Få opslag som dette inden alle andre

Aalborg Universitetsbibliotek søger en systemadministrator til drift og udvikling af vores bibliotekssystem

Aalborg Universitet (AAU)



Aalborg Universitetsbibliotek søger en systemadministrator til drift og udvikling af vores bibliotekssystem

Synes du, at det er vigtigt og motiverende at bidrage til en brugervenlig og sikker adgang til kvalitetssikret videnskabelig viden for studerende, forskere og andre brugere af biblioteket? Så har vi en spændende og udfordrende stilling klar i Team Bibliotekssystem og Informationsressourcer. I teamet har vi fokus på at udvælge, anskaffe og gøre vores materialer tilgængelige i trykt eller digital form for brugerne af biblioteket. Centralt for arbejdet er: Fokus på brugervenlighed og effektive arbejdsgange med resten af teamet og andre gode kolleger uden for teamet. Bibliotekssystemet Alma fra Ex Libris er vores centrale it-system, der binder delene af vores biblioteksvirksomhed sammen.

Jobbeskrivelse
Dine primære arbejdsområder

  • Varetage daglige bibliotekssystemsopgaver, herunder løbende opsætning og tilpasning af bibliotekssystemet Alma og søgemaskinen Primo VE, der sikrer overensstemmelse mellem bibliotekets samling og bibliotekssystemet
  • Understøtte Alma-workflows i forbindelse med anskaffelse af bøger og tidsskrifter, og i forbindelse med standardisering af formater, ensretning af poster i Alma o.lign(dvs. i forbindelse med import af poster og katalogpleje
  • Bidrage med analyser af bibliotekets samling ifm. udvikling af, hvordan vi udvælger, anskaffer og gør vores materialer tilgængelige
  • Indgå i forskellige projekter. F.eks. overgang til ny katalogiseringsstandard i 2026 i samarbejde med andre forsknings- og uddannelsesbiblioteker
  • Deltage i nationale og internationale netværk. F.eks. i forskellige arbejdsgrupper i det nationale Alma-konsortium, DanGeLU og IGeLU

Om teametDu bliver en del af Team Bibliotekssystem og Informationsressourcer sammen med 6 andre kolleger. Udover vores bibliotekssystem arbejder teamet også med indkøb, licensadministration og fagreference. Teamet samarbejder om at gøre den relevante information tilgængelig for vores brugere. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores anden bibliotekssystemsadministrator.

Om dig
Vi forventer, at du har interesse for og kendskab til systemadministration og biblioteker, og til katalogiseringsformater(meget gerne MARC 21 eller danMARC2), og at du kan bidrage til at bygge bro mellem bibliotekssystem og samling. Det er ikke et krav, at du har stor erfaring med alle ovenstående områder, men det er en fordel, hvis du har erfaring med Alma, Alma Analytics og MARC 21/danMARC2.

Du skal kunne lide at blive udfordret både fagligt og personligt i en organisation, hvor opgaverne er foranderlige og dynamiske, og hvor løsningerne ofte skabes sammen med andre kolleger. Derfor har vi brug for en kollega, som tager ansvar og som kan stille spørgsmål og lytte.

Din nye arbejdsplads
Aalborg Universitetsbibliotek har en flad organisationsstruktur, hvor vi lægger vægt på at løse opgaver på tværs af teams. Vi har en direkte og uformel omgangstone, og vi glæder os til, at du kommer og gør vores team endnu stærkere. Vi har afdelinger i Aalborg øst, Aalborg centrum, Esbjerg og København.

Stillingen er en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Vi lægger vægt på balancen mellem arbejdsliv og fritid, og du har udover flextid også mulighed for at arbejde på distancen efter nærmere aftale.

Lyder det som noget for dig?
Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2024. Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 10. oktober 2024. Så send os dit CV og en ansøgning senest søndag d. 6. oktober 2024.

Vi vil gerne opfordre til, at du ikke indsætter identitetsoplysninger i din ansøgning eller dit CV såsom navn, alder, køn, civilstatus eller profilbillede.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:

Områdeleder Thomas Vibjerg Hansen, tlf. 9940 7306,[email protected].

Chefkonsulent Kasper Løvschall, 9940 7303,[email protected].

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning i h. t. overenskomst for akademikere i Staten med indplacering som AC-fuldmægtig eller Specialkonsulent. Indplacering sker på baggrund af kompetencer, erfaring og anciennitet med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Såfremt indplacering sker som AC-fuldmægtig ydes rådighedstillæg i stillingen.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist
2024-10-06

Ref. nummer
1219219

Afdeling
Aalborg Universitetsbibliotek

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Universitet (AAU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Universitet (AAU)

Fredrik Bajers Vej 7K, 9100 Aalborg

AAU’s uddannelser og forskning er problem- og projektbaseret og har fokus på det tværdisciplinære. Gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder udbyder vi virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse. På AAU tror vi på, at viden kan og skal forandre verden. Derfor er AAU et universitet med ambitioner, der rækker langt udenfor murene og ind i kernen af de mest presserende globale og lokale brændpunkter.

Arbejdspladsen har lige nu 110 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 105 færdiguddannede samt 50 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2645993//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.