Få opslag som dette inden alle andre

Overlæge/Sektionsleder, Alloplastikenheden, Ortopædkirurgisk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospital

Region Hovedstaden



En stilling som overenskomst ansat overlæge/sektionsleder af alloplastikenheden ønskes besat med en speciallæge i ortopædisk kirurgi med erfaring i hoftealloplastik og/eller knæalloplastik. Ansøgere med erfaring i revisionsalloplastikkirurgi samt ledelseserfaring vil blive foretrukket.

Afsnittet varetager udredning og behandling af artrosetilstande i hofter og knæ på hovedfunktionsniveau i henhold til Sundhedsstyrelsens specialevejledning for ortopædisk kirurgi.

Overlægen bliver tilknyttet alloplastikenheden med primær funktion på Hvidovre hospital.

Stillingen er i øjeblikket med vagter med bagvagtsfunktion hver 14 uge og man deltager i helligdagsrul; men planlægges i fremtiden vagtfri.

Overlægen vil indgå i teamsamarbejde med de øvrige speciallæger i alloplastiksektionen. Det forventes, at ansøgeren er rutineret i hofte- og knæalloplastikkirurgi. Større erfaring med revisionskirurgi prioriteres. Det forventes herudover at ansøgeren har tidligere ledelsesmæssig erfarenhed.

Det forventes, at der udvises interesse for og aktiv deltagelse i beskrivelse af patientforløb og nye behandlingsprincipper, og at overlægen vedligeholder sin viden indenfor det fagspecifikke område. At der udvises interesse for at medvirke til undervisning af yngre kollegaer for fortsat optimering af patientforløb og for kvalitetssikring af kerneydelsen. Herudover skal speciallægen have gode kommunikative evner og medvirke til at fremme det tværfaglige samarbejde på afdelingen og samarbejdet med primærsektoren.

Det forventes, at overlægen udviser lederadfærd, medvirker til højt informationsniveau i afdelingen, aktivt bidrager til, at afdelingens økonomi overholdes, og at målene for produktion nås.

Alloplastikenheden har en lang tradition for forskning, hvorfor vi foruden faglige kompetencer også lægger høj vægt på dine forskningskompetencer. Alloplastikenheden har en professor og 2 lektorer tilknyttet samt en veletableret forskningsenhed. Der bliver lavet forskning inden for alle områder af alloplastikkirurgi, herunder protesetyper, perioperativ behandling samt register forskning. Ved ansættelse vil man have mulighed for at deltage i forskningen efter individuelle ønsker og muligheder.

Vi kan tilbyde spændende arbejdsopgaver med mulighed for faglig videreudvikling i et stærkt forskningsmiljø med mange internationale samarbejdspartnere

Generelt om afdelingen
Afdelingen er delt op i sektioner (børneortopædi, alloplastikkirurgi, artroskopisk kirurgi, håndkirurgi, traumatologi og fod-ankelkirurgi).

Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre har i alt 78 senge fordelt på 3 afsnit:

  • Et akutafsnit med 35 sengepladser der omfatter bl.a. femurfrakturer, amputationer og sår.
  • Et afsnit der har 26 sengepladser til akutte patienter og et afsnit med 17 sengepladser.
  • Et afsnit er et elektivt 5-døgnsafsnit.

Årligt har ambulatoriet ca. 65.000 konsultationer, og der udføres ca. 8.500 operationer, hvoraf 2.000 er elektive, 3.000 er akutte og 3.500 i sammedagskirurgisk regi.

Afdelingen har et optageområde på ca. 550.000 i Region Hovedstaden.

Afdelingen har højt specialiseret funktion inden for flere områder, blandt andet fod- ankelkirurgi.

Den nuværende lægenormering består af 45 speciallæger. Derudover 50 yngre læger (hoveduddannelsesstillinger, introduktionsstillinger, KBU og HU i almen medicin).

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer:

  • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7.

Yderligere oplysninger
Eventuelle spørgsmål kan fås ved henvendelse til Cheflæge Nanna Salling, tlf. 22 23 92 22, mail: [email protected]

Du kan læse mere om Hvidovre Universitetshospital på internettet: https://www.hvidovrehospital.dk/

Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de syv kompetencer, da Hvidovre Universitetshospital anvender en vurdering af de syv kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.

Ansøgningsfrist 25. september 2024.

Samtaler forventes at blive afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Ansøgningen bedes sendt elektronisk.

Afdeling:
Kettegård Alle 30, Hvidovre

Kettegård Allé 30, Hvidovre

Lokation: Hvidovre Hospital

Ansøgningsfrist: 25 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2644483//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.