Få opslag som dette inden alle andre

Tekniske It-arkitekter med fokus på informationsarkitektur til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



Motiveres du af at arbejde med opgaver af stor betydning for samfundet? Brænder du for at omsætte forretningsbehov til gode it-løsninger, og vil du være en del af et kompetent team, der arbejder med komplekse it- løsninger med høj kritikalitet? Har du samtidig mod på at arbejde med strategi, formidling og undervisning i en af Danmarks største og mest komplekse it-organisationer? Så har vi stillingen til dig.

Vi tilbyder
Som vores nye it-arkitekt indgår du i et veletableret team med stærk fællesskabsfølelse, hvor vi sikrer hinandens succes i en kompleks arbejdsdag.

Du vil, i samarbejde med teamlead og kollegerne i teamet, få mulighed for at præge hverdagen og de arbejdsprocesser, teamet arbejder med. I teamet sætter vi faglig sparring og hjælp højt, så vi får størst muligt udbytte af vores fælles viden.

Arbejdsopgaven består primært i at sikre sammenhæng i data og dataflow mellem de mange systemer i Skatteforvaltningen, hvor systemlandskabet består af en blanding af ældre systemer, nyere systemer og systemer under udvikling. For at sikre, at data flyder uhindret på tværs af Skatteforvaltningen arbejder vi tæt sammen med eksterne leverandører og med interne kollegaer som f.eks. it-udviklere, procesejere, systemejere, product owners og scrum masters

Stillingen som it-arkitekt indebærer primært at:

  • deltage i projekter som specialist i informationsmodellering og/eller data governance
  • rådgive om begrebs-, informations- og datamodellering
  • udarbejde informations-, og snitflademodeller imellem systemer
  • kvalitetssikre modeller og sikre, at de mange løsninger efterlever de standarder, som du og dine kollegaer har udarbejdet
  • formulere strategier for informationsarkitektur
  • udarbejde vejledninger og kursusmateriale samt afholde kurser
  • afdække forretningens behov og udarbejdelse af kravspecifikationer
  • udarbejde use cases, BPMN-diagrammer m.m
  • bidrage til forbedringer af metoder og værktøjer.

Du bliver godt støttet af vores processer, skabeloner, metoder og værktøjer – og dertil af vores fælles pulje af erfaringer og kompetencer. Vi arbejder oftest agilt sammen med leverandørerne i Jira og Confluence, og vores tilgang er, at en hybrid mellem vandfald og agilitet giver os den bedste balancering af de statslige rammer og god softwareudvikling.

Om dig
Du har en relevant videregående it-faglig uddannelse og erfaring med it-analyser. Du kan både være i starten af din karriere eller have flere års erfaring. Du vil dog skulle løfte vanskelige opgaver og formidle løsninger til større eller mindre modtagergrupper på egen hånd – og på absolut ekspertniveau. Det er derfor vigtigt, at du udover din tekniske viden også trives i rollen som facilitator.

Vi forventer, at du:

  • kan modellere it-løsninger jf. ovenstående om stillingens indhold
  • kan sikre fremdrift og er løsningsorienteret
  • kan strukturere, dokumentere og selvstændigt planlægge dit arbejde
  • er god til at opbygge og skabe relationer
  • er i stand til hurtigt at sætte dig ind i en problemstilling
  • er selvkørende i din opgaveløsning samtidig med at du ved, hvornår du er kørt fast og skal inddrage en kollega.

Det er en fordel, hvis du har:

  • relevant certificering inden for it-kravspecifikation og/eller it-modellering
  • erfaring med XML og/eller JSON
  • erfaring med modelleringsværktøjer som System Architect eller QualiWare Lifecycle Manager
  • erfaring med agile metoder og/eller den fællesstatslige it-projektmodel
  • forståelse for arbejdsgange i en politisk styret organisation
  • erfaring med offentlige it-projekter, herunder anskaffelse af it-løsninger i offentlige udbud
  • erfaring med koncepter som Contract First og Domain Driven Design
  • sproglige færdigheder i både dansk og engelsk.

Kompetente kolleger, fokus på faglighed og gode vilkår
Du bliver ansat i Center for Strategisk Arkitektur i teamet, som varetager informations- og dataarkitektur. Teamet har mange års erfaring med modellering, og du får en grundig onboarding, så du bliver i stand til at arbejde selvstændigt med opgaver og leverancer.

Teamets opgave er at støtte udviklingsprojekterne i organisationen med:

  • at specificere forretningsorienterede it-løsninger
  • at rammesætte strategi på informationsarkitektur- og dataområdet
  • at hjælpe med korrekt dokumentation af alle systemer i Skatteforvaltningen

I udviklingsprojekterne løfter vi svære opgaver i fællesskab og holder tæt daglig kontakt for at sikre kvalitet i vores arbejde.

Du får rig mulighed for at udvikle din faglighed gennem sparring i en højt specialiseret it-organisation, hvor vi er over 1.800 medarbejdere. Du får adgang til den nyeste viden via relevante kurser og certificeringer. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere er opdaterede, så vi kan løse vores opgaver optimalt.

Du får en høj grad af fleksibilitet med mulighed for at balancere arbejds- og familieliv, 37 timers arbejdsuge inkl. frokost samt en attraktiv pensionsordning.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning med CV og relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest den 14. oktober 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Claus Aastrand på tlf. 72 37 28 97 eller souschef Asger Hansen på tlf. 72 37 38 76.

Vi afholder samtaler løbende. Der kan indgå en logik- og personanalyse i forbindelse med en eventuel 2. samtale. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere.

Lokation: Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Ansøgningsfrist: 14 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2649246//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.