Få opslag som dette inden alle andre

Økonomisk analysekonsulent til Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Vejle Kommune



Er du skarp på økonomi, analyser og tal? Har du et skarpt blik for de større økonomiske sammenhænge og en naturlig evne til at omsætte data til værdifulde indsigter? Så er det dig, vi søger som vores nye økonomiske analysekonsulent i Vejle Kommunes Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltning.
Om jobbet
Som økonomisk analysekonsulent vil du få en central rolle i økonomistyringen på arbejdsmarkedsområdet. Du vil blive en del af et ambitiøst og dedikeret team, hvor vi arbejder strategisk for at sikre en robust økonomi og optimale løsninger til brug for økonomistyringen.

Du bliver en del af teamet Arbejdsmarkedsøkonomi og Styring under afdelingen Budget i Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Du får kollegaer, som er topmotiveret, fagligt stærke med en entusiastisk evne og vilje til at løse opgaverne. Vi værner om vores sammenhold og du vil blive en del af et team med høj trivsel, godt humør og en uformel omgangstone.

Dine primære opgaver vil være:

  • Udvikling og implementering af styringsmodeller
  • Budgetlægning
  • Løbende økonomiopfølgning og -styring
  • Udarbejdelse af analyser og notater til brug i den økonomiske styring
  • Forberedelse af dagsordenspunkter til det politiske niveau

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Er talstærk og har et analytisk mindset.
  • Har masser af drive og en proaktiv tilgang til dine opgaver
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Har stærke samarbejdsevner og kan skabe resultater i fællesskab med andre
  • Evner hurtigt at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og formidle dem klart og præcist
  • Har en relevant videregående uddannelse inden for økonomi eller lignende
  • Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring spiller ingen rolle, så længe du er topmotiveret

Vi tilbyder

  • Et udfordrende og spændende job i en af Danmarks største kommuner, hvor din indsats virkelig vil gøre en forskel
  • Muligheden for at arbejde med økonomistyring i en datadrevet kontekst, hvor aktivitets- og effektstyring er i fokus
  • Et stærkt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger, der vægter samarbejde, faglig udvikling og trivsel højt
  • Gode muligheder for efter- og videreuddannelse

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. december 2024. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og lokal løn.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores team!

Flere oplysninger
Flere oplysninger kan fås hos:
Teamleder Sine Hvilsted Thaysen på mobilnr.: 23 34 67 33 eller mail: [email protected]

Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning senest den 18. oktober 2024.

Vi forventer at holde 1. samtale den 24. oktober og en eventuel 2. samtale den 28. oktober. I forbindelse med samtalerne skal du muligvis løse en case, som du vil modtage forud for samtalen.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejle Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejle Kommune

Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2644505//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.