Få opslag som dette inden alle andre

Er du vores nye udviklingssygeplejerske?

Allerød Kommune



Lyngehus Plejecenter søger fra 1. december 2024 en udviklingssygeplejerske til en spændende stilling
Stillingen er på 37 timer pr. uge som selvtilrettelægger. Stillingen er weekend- og helligdagsfri.

I skolernes sommerferie vil du skulle indgå i sygeplejen sammen med husets øvrige 4 sygeplejersker.

Om dig
Hvem er du:

  • Du er uddannet sygeplejerske
  • Du har bred klinisk erfaring – også meget gerne fra primærsektor
  • Du er idérig, pædagogisk, anerkendende og god til at samarbejde
  • Du arbejder struktureret og har erfaring med kompetence- og kvalitetsudvikling
  • Du er stærk i Cura og synes, at dokumentation er både vigtigt og spændende
  • Du holder dig løbende fagligt opdateret
  • Du har allerede - eller ønsker dig - en relevant efteruddannelse på diplomniveau.

Om os
Lyngehus består af 42 boliger fordelt på 3 midlertidige -, 7 socialpsykiatriske - og 32 almene plejeboliger. Vi sætter beboerne i centrum og prioriterer deres værdighed og selvbestemmelsesret samt deres muligheder for at leve et meningsfyldt og aktivt liv hos os.

Vi er omkring 60 ansatte i mange forskellige funktioner. Her er plads til alle, og vi griner ofte sammen. Det psykiske arbejdsmiljø er vigtigt for os. Stillingerne på Lyngehus er stort set altid besat, så du vil få en stabil kollegagruppe. Her er synlig ledelse og et højt informationsniveau.

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder:

  • Et grundigt introduktionsforløb tilpasset dine behov og kompetencer
  • Tæt fagligt samarbejde med ledelsen
  • Stor indflydelse på-, fleksibilitet - og selvtilrettelæggelse i stillingen
  • Mulighed for relevant efteruddannelse

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst

Dine arbejdsopgaver som udviklingssygeplejerske
Introduktion, kompetenceudvikling og andre faglige indsatser

Som udviklingssygeplejerske på Lyngehus vil husets souschef blive din faglige leder og sparringspartner. I vil sammen skulle have overblik over, hvilke faglige indsatser, der er behov for i huset samt sætte rammer for, hvordan disse bedst imødegås.

Du vil være ansvarlig for den konkrete planlægning-, gennemførelse og opfølgning på de faglige indsatser. Du vil i hverdagen være et faglig ”fyrtårn” for dine kolleger i huset, og du vil få ansvar for deres introduktion og kompetenceudvikling. Ældre og Sundhed har i år åbnet en simulationsenhed, hvor du vil kunne hente hjælp til konkret, praktisk introduktion og kompetenceudvikling af dine kolleger. Vi er ligeledes startet med såkaldte mentorer i personalegruppen til gavn for nyansatte. Du vil være tovholder for mentorgruppen på Lyngehus.

Du vil indgå i forberedelse til –, afholdelse af – og opfølgning på div. tilsyn på Lyngehus.

Dokumentation
Din helt store arbejdsopgave som udviklingssygeplejerske vil være kvalitetssikring af husets dokumentation. I Allerød kommune anvender vi Cura som omsorgssystem

Du forventes at kunne fungere som superbruger i Cura og som tovholder for husets Cura-læringspersoner. Sammen med læringspersonerne skal du varetage intern undervisning for nyansatte SSH.

Du vil samtidig blive en del af gruppen af Cura superbrugere på tværs af de fire plejecentre, som 2 og 2 på skift varetager undervisning af nyansatte sygeplejersker og SSA. I samarbejde med souschef og øvrige Cura læringspersoner på Lyngehus, vil du skulle lave interne audits på dokumentationen på Lyngehus, og ud fra resultaterne planlægge, hvilke indsatser dette fordrer. Du vil ydermere – sammen med superbrugere fra kommunens øvrige plejecentre - skulle lave audit på tværs af plejecentrene 2 gange årligt.

Er du interesseret:
Lyder ovenstående som noget for dig:
Du er velkommen til at kontakte eller skrive til Plejecenterleder Tina Rantzau på 30 30 32 25 eller mail: [email protected] for at høre nærmere om stillingen. Du er også velkommen til at aftale et besøg hos os på Lyngehus.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 21. oktober 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 29. oktober 2024 om formiddagen og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæde os til at modtage en ansøgning fra dig.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Afdeling: Plejecenter Lyngehus

Ansøgningsfrist: 21 October 2024

Placering: Hillerødvej, 48A, 3540, Lynge, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Allerød Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Allerød Kommune

Bjarkesvej 2, 3450 Allerød

Allerød Kommune ligger midt i det grønne Nordsjælland, med gode trafikforbindelser til det øvrige hovedstadsområde og overalt naturskønne områder, skove og åbent landskab. I Allerød er vi tæt på hinanden. Vi er en kommune med mange stærke fællesskaber og muligheder for alle aldre og interesser.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2645571//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.