Få opslag som dette inden alle andre

Projektledelses- og kommunikationspraktikant til Würth Danmark!

Würth Danmark A/S



Drømmer du om at få praktisk erfaring inden for projektledelse, kommunikation, ledelse og strategi? Vil du være en del af et dynamisk team og arbejde tæt på salgsledelsen for Würth Danmarks butikker? Så er du måske den praktikant, vi søger til vores Butikskæde hos Würth Danmark.

Om praktikstillingen
Vi søger en ambitiøs og resultatorienteret praktikant til vores butikskæde, der ikke er bange for at gribe de bolde, som bliver kastet til en. Som vores kommende praktikant vil du få en unik mulighed, hvor du vil arbejde tæt sammen med vores kædechef få indsigt i alle facetter af kæde- og salgsledelse og være helt tæt på der, hvor vigtige beslutninger træffes. Du vil i samarbejde med kædechefen samt regionschefer bidrage til koordinering af aktiviteter og projekter.

Dit praktikforløb vil byde på muligheden for at dygtiggøre dig inden for bl.a. projektledelse, koordinering, kommunikation og strategi. Vi tilbyder et miljø præget af frihed under ansvar, så du kan sætte dit præg på opgaver og projekter ud fra dine interesser og faglige kompetencer. Du vil få stillet din egen computer og skrivebord til rådighed.

Dine primære arbejdsopgaver:

• Assisterende med projektledelse i forbindelse med butikkernes årshjul og udvikling
• Assistere med kommunikationsopgaver og tekstforfatning
• Udarbejdelse af præsentationer og materialer til diverse møder
• Koordinering, mødestruktur og udarbejdelse af mødereferater

Hvem er du?
Vi forventer ikke, at du har en specifik uddannelse, men vi ser gerne, at du er studerende på en kandidatuddannelse inden for f.eks. dansk, engelsk, kommunikation, HA eller markedsføring. Det vigtigste er, at du klar på en stejl læringskurve, der vil Kickstarte din karriere!

Om dig:

  • Du er handlekraftig, proaktiv og eksekverer på opgaver og trives i et travlt miljø
  • Du er detaljeorienteret og formår at holde et godt overblik
  • Du er nysgerrig og har lysten og viljen til at lære
  • Du besidder en god analytisk sans og talforståelse
  • Du trives i omgangen med mange forskellige mennesker og kan lide at opbygge sociale relationer
  • Du har en kreativ tilgang til problemløsning – og ser muligheder i stedet for begrænsninger

Din nye arbejdsplads
Würth Danmark er frontløberen inden for B2B-salg i Danmark og har flere end 700 dedikerede medarbejdere. Vi arbejder målrettet og ambitiøst for at nå vores visioner, og der er masser af muligheder for karriereudvikling i virksomheden. Som praktikant bliver du en integreret del af teamet fra dag ét. Praktikken er ulønnet, men vi sørger for, at du får dækket din frokost i vores lækre kantine samt adgang til gratis frugt, kaffe og te. Derudover bliver du en del af vores nyetablerede praktikantnetværk, hvor du månedligt kan netværke med tidligere og nuværende praktikanter.

Er du vores nye praktikant?
Vores praktikstillinger er som udgangspunkt fuldtid dog med tid til studiedage. Vi forestiller os, at du har opstart i enten august eller september 2024, men vi er fleksible i forhold til dit studie. Derudover ønsker vi, at din praktik har en varighed på 3-6 måneder.Lyder det som noget for dig?Så send os dit CV, ansøgning og andet relevant materiale via siden her.Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Afdeling: Würth Butikken

Ansøgningsfrist: 15 October 2024

Placering: Montagevej 6, 6000, Kolding, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Würth Danmark A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Würth Danmark A/S

Montagevej 6, Industri N2, 6600 Kolding

Vi leverer markedets bredeste sortiment af produkter inden for befæstelse, værktøj, kemi, sikkerhedsudstyr og meget mere til det professionelle marked.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2648714//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.