Få opslag som dette inden alle andre

Firewallspecialister til PET og kampen mod terror og spionage

Rigspolitiet



Søborg, Politiets Efterretningstjeneste
Ved du, hvad vi mener, når vi snakker om firewall management produkter? Ser du dig selv som en specialist inden for firewall? Og har du lyst til at være med til at udvikle og drive nogle af landets mest moderne og komplekse sikkerhedsløsninger? Så er du måske vores nye firewallspecialist.

Vær med til at udvikle og implementere særlige sikkerhedsløsninger
Som firewallspecialist bliver du en del af sektionen Core Infrastruktur, som er en del af kernen i PET’s it-organisation. Du kommer bl.a. til at bidrage til PET’s sikkerhed, og indgå i den gruppe, som arbejder med design, udvikling, implementering og administration af netværk og firewalls samt en række andre særlige sikkerhedsløsninger på infrastrukturområdet.

Vi søger en løsningsorienteret firewallspecialist, som har lyst til at bidrage til at skabe et it-landskab, hvor data er omdrejningspunktet, og de bedste og mest moderne teknologier er midlet til at arbejde effektivt - og dermed være et skridt foran fjenden. Vi vokser og har brug for flere dedikerede it-medarbejdere.

Du skal bidrage til at sætte retningen for flere af PET’s sikkerhedsplatforme. Vi kan love dig, at opgaverne er spændende og udfordrende. Kompleksiteten af løsningerne er høj, og vi har et stort antal kritiske systemer, hvor den operative sikkerhed til enhver tid er udgangspunktet. Det er ikke løsninger og opgaver, du støder på andre steder - men lad dig ikke skræmme, vi løser opgaverne sammen.

Fokus for os som team er at sikre en effektiv og stabil drift af en moderne og solid infrastruktur. Ydermere har vi løbende afstemning af infrastrukturen i forhold til organisationens operative behov, så der skabes størst mulig værdi. Du kommer til at arbejde i et unikt og spændende hus med mange forskellige og stærke fagligheder, som hver dag arbejder sammen om ét fælles mål.

Du er fagligt stærk og har mod på at lære nyt
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det handler om dig, og det du kan samt dine samarbejdsevner. Hvis du er nysgerrig, opsøgende omkring teknologiudvikling og formår at arbejde tværfagligt, ser vi dig som en interessant kandidat. Vi ser gerne, at du har nogle års praktisk erfaring og kan begå dig på en eller flere gængse firewallteknologier. Det er desuden en fordel, hvis du har arbejdet med firewall management produkter.

Derudover forventer vi, at:
• du er motiveret af at arbejde med moderne firewallteknologier og forskelligartede sikkerhedsløsninger – også nogle du aldrig har set før
• du er klar til at uddanne dig og evt. blive certificeret
• du er klar på at indgå i både drift- og udviklingsopgaver
• du kender til vigtigheden af dokumentation og er kvalitetsbevidst i dit arbejde
• du har kendskab til forskellige netværk- og VPN-teknologier
Vi vægter desuden højt, at du kan arbejde selvstændig og trives i en hverdag med varierende opgaver.

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Det kræver IT-profiler at værne om frihed, mennesker og demokrati og PET er en stor IT-arbejdsplads. Her arbejder java-udviklere, infrastrukturspecialister, netværksteknikere, autodidakte hackere, firewallspecialister og mange andre med en baggrund inden for IT. Nogle har valgt PET for at arbejde med store og komplekse opgaver. Andre faldt for, at vi selv designer mange af vores løsninger fra bunden, udvikler og implementerer dem. Vores kollegaer skal bruge vores arbejde, og vi er med fra start til slut. Endelig har mange af os valgt jobbet for at arbejde med en sag, der er større end profit og timefakturering. Vi har et højere formål.

Vores arbejdsplads er som ingen andre. Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.Dit arbejdssted bliver Klausdalsbrovej 1 i Søborg, tæt på offentlig transport. Vi har eget fitnesscenter og en aktiv personaleforening. Vi har ydermere fleksibel arbejdstid, betalt frokostpause og et godt fokus på work-life-balance.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesstart pr. 1. december 2024.

Vi søger medarbejdere til både fuldtidsstillinger, deltidsstillinger, tidsbegrænsede projekt-stillinger (1-2 år) og plustidsstillinger (op til 42 timer), så vi kan helt sikkert ramme dit ønske på dette område. Skriv i din ansøgning hvilken ansættelsesform du ønsker.

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelsesperiode.Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt en stilling hos os, bedes du tilsvarende ikke dele denne oplysning med nogen.

Kontakt og ansøgning
Har du nogen spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte HR på mail: [email protected] eller telefon +45 24621845.
Du kan også finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og om politiet generelt på www.jobipolitiet.dk.

Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 41, og afslutte processen inden udgangen af oktober måned.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge én ansøgning og ét cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Når du søger en stilling hos PET, giver du samtidig lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer med det formål, at vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: 1. oktober 2024

Ansøg Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2645681//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.