Projektudvikler
Velas
Projektudvikler til VE-projekter
Har du en skarp hjerne, en passion for projektledelse og vedvarende energi, og trives du i spændingsfeltet mellem forretning og udvikling? Så har du nu muligheden for at blive en del af Danmarks førende rådgivningsvirksomhed for landbruget.
Erfaren projektudvikler til vores energiafdeling
Vores kunder er landmænd, der ønsker at udnytte deres arealer til energiprojekter, og vores mission er at sikre, at værdierne forbliver i landbruget.
Vi hjælper alle lodsejere – lige fra dem, der vil udleje deres jord til developere, til dem, der ønsker at udvikle, bygge og drive store energianlæg selv. Vi rådgiver om hele spektret af vedvarende energiteknologier som solceller, vindmøller, biomasse og P2X. Vi håndterer alle aspekter af energiprojekter, herunder projektoplæg, nabohøringer, lokalplaner, miljøgodkendelser, nettilslutning, EPC, driftsøkonomi, skat, finansiering og salg.
Du vil indgå i et team på 12 medarbejdere (6 fuldtidsansatte og 6 projektmedarbejdere) med store ambitioner for vedvarende energi i landbruget. Vi er præget af entreprenørånd og en stærk vilje til at få vores projekter i mål. Hos Velas Energi har vi korte beslutningsveje, og du vil blive en del af beslutningsprocesserne.
Dine hovedopgaver:
- Være kundens primære kontaktperson i gennemførelsen af energiprojekter
- Sikre, at projekterne gennemføres inden for de aftalte tids- og budgetrammer
- Drive projekter med mange interessenter og aktører i tæt samarbejde med teamet
- Identificere nye forretningsmuligheder inden for den grønne omstilling
- Bidrage til kommunikation og markedsføring af nye bæredygtige energiformer
For at få succes i stillingen forestiller vi os, at du:
- Brænder for vedvarende energi og den politiske dagsorden inden for grøn omstilling samt landbrugets rolle heri
- Har erfaring med dialog og forhandling med myndigheder og andre interessenter
- Har en solid forretningsforståelse, er god til forhandlinger og beslutningstagning
- Har kendskab til energibranchen eller projektudvikling og kan navigere i landbrugssektoren – du er snarere generalist end specialist
- Er en stærk teamspiller, der formår at bringe interne kompetencer og ressourcer i spil
- Er en dygtig formidler, der trives med at holde oplæg for landmænd og investorer
- Har solid projektledelseserfaring og evner at sikre, at vigtige milepæle nås effektivt og til tiden
Du har minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling og kan dokumentere resultater. Din teoretiske baggrund er ikke afgørende, men du kan eksempelvis være økonom, jurist eller have en teknisk baggrund.
Du vil blive tilknyttet vores kontor i Horsens, men vi har projekter over hele Danmark, så du skal være indstillet på en del kørsel. Arbejdsopgaver kan indimellem ligge uden for normal arbejdstid, som f.eks. borgermøder.
Vi tilbyder
Et professionelt miljø i hastig udvikling, hvor kravene til faglighed og kommerciel forståelse er høje. Vi sætter kundens behov i fokus, og du vil få en central rolle i at udvikle vores energiområde, hvilket gør stillingen både udfordrende og udviklende.
Ansøgning
Er du klar til et spændende og udfordrende job? Søg stillingen og vedhæft dit CV samt relevante bilag ved at klikke på ”Søg jobbet” nedenfor.
Vi behandler ansøgninger løbende, og samtaler afholdes, indtil den rette kandidat er fundet.
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Anne Freund Grøftehauge på telefon 2518 5684 eller Chefkonsulent Udvikling Torben Wiborg på telefon 2469 5828.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge.
Om Velas
Velas er en dansk rådgivningsvirksomhed med afdelinger flere steder i Jylland samt centralt på Fyn og omliggende øer. Vi beskæftiger ca. 430 medarbejdere med en bred faglighed og rådgiver indenfor økonomi, planteavl, miljø, husdyr, ejendom, løn og HR, ledelse m.fl. Vi varetager opgaver i hele spektret fra service til specialrådgivning. Vores kundesegment rummer alle typer af virksomheder med et særligt fokus på landbrugssegmentet.
Du kan læse mere om os på www.velas.dk.
Se en video om hvordan det er at være ansat i Velas
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: