Få opslag som dette inden alle andre

Oversygeplejerske Urinvejskirurgi - sengeafsnittet, AUH

Region Midtjylland



Vi søger 1 oversygeplejerske, som i sideordnet ledelse med en oversygeplejerskekollega, gives muligheden for i fælleskab at bedrive ledelse i vores sengeafsnit på Urinvejskirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Er du klar til et nyt job med start 15. november eller 1. december 2024 - så læs endelig videre.

Vi ønsker at prioritere mere ledelseskraft, og du har hermed en enestående chance for, i et makkerskab med en anden oversygeplejerske, at indgå i en relativt ny organisering, hvor vi tror på, at flere ressourcer til ledelse giver gode vækstmuligheder i et stort sengeafsnit. Vækst for både medarbejdere, ledere og opgaveløsning.

Funktionsledelsen udgøres også af en nyligt ansat ledende overlæge.

Du, din ledelsesmakker og den ledende overlæge skal sikre udvikling af sygepleje- og patientforløb. I skal give retning, sparring og opbakning til medarbejderne, så der bliver skabt mulighed for at leve op til vores ambition om at være en arbejdsplads, vi er stolte af at arbejde på.

I skal også være med til at understøtte, at vi betragter vores medarbejdere som vores vigtigste ressource. Vi har dygtige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter ansat. At de trives og oplever sig betydningsfulde for vores kerneydelse, vil blive nogle af jeres opgaver.

Vi ønsker os derfor et makkerskab af 2 oversygeplejersker, som har fokus på opgaver og aktiviteter, som omhandler at tilvejebringe gode arbejdsvilkår i vores sengeafsnit.

Du skal således have fokus på både organisationsstrukturelle og organisationskulturelle emner.

  • Arbejde med organisatorisk bæredygtighed
  • Medvirke til at fastholde et transparent og dialogbaseret arbejdsmiljø
  • Fastholde og styrke initiativ, motivation og engagement i et teamorienteret miljø.
  • Iværksætte fælles dialog om, hvor personalet ser forbedringspotentiale i arbejdsgange
  • Medvirke til at drive udviklings-/forbedringsprojekter i afdelingen
  • Medvirke til at skabe nærvær og nedbringe fravær
  • Udfærdigelse af vagtplaner og ferieplaner for sygeplejersker
  • Foretage vagtbytte og føre løn for sygeplejersker
  • Tilrettelæggelse og afvikling af det daglige arbejde
  • Undersøge om vores arbejdstider er attraktive og fleksible

I kommer ikke til at stå alene med denne opgave, I har som nævnt dygtige medarbejdere omkring jer, en funktionsledergruppe og en stab af uddannelsesansvarlige og udviklingsansvarlige sygeplejersker til at hjælpe med at navigere i vores mange forbedringsprojekter.

En nærværende afdelingsledelse som vil understøtte, at I kommer til at trives som ledere.

Vi tilbyder dig:

En attraktiv og selvstændig stilling med stort ansvar og gode udviklingsmuligheder

Ledelsesmæssig metodefrihed og rum til innovation og kreativitet i opgaveløsningen

En stilling i et afsnit, som vægter faglighed samt mono- og tværfagligt samarbejde højt

Et arbejdsmiljø hvor vi lægger vægt på, at have en anerkendende kultur, hvor åbenhed, engagement og arbejdsglæde er nøgleord

Tæt samarbejde med afdelingens andre afsnit – både gennem fælles patientforløb og samarbejde omkring ledelsesopgaver

Vi forventer ikke, at du har gennemført en lederuddannelse. Dejligt hvis du har eller er indstillet på at gennemføre en sådan.

Vi forventer ej heller, at du nødvendigvis kommer fra en lignende stilling. Dejligt hvis du har erfaring, men vigtigst er din motivation og overvejelser omkring det at være leder.

Kort om urinvejskirurgisk afdeling:

Urinvejskirurgi er en kirurgisk specialeafdeling for patienter med urinvejskirurgiske lidelser inden for områder som ex. blære-, penis-, nyre- og prostatakræft. Derudover varetager vi benigne urologiske lidelser f.eks. behandling af nyresten og vandladningsproblemer. Vi har egen akutmodtagelse og varetager modtagelse af alle akutte urologiske patienter direkte i afdelingen. Funktionen varetages af sygeplejersker fra sengeafdelingen og vores klinik.

Afdelingen består af et sengeafsnit, akutmodtagelse, klinik, herunder klinik for Bækkenbundslidelser samt en Forskningsenhed. Urinvejskirurgi har desuden satellit-klinikker på Regionshospitalerne i Randers og Horsens.

Urinvejskirurgisk sengeafsnit har 29 sengepladser og rummer døgnbemandet modtagelse. Vi er normeret til ca. 50 fuldtidsstillinger.

Vi arbejder benhårdt med at rekruttere løbende således, at vi kan vedblive at have en vagtplan uden huller.

Som udgangspunkt er din stilling selvtilrettelæggende og i dagstid. Men med 2 oversygeplejersker har vi en tanke om, at personaleledelse eventuelt også kan foregå efter kl. 15. Det kunne måske have gevinst at have periodisk ledelsesmæssig tilstedeværelse frem til kl. 20.00.

Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger. Men vi ser velvilligt på hvilket timetal, der passer dig.

Vi forventer, at du som udgangspunkt er omklædt og er villig til, at bidrage til at diverse ender kan nå sammen,som en måde at vise vores medarbejdere, at vi er sammen om opgaven.

Organisatorisk placering:

Stillingen som oversygeplejerske er med reference til afdelingsledelsen og faglig reference til chefsygeplejersken i Urinvejskirurgi.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation samt tilfredsstillende reference.

Du er meget velkommen til at rette henvendelse, inden du afsender en ansøgning.

Ansøgningen stiles til chefsygeplejerske Helene Weng

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 16. oktober 2024

Der afholdes samtaler 23. oktober 2024.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Urinvejskirurgi

Ansøgningsfrist: 16 October 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2648953//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.