Få opslag som dette inden alle andre

Infrastrukturspecialist til Region Nordjylland - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Brænder du for IT og for at gøre en forskel, der virkelig tæller?
Har du interesse og tekniske kompetencer inden for IT-infrastruktur?
Hvis du kan svare ”ja” til ovenstående og har mod på at prøve kræfter med en af landsdelens største IT-installationer, så er du måske vores nye kollega i Digitalisering og IT.

Som Infrastrukturspecialist vil du skulle arbejde med de nyeste teknologier, mens du hjælper med at understøtte mere end 17.000 kliniske og administrative medarbejderes arbejdsgange, når de benytter en sikker og stabil platform.

Du kommer til at arbejde i et åbent og dynamisk miljø med mange forskelligartede opgaver og en varierende hverdag. Du vil have stor mulighed for at præge teknologivalg inden for eget ansvarsområde, og der vil være gode muligheder for kompetenceudvikling.

Jobbeskrivelse:
Som Infrastrukturspecialist vil du være ansvarlig for at vedligeholde og optimere vores IT-infrastruktur. Du vil arbejde tæt sammen med vores IT-arkitekter og andre interessenter for at sikre, at vores systemer kører optimalt og sikkert.

Ansvarsområder:

  • Vedligeholdelse og optimering af IT-infrastruktur
  • Fejlsøgning og problemløsning
  • Implementering af sikkerhedsforanstaltninger
  • Samarbejde med IT-arkitekter, projekter og andre interessenter om nye teknologier og tiltag

Kvalifikationer:

  • Mere end 5 års erfaring som systemadministrator, IT-arkitekt eller lignende rolle
  • Stærk viden indenfor områderne IT-infrastruktur, sikkerhed, virtualisering og netværk
  • Erfaring med drift af IT-infrastruktur baseret på Microsoft Windows og gerne Linux
  • Erfaring med struktureret dokumentation af systemer og processer
  • Godt kendskab til sikkerhedsforanstaltninger og -protokoller
  • Godt kendskab til PKI, certifikater og identitetssikring
  • Kendskab til AD og ADFS, herunder OIOSAML
  • Evne til at skrive scripts (f.eks. PowerShell) til automatisering
  • Gode samarbejdsevner og evne til at arbejde selvstændigt
  • Gerne konkret erfaring med GDPR og gennemførsel af sikkerhedskontroller
  • Gerne erfaring indenfor Azure/Cloud infrastruktur
  • Du skal være udadvendt, proaktiv og kunne tage ansvar
  • Du er selvstændig og samtidig god til at spille dit team stærkt

Hvad tilbyder vi:

  • Et godt arbejdsmiljø med stor mulighed for faglig sparring og udvikling
  • Mulighed for faglig udvikling og certificeringer
  • Mulighed for at arbejde med avanceret teknologi og automatisering
  • Anvendelse af Agile-metoder og ITIL i vores IT-processer

Om Digitalisering og IT:
Digitalisering og IT er Region Nordjyllands centrale it-afdeling med 250 kompetente medarbejdere, og har som hovedmål at levere stabil og sikker drift, 24/7/365 til Region Nordjyllands egne ca. 15.000 brugere og 12.000 IT-arbejdspladser. Kerneopgave er at it-understøtte og videreudvikle regionens sundhedsydelser, samt at bidrage til sammenhæng, effektivitet og kvalitet i den samlede opgaveløsning. Digitalisering og IT favner it-løsninger inden for specialsektoren, regional udvikling og administrationen, men størstedelen af regionens it-indsats er koncentreret inden for sundhedssektoren.

Ansættelsesforhold:
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Yderligere oplysninger:
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfristen er d. 25. september 2024. Der afholdes løbende samtaler.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Vicekontorchef Jacob Bjerning på tlf. +45 20 91 01 00 hver tirsdag og torsdag i tidsrummet 15:30-16:30 eller mail: [email protected].

For at komme i betragtning til stillingen, skal du søge jobbet ved at klikke på SØG JOB. Kun ansøgninger som er sendt via vores hjemmeside tages i betragtning.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2646361//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.