Få opslag som dette inden alle andre

Proces- og resultatorienteret direktions- og udviklingskonsulent med stærke samarbejdsevner

Solrød Kommune



Vil du have et spændende og udfordrende job, hvor du får ansvar og indflydelse og er tæt på de øverste strategiske beslutninger? Er du god til at facilitere processer, og har du lyst til at understøtte den administrative og politiske topledelse i driften og udviklingen af en kommune? Så skal du søge jobbet som direktions- og udviklingskonsulent i Center for Politik og Digitalisering i Solrød Kommune. Her kommer du helt ind i maskinrummet og skal være med til at bidrage til, at kommunen bevæger sig i den retning, byrådet og direktionen sætter.

Som direktions- og udviklingskonsulent i Center for Politik og Digitalisering bliver du en del af en afdeling, som understøtter direktionen og byrådet i deres arbejde. Du får mulighed for at løse mange forskelligartede opgaver og gøre en forskel i en flad organisation med højt til loftet og kort vej fra ide til handling. Du vil få en central placering i organisationen og en bred kontaktflade til ledere og medarbejdere i hele kommunen.

Dine opgaver vil ligesom hverdagen på rådhuset være meget afvekslende. De vil dog primært ligge inden for områderne procesfacilitering, projektledelse og organisationsudvikling. Du vil skulle implementere tværgående projekter i hele organisationen, bistå fag- og tværgående centre med de udfordringer, de står med, ligesom du også vil skulle arbejde med at facilitere processer og udvikle organisationen. Du skal kunne facilitere processer selv, men også yde sparring om procesfacilitering, så du på den måde spiller andre gode. Det bliver dit ansvar at sikre, at projekterne bliver gennemført og implementeret i alle led. Det er derfor vigtigt, at du er grundig, struktureret og har fokus på at tage ansvar for opgaverne fra A til Z og følge dem helt til dørs (både de store og de små opgaver), så vi høster de fulde effekter af vores initiativer.

Som eksempler på opgaver kan nævnes, at vi for tiden særligt arbejder med at få de tværorganisatoriske initiativer i Chefgruppens strategi, som er en fireårig strategi, ud at leve i organisationen, ligesom vi arbejder med at understøtte og hjælpe organisationen med at indfri byrådets ambition om at inddrage borgerne i højere grad. Fx har vi netop afholdt et temamøde mellem byrådet og borgerne i kommunen. Yderligere arbejder vi med at understøtte det tværgående lederforum i kommunen, så arbejdet kan blive endnu mere strategisk og have større effekt i organisationen. Derudover har vi mange andre små og store forskelligartede opgaver i Center for Politik og Digitalisering, som du også vil skulle hjælpe med at løse.

Din profil
Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en relevant, akademisk uddannelse – og gerne konkret erfaring, der har givet dig kompetencerne til at løfte opgaverne i stillingen.
  • Evner at facilitere processer både i større og mindre sammenhænge, men også at yde sparring om facilitering, så andre kan påtage sig rollen som facilitator.
  • Har erfaring med at lede projekter og implementere tværgående løsninger i en større organisation, sådan at løsningerne når hele vejen ud i yderste led.
  • Er både proces- og resultatorienteret og i stand til at drive fælles projekter og opgaver med blik for det bedst mulige resultat.
  • Er grundig, struktureret og har blik for detaljerne.
  • Er analytisk skarp, systematisk og kan identificere udviklingspotentialer.
  • Kan fungere i en politisk styret organisation med klare krav og deadlines.
  • Er god til at formulere dig klart og tydeligt i både skrift og tale, og at du kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger og formidle dem, så de bliver forståelige for andre.
  • Kan holde mange bolde i luften og samtidig have fokus på, hvordan opgaverne bedst prioriteres.
  • Har gode samarbejdsevner og arbejder positivt og konstruktivt sammen med både kolleger og ledere uanset faglig baggrund. Samtidig er det også vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt.
  • Er positiv, uhøjtidelig og har nemt ved at omgås mange forskellige typer mennesker.

Om os
Center for Politik og Digitalisering består af sekretariatet og It-afdelingen. Du vil blive ansat i sekretariatet, hvor vi i det daglige fungerer som en dynamisk og fleksibel afdeling, hvor vi løser vores opgaver i tæt samarbejde.

Vi er en ambitiøs afdeling, som har fokus på at understøtte den brede ledelse i kommunen. Vi er en aktiv og central samarbejdspartner for alle kommunens centre, og vores kerneopgave er at skabe helhedsorienterede løsninger til gavn for hele kommunen. Vores arbejdsområder er understøttelse af byråd, direktion, chefgruppe og lederforum, organisationsudvikling, kommunikation og digitalisering.

Du får 14 gode kolleger, hvoraf to andre også er direktions- og udviklingskonsulenter. Derudover har vi et godt samarbejde og fællesskab med vores 12 kolleger i It-afdelingen, som også er en del af Center for Politik og Digitalisering.

Vi har fokus på at opnå de bedste effekter og resultater og på at skabe fleksible løsninger til gavn for hele kommunen, inden for de rammer vi har. Vi har et godt arbejdsmiljø, en åben og ærlig dialog og en hyggelig og uformel stemning i centeret. Vi prioriterer, at der skal være balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Løn og arbejdsvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Solrød Kommune på www.solrod.dk. Du er også velkommen til at kontakte centerchef for Politik og Digitalisering Lise Bernhardt på tlf. 5618 2009 eller direktions- og udviklingskonsulent Malene Broholm Staal på tlf. 5618 2029, hvis du vil vide mere om stillingen.

Ansøgning
Synes du, denne stilling lyder interessant, så send din ansøgning elektronisk via linket på www.solrod.dk.

Ansøgningsfrist er onsdag den 2. oktober 2024 kl. 10.00.

Der holdes 1. samtaler mandag den 7. oktober 2024 og 2. samtaler torsdag den 10. oktober 2024.

Mellem de to samtaler skal du tage en personlighedstest.

I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Afdeling: Center for Politik og Digitalisering

Ansøgningsfrist: 02 October 2024

Placering: Solrød Center 1, 2680, Solrød Strand, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Solrød Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Solrød Kommune

Solrød Center 1, 2680 Solrød

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2645436//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.