Få opslag som dette inden alle andre

Teknisk assistent i Vojens

Randstad



  • vojens, syddanmark
  • fastansættelse
  • fuldtid

udgivet 12 september 2024

  • jobkategori
    ingeniør & teknik
  • referencenr.
    11837

ansøg hurtigt - brug dit CV fra linkedin

jobdetaljer
Ønsker du en rolle, hvor du kan gøre brug af dine evner til at holde overblik og strukturere information? Har du lyst til at være en del af en virksomhed i vækst, hvor der er kort vej fra tanke til handling? Så er det dig, vi leder efter til PP Techniq i Vojens.
...

Som teknisk assistent hos PP Techniq får du en central rolle i teamet. Med din tekniske indsigt og dit skarpe øje for detaljer opdaterer du løbende al nødvendig dokumentation og er på den måde med til at sikre effektive processer, sikkerhed m.m.

om jobbet
I rollen som teknisk assistent fungerer du som en ressource for Engineering-afdelingen, hvor du vil hjælpe med at ajourføre den daglige drift. Du vil i den forbindelse sørge for, at tegnings- og teknisk dokumentation altid er opdateret. Derudover vil dit arbejde sikre, at den nødvendige dokumentation bliver sendt ud til relevante interne og eksterne parter.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
• Udarbejdelse af arbejdsinstruktioner og arbejdsbeskrivelser til intern brug
• Drive opgaver og supportere aktiviteter i produktionen
• Udarbejdelse af reservedelsbeskrivelser (overblikstegninger samt montagevejledninger)
• Vedligeholdelse af stamdata i ERP kan forekomme

om dig
Vi forestiller os, at du har en baggrund som teknisk tegner, teknisk designer eller teknisk assistent og har 3-5 års erfaring med vedligeholdelse af teknisk dokumentation. Du er detaljeorienteret og tilgår dine arbejdsopgaver systematisk. Samtidig trives du i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor tempoet kan være højt, og hvor omstillingsparathed er nødvendig, når nye opgaver opstår. Med en stærk kvalitetsbevidsthed er du grundig i dit arbejde og værdsætter rutineprægede opgaver, da flere af dine arbejdsopgaver vil være tilbagevendende over tid.

Vi forestiller os, at du:
• Er flydende på dansk og engelsk i både tale og skrift
• Har erfaring med SolidWorks eller andre CAD-systemer
• Er dygtig til Microsoft Office
• Har erfaring med PDM-systemer (de bruger SolidWorks PDM)
• Det er en fordel, hvis du har kendskab til Adobe-programmer (f.eks. InDesign)

om virksomheden
PP Techniq A/S er en innovativ nichevirksomhed, der designer og producerer såkaldte "blade access platforme". Platformene bruges af servicefirmaer og vindmølleproducenter, når der er behov for vedligeholdelse og reparation af vindmøllevinger.

Virksomheden, som har base i Vojens, har eksisteret siden 2003 og består af cirka 21 dedikerede medarbejdere. PP Techniq er en spændende virksomhed i en attraktiv branche, hvor hver dag byder på nye og interessante opgaver og udfordringer. Blandt andet har man netop lanceret et omfattende udviklingsprojekt, hvor der over de næste 2-3 år skal udvikles et meget unikt koncept til fremtidens offshore-vindmøller.

Der er tale om innovative og avancerede løsninger, som bliver solgt til mange forskellige kunder i hele verden. Sikkerhed har højeste prioritet i alt, hvad der leveres til kunderne, og derudover fokuseres der i høj grad på brugervenlighed samt nem og hurtig mobilisering af udstyret.

ansøg
Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere og blive en del af en virksomhed, der er på en spændende rejse mod en endnu stærkere fremtid? Så ser vi frem til at høre fra dig!

Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af kunden. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og rekrutteringen afsluttes, når den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål? Så tøv ikke med at kontakte konsulent Solvejg Urup på tlf. +45 92 92 16 39 eller juniorkonsulent Joakim Kjær på tlf. +45 92 92 04 14.

om randstad
Randstad er verdens største HR-udbyder og ‘partner for talent’. Vi giver lige muligheder til alle uanset baggrund og hjælper kandidater med at forblive relevante på et hastigt skiftende arbejdsmarked. Vi tror på et inkluderende arbejdsmarked, hvor alle kan være sig selv og føle sig velkomne.

Vores markedsindsigt og store kendskab til arbejdsmarkedet hjælper virksomheder med at opbygge en kvalificeret, mangfoldig og fleksibel arbejdsstyrke, og vi støtter mennesker og virksomheder i at nå deres fulde potentiale. Det er det, vi er her for, og det er det, der motiverer os hver dag.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group. Vi formidler dagligt arbejde til over 600.000 mennesker verden over og er førende inden for rekruttering, karriererådgivning og fleksibel arbejdskraft i Danmark, med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Randstad



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Randstad

Vester Farimagsgade 7, 2. sal, 1606 København V

Randstad er din HR-partner i en digital verden. Vi kombinerer viden med moderne teknologi og skaber forandringer, der rykker mennesker fremad. Vi kalder det human forward.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2644965//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.