Få opslag som dette inden alle andre

Kvalitets- og forbedringskonsulent til staben i Afdeling for Retspsykiatri, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Region Sjælland



Vi søger en engageret kvalitets- og forbedringskonsulent, der skal stå i spidsen for en række spændende implementeringsprojekter i afdelingen. Stillingen er nyoprettet og skal styrke visionen om et forbedringssygehus igennem arbejde med dataanalyse, højere kvalitet af ledelsesinformation og tydelig målstyring samt uddannelse af relevante fagpersoner.

I rollen er du med til at skabe udvikling til gavn for patienter, pårørende og medarbejdere. Du får et arbejde, der kobler strategiske fokus og driften tæt sammen og en central rolle i afdelingens arbejde med implementering af kvalitets- og udviklingsprojekter og et løbende fokus på forbedringsarbejde i alle afsnit.

Du skal understøtte dette arbejde, både selvstændigt og i et tæt samspil med afdelingens ledelse og medarbejdergrupper.

Hos os vil du:

  • Få mulighed for at bidrage til en psykiatri, der har fokus på forbedring i patienternes behandling med høj faglighed og kvalitet
  • Medvirke til implementering af ”10-årsplanen” i Afdeling for Retspsykiatri
  • Et tæt samarbejde med afdelingsledelsen og den øvrige ledelsesgruppe samt de kliniske sygeplejespecialister i afdelingens afsnit og kolleger i staben

Din primære opgave vil være:
Du skalindgå i tværgående samarbejder og understøtte hele afdelingen inden for bl.a. kvalitet, faglig udvikling og igangsættelse af forbedringsmuligheder, ligesom du skal være tovholder for projekter.

Du skal kunne facilitere processer og vejlede afdelingens kolleger i det løbende forbedringsarbejde og sikre løsningsmodeller og opfølgning for implementering.

Din daglige arbejdsplads er i staben med 10 kolleger, der med forskellige fagligheder understøtter afdelingsledelsen og afdelingens drift. Du får et tæt samarbejde med stabens kvalitetskoordinator.

Dine opgaver er bl.a.:

  • Sikre implementering og udvikling af ny viden i praksis
  • Projekt- og processtyring
  • Facilitere et positivt og involverende læringsmiljø
  • Igangsætte og koordinere udviklingstiltag bl.a. på baggrund af forskning, data, viden om praksis og lovgivning
  • Identificere, initiere og koordinere kvalitetstiltag, både med tværfagligt afsæt internt i afdelingen og på tværs i organisationen
  • Tilrettelægge, styrke og gennemføre monitorering af kvalitet- og forbedringsarbejdet.
  • Deltage i forbedringsarbejdet i relation til vores afsnit/funktioner i samarbejde med det kliniske personale og afdelingsledelsen
  • Gennem samarbejde med tværfaglige ressource-personer skal du identificere, analysere og vejlede i forhold til konkrete problemstillinger og implementering af nye arbejdsgange i både retspsykiatrien og i Psykiatrien Region Sjælland generelt
  • Medvirke til at knytte de samlede driftsområder/afsnit sammen i kvalitets, udviklings - og forbedringsperspektiv

Vi ser os selv som en afdeling med et stort fokus på at sikre de rette kompetencer til opgaverne. Arbejdet i afdelingen kan betyde, at du løbende skal tilegne dig nye færdigheder/kompetencer og uddannelse.

Vi har en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og vægter ordentlighed, anstændighed og god tone i et tværfagligt samarbejde.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og attraktivt job med mulighed for at sætte dit præg på afdelingens arbejde med kvalitet, udvikling, forbedring, implementering og projekter
  • En stor kontaktflade og et godt samarbejde internt og eksternt
  • En afvekslende hverdag, der kræver gode samarbejds- og omstillings-evner
  • Et arbejde, hvor du får mulighed for at bruge dine kompetencer og (videre-) udvikle dig

Vi ønsker os, at du:

  • Har en relevant (sundheds-/samfunds-)faglig uddannelse, gerne suppleret med efter- eller videreuddannelse indenfor analyse og projektstyring eller kvalitets- og forbedringsarbejde
  • Har kompetencer inden for facillitering af processer og projektledelse
  • Har erfaring med formidling og vejledning
  • Kan bære myndighedsrollen i forbindelse med implementeringsopgaver, projekter samt kvalitets- og forbedringsarbejdet
  • Kan arbejde selvstændigt med ansvar for egne opgaver og i samarbejde med andre
  • Kan indgå i både små og store samarbejdsfora
    Har erfaring med eller mod på undervisningsplanlægning
  • Har stor lyst og evne til at samarbejde og er nysgerrig og interesseret i dine omgivelser
  • Evner at lytte, men også til at få budskaber tydeligt frem
  • Er velformuleret, både mundtligt og skriftligt
  • Er positiv og løsningsorienteret

Dit arbejdsfelt er komplekst, opgaverne er varierede og det er vigtigt, at du er villig til at lære nyt. Du skal have overblik og lyst til at se nye veje og medvirke som frontløber på formidling og implementering af nye løsninger.

For at du kan varetage stillingen, skal du have lyst til at indgå i komplekse processer med fokus på inddragelse af relevante parter. Du skal være opsøgende og have blik for tendenser i psykiatrien og sundhedsvæsenet generelt, og kunne navigere i en kompleks organisation, hvor sundhedsfaglighed og politik går hånd i hånd.

Du har nemt ved at netværke, og skal kunne skabe relationer på tværs af organisationens fagligheder og sektorer – og så skal du have et blik for, hvordan vi bedst sikrer patientens behov.

Det er derfor en fordel, hvis du besidder en stærk organisationsforståelse, og hviler i din metodiske faglighed.

Vi forventer, at du:

  • Har solid erfaring indenfor projektledelse og processtyring med en høj grad af systematik og overblik
  • Besidder stor gennemslagskraft og vedholdenhed
  • Har erfaring med patientforløb og også gerne forbedringsarbejde.
  • Kan balancere mellem strategisk udvikling og konkrete, driftsnære opgaver

Rammer for stillingen
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. november 2024 eller snarest muligt efter aftale.

Din primære arbejdsplads vil være; Afdeling for Retspsykiatri, staben, Fælledvej 6 i Slagelse.

Afdeling for Retspsykiatri følger Region Sjællands vejledning i forhold til hjemmearbejde, og hjemmearbejde.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Søg
Ansøgningsfrist: 25. september 2024

Samtaler i uge 39/40.

Vil du videre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Anne L. Eisenhardt på telefon 93 59 58 70.

Du kan også læse mere om afdelingen her:

Udvidelse af retspsykiatrien (jobipsykiatrien.dk)

Behandlingssteder - Psykiatri (psykiatrienregsj.dk)

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Anne Lundqvist Eisenhardt

Email
[email protected]

Stilling
Chefsygeplejerske

Telefon
93 59 58 70

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Slagelse

QUICKNR.
037150

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
11. september 2024

ANSØGNINGSFRIST
25. september 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. november 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2644375//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.