Få opslag som dette inden alle andre

Hjemløse- og Udsatteenhedens relationsgruppe søger pædagog til den opsøgende gadeplansindsats på Vesterbro | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Hjemløse- og Udsatteenhedens relationsgruppe søger pædagog til den opsøgende gadeplansindsats på Vesterbro
Har du lyst til at bidrage til at styrke vores arbejde med udsatte hjemløse på Vesterbro? Har du kendskab til og erfaring med at arbejde i udsatte miljøer i København? Er du dygtig til opsøgende relationsarbejde, og kan du formidle det skriftligt?

Så læs videre her.

Om Hjemløse- og Udsatteenheden
Hjemløse- og Udsatteenheden er en bydækkende enhed under Borgercenter Voksne i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vi arbejder målrettet på at nedbringe hjemløshed i byen. Vores enhed består af omkring 140 dedikerede medarbejdere, der varetager en bred vifte af opgaver for både borgere i akut hjemløshed og tidligere hjemløse, som har behov for støtte i egen bolig.

Gadeplansindsatsen
Dit arbejde som relationsmedarbejder vil være baseret på lov om social service § 99 og kravet om opsøgende arbejde. Du vil udføre pædagogisk relationsarbejde med fokus på at motivere borgere til eksempelvis behandling af misbrug og sygdomme samt bygge bro til samarbejde med Hjemløseenhedens sagsbehandlere. Der vil også være en del indirekte opsøgende arbejde, hvor du vil udforske et specifikt område af byen for at identificere borgere i målgruppen. En del af arbejdet vil foregå selvstændigt, og forløbene med borgerne kan variere i længde.

Du vil være tilknyttet Vesterbros stofscene, hvor hovedparten af dit arbejde foregår i samarbejde med forskellige indsatser og samarbejdspartnere i området.

Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog
  • har erfaring med psykisk sygdom og stofbrug
  • kan håndtere borgere i målgruppen og bevare roen i pressede situationer
  • har kendskab og evne til at færdes i udsatte miljøer
  • kan håndtere målgruppens komplekse problemstillinger professionelt
  • kan arbejde selvstændigt og planlægge din egen arbejdstid, herunder også aftenarbejde
  • har IT-færdigheder på brugerniveau
  • har gode kompetencer og erfaring med målrettet dokumentation
  • er reflekterende både alene og i samarbejde med kolleger
  • kan sætte personlige og professionelle grænser
  • er en positiv kollega med gode samarbejdsevner
  • ønsker at styrke samarbejdet med frivillige organisationer
  • kan arbejde i en enhed med politisk fastsatte mål og retningslinjer
  • kan kommunikere effektivt på tværs af organisationen og sektorer
  • deltager aktivt i faglig supervision
  • kan bede om hjælp, når noget er svært

Vi tilbyder

  • faglig supervision
  • et team på 32 engagerede og kompetente kolleger
  • en arbejdsplads med mange spændende initiativer og projekter
  • stor frihed til at tilrettelægge arbejdet ud fra borgernes behov

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider, men ikke weekend. Ansættelse og aflønning følger principperne for Ny Løn og i henhold til aftale med forhandlingsberettiget organisation.

Stillingen ønskes besat pr. 1 december 2024 eller snarest herefter.

Socialforvaltningen ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer alle, uanset køn, religion eller etnisk tilhørsforhold, til at søge stillingen. Der skal indhentes privat straffeattest ved ansættelse.

Yderligere information
Hvis du er interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe mellem kl. 14.00-15.00 til relationsmedarbejder Elisa på 2380 4317 eller afdelingsleder Søren på 2688 1450.

Søg via linket senest søndag den 6. oktober 2024
Vi forventer at afholde samtaler den 24. oktober.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

Søg jobbet
Område: Sagsbehandling

Ansøgningsfrist: 06.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2646025//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.