Få opslag som dette inden alle andre

Kontorchef til Presse i Forsvarsministeriets departement

Forsvarsministeriet



Kontorchef til Presse i Forsvarsministeriets departement

Vil du være med til sætte tryk på de forsvars- og sikkerhedspolitiske dagsordener i medierne? Kan du se dig selv lede pressehåndteringen på et område med store dagsordener, herunder en historisk styrkelse af forsvaret? Er du i stand til at bevare et klart overblik og guide andre, selv når situationen er presset?

Så har du muligheden nu!

Om os
I Forsvarsministeriet kommer du til et område med stor politisk og mediemæssig bevågenhed. Danmarks engagement i internationale kriser, materielindkøb i milliardklassen, tryghed for danskerne og et stadigt mere komplekst trusselsbillede er blot et lille udpluk af de dagsordener, som kendertegner området.

Presse har til ansvar at lede håndteringen og koordinationen af pressehåndteringen på tværs af styrelser og andre ministerier. Det er en stor opgave, som kræver overblik og evnen til at kunne prioritere opgaver i forskellige hastigheder.

Det er derudover også Presse, der planlægger og sætter strøm til ministeriets presseindsatser og er med til at sikre overblik over og koordinere ministerområdets pressehåndtering. Det stiller store krav til vores evner til at skabe og vedligeholde gode relationer til medier og i særdeleshed Christiansborg-redaktionerne.

Om stillingen
Som kontorchef for Presse skal du planlægge og føre ministeriets presseindsatser ud i livet og sammen med dine medarbejdere sikre overblik over og koordinere ministerområdets pressehåndtering.

Det er kontorets ansvar at have overblikket over den langsigtede pressestrategi samt håndtering af daglige henvendelser og pressesager. Samtidig skal du have overblik over pressedækning af ministeren ved rejser i ind- og udland.

Derudover skal du, som kontorchef blandt andet:

  • Lede teamet af presserådgivere og koordinere med underlagte myndigheder og styrelser.
    • Stå i spidsen for pressestrategi og den langsigtede planlægning af presseindsatsen.
    • Koordinere og håndtere de daglige henvendelser og pressesager fra og i medierne i tæt samarbejde med departementets og koncernens øvrige medarbejdere.

Om dig
Du har en relevant uddannelsesbaggrund, som journalist, cand.comm. eller lignende. Derudover har du solid erfaring med pressearbejde og med arbejdsmetoder og nyhedsformidling i en politisk kontekst. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling som leder af en presseafdeling.

Som kontorchef i Forsvarsministeriets departement forventes du at være bevidst om din ledelsesgerning, hvilket blandt andet betyder, at du:

• har blik for at skære sagerne til, både indholds- og formidlingsmæssigt,
• besidder en solid faglig forståelse og evnen til at fordybe dig i komplekse emner
• har evnen til at tage initiativ til at etablere og opretholde positive samarbejdsrelationer, og
• har klare værdier og fokus på de klassiske embedsmandsdyder (Kodeks VII).

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Ansættelsen er som udgangspunkt på åremål.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.

Såfremt du er udpeget til en international mission, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR Partner Line Hesselland på tlf. 32 66 58 78.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Dit daglige tjenestested er Holmens Kanal 9, 1060 København K.

VI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkomment til at kontakte fg. Stabsdirektør Pernille Reuter Eriksen på tlf.: 23 43 44 03

Ansøgningsfristen er onsdag den 25. september.

Du søger stillingen ved at sende dit CV, motiveret ansøgning, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter via linket nedenfor. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed udvikler opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Vi ser frem til at få dig med om bord, så vi sammen kan gøre en væsentlig forskel for alle vores kollegaer i Forsvarsministeriets koncern – både dem i felten og dem bag skrivebordene.

Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på fmn.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvarsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9, 1060 København K

Forsvarsministeriet og vores underliggende myndigheder løser opgaver, som bidrager til fred og sikkerhed. Opgaver løses nationalt såvel som internationalt.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2645928//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.