Få opslag som dette inden alle andre

Leder til Greve 10. klasse

Greve Kommune



Leder til Greve 10. klasse

Vi søger en dynamisk og engageret Leder til Greve 10. klasse, en skole med fire klasser. Vores ideelle kandidat vil have erfaring fra grundskolen, og brænde for at lede og inspirere unge mennesker i deres sidste år af grundskolen. Du skal være kompetent, organisatorisk stærk og i stand til at håndtere et fastsat budget. Du vil arbejde tæt sammen med lærere, elever og forældre for at sikre, at alle eleverne får den bedst mulige oplevelse på Greve 10. klasse.

Greve 10. klasse søger ny leder
Har du lyst til at arbejde på en skole, hvor faglighed, fællesskab og kreativitet er de overordnede værdier, som vægtes højt og sætter præg på hele skolens virke? Vi vil være kendetegnet ved høj faglighed med fokus på elevernes læring. Samtidig er vi en skole med stor rummelighed, og med plads til udvikling af elever med særlige kompetencer. Kan du se dig selv i det, så er stillingen som leder på Greve 10. klasse formentlig noget for dig.

Som leder af 10. klasse arbejder du med læringsledelse/elevcentreret skoleledelse i et tæt samarbejde med det pædagogiske personale og ledelsesteam, hvor synlig læring er omdrejningspunktet.

Greve 10. klasse ligger i en selvstændig bygning på Rådhusholmen 14 i Greve. 10. klasseafdelingen er administrativt en del af Damagerskolen, der ligger 900 m. fra 10. klasse. Du vil derfor indgå i Damagerskolens ledelsesteam bestående af øverste leder og tre afdelingsledere. Vi har et fælles ledelsesansvaret, og vi sætter os selv i spil som ledere for at udvikle vores skole. Vi har uden tvivl mange bolde i luften og vægter derfor professionalisme, initiativ, god stemning og humor højt.

Greve 10. klasse
Der er fire 10. klasser og 6 lærere på skolen. Stillingen er 80% ledelse, dermed skal du undervise 5 lektioner om ugen.

Læring og trivsel
Du vil blive en del af en skole, der ønsker at udvikle og forberede eleverne til at blive livsduelige og kunne begå sig i et komplekst samfund. Vi er optaget af læring såvel individuelt som i fællesskaber, og vi er stolte af vores elever.

Personlig profil
Vi søger:

  • En forandringsorienteret pædagogisk afdelingsleder, der i respekt for det eksisterende kan lede og facilitere udviklingsprocesser mod nye mål.
  • En leder, der brænder for ledelse i folkeskolen.
  • En aktiv pædagogisk sparringspartner, der tager udgangspunkt i evidensbaseret viden og forskning.
  • En leder, der kan lede og træffe kvalificerede beslutninger og tænke langsigtet.
  • En leder, der har lyst til at arbejde med egen udvikling, bidrage til kollegers og medarbejders udvikling og har fokus på de elever, hvis læring, trivsel og kompetenceudvikling det hele handler om.
  • En stærk kommunikator, der er i stand til at få øje på de gode historier.
  • En leder der er dygtig til at markedsføre skolen, således at vi fortsat har fire klasser – eller mere.
  • En leder, der hviler godt i sin faglighed og er robust.

Kvalifikationer

  • Undervisningserfaring fra folkeskolen
  • Indstillet på at gennemføre diplomuddannelse i ledelse, hvis lederuddannelse ikke allerede er gennemført.
  • Har en anerkendende tilgang til elever og personale.

Damagerskolen
Vi har knap 500 elever og ca. 50 ansatte. Vi er gode til at hjælpe hinanden, og har en god inklusionskultur og indgår i et tæt konstruktivt samarbejde med PPR og forældre – og så har vi en engageret og samarbejdende skolebestyrelse.

Over det næste år vil alle skolens medarbejderne blive uddannet i ”Genoprettende Praksis”, som er en veldokumenteret metode til at skabe et rum for konflikthåndtering. Et rum, hvor alle parter får mulighed for at komme til orde og blive hørt. Et rum, der inviterer til, at alle involverede indgår i en ligeværdig dialog og danner partnerskaber baseret på egen-ansvarlighed og gensidig trivsel.

Hvis du vil vide mere er du velkommen til skoleleder Nieller Mandrup på tlf.nr.: 4397 3889.

Skolevæsenet i Greve
I Greve har vi en god balance mellem decentral beslutningskompetence og et fælles skolevæsen. Det betyder, at du både skal evne at træffe beslutninger og administrere på egen hånd samtidig med, at du har øje for at se din afdeling og skole i en større sammenhæng.

Ansøgningsfrist: 4. oktober 2024 kl. 12.

Tidsplan: 1. Samtale: 10. oktober 2024
2. Samtale: 23. oktober 2024

Tiltrædelse senest den 1. december 2024

Afdeling:
Blågårdsvej 100, Greve

Ansøgningsfrist: 04 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Greve Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Greve Kommune

Rådhusholmen 10, 2670 Greve

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2645312//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.