Få opslag som dette inden alle andre

Fagchef inden for automation til nyoprettet stilling (Søborg, Aarhus eller Aalborg)

Krüger | Veolia



  • Fuldtid
  • Type de contrat: Standard

Stillingsbeskrivelse
Som fagchef brænder du for at lede og udvikle automationsområdet sammen med kollegaer i hele organisationen, hvor du går forrest for at udvikle og fastholde den høje faglighed med fokus på åbenhed, involvering og respekt. Samtidigt ønsker du at bidrage konkret med din faglighed i forbindelse med både salg og konkret projektafvikling.

Du kommer ind i et firma i rivende udvikling og med store vækstambitioner. Sidste år omstrukturerede vi organisationen, og oprettede i den forbindelse fire fagchef stillinger for at styrke fagligheden og videndeling. Som led i dette ansætter vi nu en fagchef til automation for at vedligeholde og udvikle dette område på tværs af Krüger Veolia, så vi kan nå vores ambitionsniveau om at være de dygtigste i markedet.

Som fagchef skal du have ekspertviden og varetage den overordnede ledelse og udvikling af dit fagområde. Herudover skal du bidrage aktivt til vores projekt- og salgsindsats inden for vand og/eller spildevand, og du skal lede vores fagnetværk på tværs af virksomheden og sørge for, at viden deles og forankres.

Du brænder for at udvikle fagområdet sammen med kollegaer i hele organisationen
Som ekspert går du forrest for at udvikle og fastholde den høje faglighed med fokus på åbenhed, involvering og respekt.

Dine primære ansvarsområder bliver:

  • Sikre at vi til enhver tid har den nødvendige viden inden for fagområdet, så vi kan leve op til gældende lovgivning og kundekrav.
  • Udstikke Krüger Veolias ambitionsniveau inden for fagområdet, herunder hvordan vi differentierer os i forhold til konkurrenterne.
  • Lede Krüger Veolias fagnetværk (typisk bestående af fagledere).
  • Holde dig opdateret ift. generelle tendenser i samfundet og branchen og sikre at de indtænkes i fagområdets udvikling fx inden for digitalisering og den grønne omstilling.

Du vil gerne have en finger på pulsen i forretningen og bidrage konkret til såvel salg som projektafvikling
Her vil dine primære opgaver være at:

  • Udarbejde tilbud og prisoverslag
  • Håndtere programmeringsopgaver i PLC og SCADA
  • Rådgive kunder om optimeringsmuligheder

Der kan forekomme rejseaktivitet i ind- og udland.

Kvalifikationer
Du har en meget høj teknisk viden inden for industriinstallationer, en ingeniørmæssig baggrund og gerne 10 års erfaring inden for automation og projekter til forsyningsbranchen med fokus på vand og/eller spildevand.

Det vil være en fordel, hvis du har projektledelseserfaring, herunder er dygtig til at planlægge, organisere og eksekvere projekter.

Du er detailorienteret og har en stærk analytisk evne samt kommerciel forståelse, som kan komme i spil for at sikre, at projekterne kommer sikkert i mål.

Du er en dygtig kommunikator på dansk og engelsk, ligesom du er dygtig til at formidle tekniske koncepter og ideer til forskellige interessenter - også til dem der ikke nødvendigvis har en teknisk baggrund.

Herudover sætter du en ære i at lære fra dig og inspirere dine kollegaer med best practice viden såvel som den nyeste viden inden for dit fagområde.

Yderligere informationer
Afdelingen og teamet
Du bliver en del af forsyningsafdelingen med reference til teamlederen inden for el & automation, samtidigt med at du får stiplet referencelinje til Krüger Veolias projektdirektør, som er en del af direktionen.

Du får 160 dedikerede, dygtige og erfarne kollegaer inden for el & automation, maskindesign, proces, byg, plan & model samt projektledelse fordelt over Jylland og Sjælland. Vi arbejder tværfagligt og tæt sammen på tværs af Danmark for at skabe de bedst mulige løsninger for vores kunder. Vi er kendetegnet ved en stærk organisation, der giver plads til at udvikle sig, har fokus på det tekniske og tænker grøn omstilling i alle vores projekter.

Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Projektdirektør, Anders Haarbo, på tlf. 2171 3852. Du kan også kontakte eller Teamleder for el & automation, Thomas Bue Andersen, på tlf. 5213 0411 eller Teamleder for el & automation Vest (Aarhus og Aalborg) Thomas Brüner Pedersen på tlf. 5213 0401.

Vi indkalder løbende til samtale.

Vi ser frem til din ansøgning.

Læs mere om os på www.kruger.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Krüger | Veolia



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Krüger | Veolia

Gladsaxevej 363, 2860 Søborg

Krüger er en international miljøvirksomhed, der gennem mere end 100 år har arbejdet med vandbehandling til kommuner, forsyninger og industrien. Derudover er vi specialister inden for oprensning af forurenet jord og grundvand i ind- og udland. Vores fokus er altid på miljørigtige og økonomisk fordelagtige løsninger, og sammen med vores kunder skaber vi holdbare løsninger, som bygger på samfundsmæssig ansvarlighed.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2645539//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.