Få opslag som dette inden alle andre

Ergoterapeut med neurologisk erfaring til Bjerggårdshavens dag-rehabilitering

Odense Kommune



Vil du være en del af et team, som arbejder med specialiseret neurorehabilitering? Brænder du for at samarbejde med borgerne og deres pårørende ud fra en rehabiliterende tankegang? Ønsker du i udvidet grad tværfagligt samarbejde? Hvis ja, så er det lige netop dig, vi står og mangler.

Bjerggårdshavens dag-rehabilitering søger en ergoterapeut pr. 1. december 2024 til en fast stilling. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden er som udgangspunkt i tidsrummet fra kl. 7.30-17.00.

Om os
Bjerggårdshavens dag-rehabilitering er et specialiseret rehabiliteringstilbud for borgere med erhvervet hjerneskade under Ældre- og Handicapforvaltningen, Forløb Erhvervet Hjerneskade. Vi tilbyder rehabilitering til voksne borgere med en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau og til borgere med en almen genoptræningsplan på avanceret niveau. Dag-rehabiliteringen er tæt forbundet med vores midlertidige døgn-rehabilitering, hvorfor der arbejdes tæt sammen om de fælles borgere.

Dag-rehabiliteringen er normeret til 14 fuldtidspladser. Derudover bor der 6 borgere på vores midlertidige døgn-rehabilitering, hvor vi også varetager træningen.

Som ergoterapeut vil du blive en del af et tværfagligt team, der samarbejder tæt med borgerne omkring deres rehabiliteringsforløb. De pårørende inddrages aktivt i denne proces. I dag-rehabiliteringen er der ansat 6 ergoterapeuter, 5 fysioterapeuter og 2 neuropsykologer. I døgnrehabiliteringen er der derudover ansat 3 ergoterapeuter, 5 sosu-assistenter, 1 sosu-hjælper og 3 pædagoger. Derudover samarbejder vi tæt med vores eksterne samarbejdspartnere. Som eksempler herpå kan nævnes: Hjerneskaderådgivningen, Hjerneskadecenteret, BSF, logopæder, myndighed, Neuropædagogisk Team og sygeplejersker.

Om jobbet
Medarbejderne i dag- og døgnrehabiliteringen har tilsammen ansvaret for at skabe et rehabiliterende miljø for borgeren i tæt samarbejde med teamet og i den samlede personalegruppe. Du skal varetage opgaver, der tager udgangspunkt i dine faglige kompetencer samt medvirke til, at tilbuddet bliver sammenhængende, meningsfuldt og med fokus på det levede liv. Arbejdet tager udgangspunkt i den enkelte borgers genoptræningsplan og egne ønsker og mål.

Om dig
Du skal bidrage til, at:

  • Du med afsæt i din monofaglighed arbejder tværfagligt omkring den enkelte borgers rehabiliteringsproces
  • Det tværfaglige team samarbejder om at yde rehabilitering på højt fagligt niveau
  • Relevante samarbejdspartnere inddrages for at sikre glidende overgange

Faglige kvalifikationer
Der lægges vægt på følgende:

  • Du har erfaring med at arbejde med mennesker med erhvervet hjerneskade, herunder erfaring fra arbejdet med genoptræningsplaner
  • Du har kendskab til genoptræning af kognitive dysfunktioner på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau
  • Du har kendskab til neuropædagogik
  • Det er ønskeligt, hvis du har videreuddannelse indenfor fx F.O.T.T., A-one, AMPS etc.
  • At du selvstændigt og i samarbejde med dine ergoterapeutiske kollegaer varetager de ergoterapeutiske opgaver. Både i dag-rehabiliteringen og i døgnrehabiliteringen
  • Du evner at samarbejde tæt med borger og pårørende og være en god “motivator”, facilitator og støtte for borgeren i forhold til at træffe valg vedrørende deres rehabiliteringsproces
  • Du skal kunne fungere som koordinator og herved hjælpe borger til, at han eller hun oplever mening og sammenhæng i sit liv
  • Du har evne til at indgå konstruktivt og relevant i det tværfaglige samarbejde
  • Du skal brænde for at arbejde med det hele menneske og alle de livsfacetter, der er berørt af sygdommen

Kollegaen vi leder efter:
Er tillidsskabende og god til at skabe relation med sine medmennesker, borgere, pårørende som kollegaer. Du er loyal, fleksibel og rummelig og med til at skabe et godt arbejdsmiljø. Du er åben og anerkendende i din tilgang. Du ser muligheder frem for begrænsninger, også i en foranderlig hverdag og organisation. Du har lyst til at indgå i nye opgaver, såvel omkring den enkelte borger, som i andre udviklingsområder på stedet. Har lyst til at dygtiggøre dig fagligt ift. nyeste viden.

Vi tilbyder
Et job med dygtige mono- og tværfaglige kollegaer. Gode muligheder for sparring samt faglig og personlig udvikling, i form af kurser og temadage. Alsidige og udfordrende arbejdsopgaver, hvor to dage sjældent er ens. En arbejdsplads med en humoristisk og uformel omgangstone.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Ergoterapeutforeningen.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om jobbet er du meget velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Hanne Meldgaard Gregersen på 30 71 08 22. Se mere om Bjerggårdshaven.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er søndag en. 29. september 2024. Samtaler afholdes onsdag den 2. oktober 2024.

SØG STILLING

Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. december 2024

Kontaktperson:
Hanne Meldgaard Gregersen

Tlf. nr.:
30 71 08 22

Ansøgningsfrist:
29. september 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2646196//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.