Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren bygningskonstruktør til alsidige og tværfaglige bygge- og renoveringsprojekter, Teknisk afdeling, AUH

Region Midtjylland



Ønsker du en interessant og alsidig hverdag og en spændende arbejdsplads, hvor du kan gøre en forskel? Så er det lige DIG, vi søger.

Vi søger snarest muligt en erfaren bygningskonstruktør med bred erfaring og solid tværfaglig forståelse til vores Tegnestue i Teknisk Afdeling (TA) på Aarhus Universitetshospital (AUH).

Aarhus Universitetshospital er Danmarks største og ét af de mest specialiserede hospitaler. Teknisk Afdelings målsætning er at være den foretrukne servicepartner for hospitalet på højeste faglige niveau og afdelingen varetager nybyggeri, ombygning, renovering, indretning, vedligeholdelse og drift af mere end 500.000 etage m2 i Skejby, flere lejemål mv.

Vi søger en dynamisk og fagligt stærk projektleder, der brænder for at være med til at optimere og tilpasse de eksisterende bygninger/installationer og sikre høj egnethed og kvalitet i fremtidens hospitalsbyggeri. Din primære opgave bliver gennemførelse af både små og store ombygnings- og renoveringsprojekter. Opgaverne består typisk af styring af brugerproces, projektering, tilsyn og byggeledelse i dialog med slutbrugere og tæt samarbejde med kollegaer i TA, eksterne entreprenører og evt. eksterne rådgivere, m.fl.

Du kommer til at indgå i et tegnestueteam på ca. 20 personer. Der lægges vægt på selvstændig opgavevaretagelse og ansvar, men vi samarbejder også tæt i mindre teams, og fungerer som hinandens konsulenter. Tværfaglighed og bred faglig viden er en naturlig og nødvendig forudsætning og vi følger altid projekterne fra start til slut.

Vi tilbyder

  • at du bliver en del af et dygtigt og erfaringsrigt team af både arkitekter, bygningskonstruktører, ingeniører, maskinmestre m.fl.
  • spændende byggeopgaver på et hospital i drift med fokus på de gode og komplette løsninger, hvor pris og tid ikke er det eneste, der tæller.
  • en lærerig hverdag med vægt på uddelegering af ansvar og personlig udvikling, hvor den enkeltes indsats og kompetencer er vigtige for helheden.
  • en arbejdsdag med sparring og samarbejde med mange forskellige interessenter og faggrupper, der vægtes højt for opgaveløsningen.
  • et engageret, uformelt og humørfyldt arbejdsmiljø med gode kollegaer.
  • fleksible arbejdsvilkår, der giver mulighed for balance mellem arbejde og privatliv.
  • udvikling gennem kurser, erfaring og deltagelse i at sikre kvaliteten af nuværende og fremtidens hospitalsbyggeri, bl.a. ved udarbejdelse af AUH's egne standarder.

Vi forventer, at du

  • er uddannet bygningskonstruktør med + 5 års erfaring.
  • har erfaring med tværfaglig projektledelse og er fortrolig med at løfte et projekt fra teori/planlægning til virkelighed.
  • har solid erfaring med byggepladstilsyn som rådgiver/projektleder i offentligt eller privat regi.
  • har indgående erfaring med renovering/ombygning af ejendomme/bygninger.
  • har solid erfaring med økonomi- og projektstyring.
  • har solid erfaring i brugen af MS Office pakken samt Revit og gerne AutoCad.
  • har gerne erfaring med brugen af Dalux til projekter.
  • kan skrive referater, myndighedsansøgninger mm. i et let forståeligt dansk.
  • har godt kendskab til gældende lovgivning og standarder på området.
  • er tillidsskabende og trives med samarbejde og naturligt deler din viden med kollegaer på tværs af fag og interesser.
  • har gennemslagskraft på byggepladsen og medvirker med positiv kommunikation til et godt samarbejde og arbejdsmiljø på såvel byggepladsen som i TA.
  • som person har et godt humør, god energi, trives med variation og er nysgerrig og handlekraftig på hverdagens overraskelser.
  • har begreber som god service og brugerens behov helt inde på rygmarven.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ugentlig arbejdstid er 37 timer, med flekstidsordning.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til sektionsleder Erik Faurskov Møller på tlf. 4022 9621.

Du søger stillingen ved at klikke på linket ”Ansøg” herunder.
Ansøgningsfrist: 1. oktober 2024
Samtaler: Onsdag, den 9. oktober 2024
Tiltrædelse: 1. december 2024 eller snarest muligt efter aftale.
Hovedtjenestested: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Teknisk Afdeling er en del af Aarhus Universitetshospital under Region Midtjylland – se vores hjemmeside: http://www.teknik.auh.dk/

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Teknisk afdeling

Ansøgningsfrist: 01 October 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2648960//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.