Få opslag som dette inden alle andre

Skattekisten søger en pædagog til vores basisgruppe

Greve Kommune



Skattekisten søger en pædagog til vores basisgruppe

Skattekistens Blæksprutter kalder alle mand om bord - skibet er lastet med 7 helt vidunderlige børn, som på bedste Peter Pan vis er på jagt efter deres nye Wendy.

Skattekisten er et stort integreret dagtilbud for børn fra 0-6 år, som er beliggende i Greve midt by. Vi er ca. 210 børn og 50 ansatte fordelt på 6 vuggestuegrupper, 5 børnehavegrupper og 2 storbørnsgrupper, samt to basisgrupper med børn fra ca. 3-6 år.

Stillingen er i en af vores basisgrupper, som er et § 32 tilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp og særlig støtte. Lige pt. er det en ren drengegruppe som er med på sjov og ballade så længe der er voksne der tror på dem og formår at bygge et solidt og genkendeligt stillads op. Rammerne er satte og strukturen vigtig, men indenfor disse, er alt og kan alt sættes i spil.

Vores forventninger til dig som basisgruppe pædagog:

  • At du er stærk i dit relationsarbejde
  • At du har specialpædagogisk erfaring
  • At du kan indgå i et tværfagligt og professionelt samarbejde, herunder supervision
  • Har kompetencerne til at rumme børnenes store følelsesmæssige udsving og trives i et struktureret miljø med mange gentagelser
  • Gerne kendskab til at arbejde med visuel struktur f.eks. piktogrammer, Go Talk Now, tegn til tale og andre specialpædagogiske redskaber
  • Tydelig og stærk kommunikativ og formår at skabe et trygt rum bl.a. i forhold til det tætte forældresamarbejde
  • Gerne erfaring med at lave handleplaner samt skriftlige beskrivelser af børn
  • Fleksibel i forhold til mødetider og kan møde i husets åbningstid.

Der arbejdes i basisgruppen meget struktureret og individuelt med børnenes udvikling. Der laves individuelle handleplaner, som løbende justeres og tilpasses i samarbejde med vores PPR-team og familierne. Alle børnene i gruppen har brug for struktur, tydelighed, forberedelse, støtte til selvregulering og guidning i samspil med andre børn og voksne. Der arbejdes systematisk med forskellige aktiviteter, som støtter den sproglige, kognitive, personlige, fysiske og sociale udvikling. Vi har flere års erfaring med at arbejde med inklusion og tilpasser inklusionen ud fra det enkelte barns udvikling og behov.

Du skal være omstillingsparat og kunne indgå i et positivt samarbejde med kolleger i hele huset. Du har interesse i at arbejde med hele aldersgruppen 0-6 år, da vi lægger vægt på vidensdeling, læringsfællesskaber og har brug for, at vi kan samarbejde og hjælpe hinanden på tværs af huset.

Vi kan tilbyde
Engagerede og fagligt dygtige kolleger at samarbejde med, som har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kolleger. Vi er en stor personalegruppe, med mange forskellige kompetencer, som vi bruger i hele huset. Vi har frokostordning og har et stort køkken, med et erfarent team som dagligt laver sund og lækker mad til hele huset. Vi har et positivt livssyn med fokus på at skabe mange forskellige børnefællesskaber, så alle vores børn har flere deltagelsesmuligheder.

Din arbejdstid ligger primært indenfor kl. 7-17. Ud af din arbejdstid er der halvanden time til skriftligt arbejde, forberedelse og mødeaktivitet. Vi kan være fleksible med arbejdstiden, hvis fuldtid ikke ønskes.

Ansættelse efter gældende overenskomst. Vi afholder løbende samtaler. Der indhentes børneattest og straffeattest inden ansættelsen.

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte mellemleder af basisgrupperne, Mette White, på mail: [email protected].

Afdeling: Rådhusholmen 10, Greve

Lokation: Skattekisten

Ansøgningsfrist: 29 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Greve Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Greve Kommune

Rådhusholmen 10, 2670 Greve

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2644510//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.