Få opslag som dette inden alle andre

Frontend-udvikler til Customer Experience Platform

Blue Water Shipping A/S



Logistik i en digital tidsalder
Den globale logistikkæde flytter varer i et hidtil uset omfang, og aldrig har der været mere data på forsendelser verden over. I takt med at mængden af data er steget, er logistikkundernes krav og forventninger til sporing og gennemsigtighed eksploderet. Blue Water Shipping har siden sin begyndelse i 1972 haft den gode kundeoplevelse som en kerneværdi, og det betyder en konstant indsats for at forbedre kommunikation og vidensdeling. Derfor er vi ved at nytænke og redefinere hvordan vores kunder tilgår vores tjenester, og giver dem uovertruffen gennemsigtighed og adgang til data om deres nuværende og historiske forsendelser.

Kernen i Customer Experience Platform initiativet er vores nye kundeportal, som for nyligt har passeret Proof of Concept stadiet, og har fuld fart mod et Minimum Viable Product. Målet er herefter at skalere løsningen, så den kan dække alle Blue Waters kunders behov, og det er ikke en triviel udfordring at imødekomme.

Som udvikler på kundeportalen bidrager du til at udvikle og drive skalerbare løsninger til den nye kundeportal. Da kernen i projektet er den gode bruger oplevelse, vil interesse for frontend-udvikling vægte højt, men hvis du brænder for fullstack-udvikling hører vi stadig gerne fra dig. Du skal være klar til at stille spørgsmål når du undrer dig, og bidrage med dit input når du har noget at sige. Opgaven vil både omfatte frontend-udvikling, sparring med seniorudvikler om løsningsarkitektur, samt mentoring fra seniorudvikler i projektets tech-stack, best practices og standarder. Rollen kræver at man er klar til at kaste sig ud i nye udfordringer, kan modtage feedback og blive klogere når tingene ikke lykkes i første hug. Om du er nyuddannet eller har noget erfaring er mindre vigtigt - sammen skaber vi plads til din professionelle vækst.

Du er rigtig til rollen hvis du:

  • Er motiveret for at kaste dig ud i noget nyt
  • Har faglig viden om frontendudvikling i Javascript – Kendskab til Vue.js er en bonus
  • Måske har kendskab .NET økosystemet og C#
  • Brænder for at dygtiggøre dig selv
  • Tackler problemer selvstændigt, og kan bede om hjælp når du har brug for det
  • Er klar til at løfte i flok
  • Måske kendskab til Azure Cloud, RESTful API’er, Docker og Git
  • Skriver og taler fremragende engelsk

Together We Create Solutions
Blue Water Shipping er en global logistikvirksomhed med en unik virksomhedskultur. Vi har ja-hatten på og er optimistisk løsningsorienterede. Hvis det kan lade sig gøre, så skal vi nok få det til at lykkes. Blue Water er grundlagt i Esbjerg og der er vores hjerte endnu. Kernen i vores forretning er dygtige speditører, som er dedikeret til at finde skræddersyede løsninger til ethvert behov. I IT er vores rolle at understøtte både kunder og speditører med alt fra skræddersyede løsninger til support af kritiske software systemer.

I Blue Water vægter vi teamwork og kollektiv succes højt. ”We play as a team and we play to win” er et hyppigt anvendt mantra på tværs af forretningen. Som en del af et helt nyt team får du mulighed for at bidrage til den holdånd du ønsker at være en del af, og forme din rolle efter hvad der fanger dig. Vores IT-afdeling har hovedsæde i Esbjerg med et betydeligt element i Aarhus. Vi værdsætter den direkte samtale og vi forventer at du kan være fysisk til stede i Esbjerg flere dage om ugen.

Hvad Blue Water giver dig
I Blue Water beror vores kultur på respekt for hinanden og tillid til at vi alle yder efter bedste evne for fællesskabet. Vi tror på at vi både kan holde snuden i sporet og nyde udsigten undervejs. Vi tilbyder:

  • Fleksibilitet og respekt for livet uden for arbejde
  • Indflydelse på et af virksomhedens nøgleinitiativer
  • Mulighed for professionel vækst og læring – din personlige vækst bidrager til virksomhedens vækst
  • Et stærkt sammenhold og en følelse af at løfte i flok

Vi glæder os til at høre fra dig, så vi sammen kan skabe en fed løsning.

Afdeling: Data & Analytics

Ansøgningsfrist: 20 October 2024

Placering: Blue Water Shipping / Trafikhavnskaj 9, Esbjerg, 6700, Esbjerg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Blue Water Shipping A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Blue Water Shipping A/S

Trafikhavnskaj 9, 6700 Esbjerg

Blue Water Shipping is a global provider of tailor-made transport and logistics solutions specifically designed to meet the requirements of our clients. The heart of Blue Water is +2,500 specialised employees from over 80 offices around the world.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2647997//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.