god mulighed for at være medskaber i udviklingen af den daglige opgaveløsning og det faglige samarbejde.

Vi holder til på Kongensgade 18 i Slangerup. Der er under 5 minutters gang fra busstationen, hvor der er flere gode forbindelsesmuligheder med offentlig transport, herunder 600S der kører hvert kvarter. Vi har fleksible arbejdstider og der er mulighed for at arbejde hjemme efter aftale. Vi har en god kantine, hvor det er muligt at købe mad. Afdelingen er placeret på egen gang med 1-2 mandskontorer.

Dine primære opgaver vil være:

  • Behandling af byggeansøgninger.
  • Fortolkning og administration af lokalplaner og anden lovgivning.
  • Indberetning i BBR.
  • Dialog med borgere via telefon og på skrift.
  • Tværfagligt samarbejde med andre afdelinger.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelse, eksempelvis ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør, planlægger, landinspektør eller lign.
    • Vi søger ikke en kandidat med en bestemt uddannelse, men en kandidat, hvor den samlede pakke (faglighed, kompetencer, interesser og personlighed) er et match til jobbet.
  • Er interesseret i byggeri og lovgivningen herom.
  • Kan se dig selv i en myndighedsrolle.
  • Er struktureret og god til at fuldføre dine opgaver.
  • Kan arbejde selvstændig og samtidig være en aktiv og engageret holdspiller.
  • Er god til at kommunikere, både skriftligt og mundtligt.

Derudover er det en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med byggesagsbehandling.
  • Har kendskab til plan- og byggelovgivningen.
  • Har erfaring med at være en del af en politisk styret organisation.
  • Er fortrolig med relevante IT-systemer.

Teamet – sådan arbejder vi
Vi er en afdeling, hvor rygraden er det faglige og sociale fællesskab. Vi ser dermed vores forskelligheder som en styrke. Derfor arbejder vi hele tiden aktivt med at styrke teamet og blive bedre. Vi har sammen udviklet tre leveregler, der karakteriserer vores måde at tænke og arbejde på.

  • Faglighed. Vi er fagligt nysgerrige og deler viden, fordi vi ønsker at levere de bedste løsninger for vores borgere. Det kræver, at vi er opdaterede på viden og spiller hinanden bedre.
  • Engagement. Vi er engageret i vores opgaver og hinanden, fordi det sikrer kvaliteten i opgaveløsningen.
  • Samarbejde. Vi samarbejder om at lykkes, fordi det skaber bedre løsninger i en foranderlig verden og gør det sjovere at komme på arbejde.

Sammen Om Frederikssund
Alle medarbejdere i Frederikssund Kommune kender mottoet ’Sammen om Frederikssund’. Bag ordene er en strategisk retning for organisationen, for hvordan vi tænker og arbejder. ’Sammen om Frederikssund´ er et flerårigt udviklingsarbejde, der understøtter vores fælles mål. Der arbejdes aktivt indenfor 3 udviklingsspor:

  • Mennesker - Medarbejderne er kommunens vigtigste ressource. Vi vil i fællesskab sikre høj faglighed samt skabe gode og fleksible rammer for udførelse af arbejdet. Stærke arbejdsfællesskaber samt åbenhed og tillid skal bidrage til, at vi i fællesskab kan tage ansvar og handle.
  • Opgaver - Samfundet forandrer sig, og derfor forandrer kerneopgaverne sig også. I Frederikssund Kommune er vi nysgerrige på, hvad forandringerne betyder for vores opgaveløsning. Vi har fokus på, hvad der skal bevares, og hvad der skal udvikles og forbedres. Derved kan vi levere de bedste resultater og kvalitet i opgaveløsningen for borgere og virksomheder.
  • Relationer - Mange forskellige kompetencer skal i spil for, at vi lykkes med at levere kvalitet og resultater for borgerne og virksomhederne. Vi er afhængige af, at der er en god dialog med vores omverden - de gode løsninger finder vi i fællesskab.

Det er dermed ikke kun i byggesagsteamet, at du vil opleve en aktiv og inddragende tilgang til arbejdspladsen. Du vil som ny medarbejder hurtigt stifte bekendtskab med ’Sammen om Frederikssund’ og blive klogere på hvordan du bliver en positiv medspiller i udviklingen.

Send os din ansøgning

Stillingen er fast og på fuldtid.

Vi ønsker stillingerne besat hurtigst muligt. Lønnen fastsættes efter kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Frist
Hvis du har lyst til at blive en del af byggesagsteamet, så skal vi have din ansøgning senest den 6. oktober 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 9. og den 11. oktober 2024.

Flere oplysninger
Ring til afdelingsleder Rasmus Bo Rasmussen på telefon 20 37 75 98, hvis du vil høre mere om stillingen. Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederikssund Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederikssund Kommune

Torvet 2, 3600 Frederikssund

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2643007//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.