Få opslag som dette inden alle andre

Ansøgningsfrist: 1. oktober 2024 Administrativ medarbejder til Familie og Sundhed

Gentofte Kommune



Er du en engageret, dygtig og initiativrig administrator, der ønsker at gøre en forskel for børn og unge i Gentofte Kommune? Har du stærke administrative kompetencer og lyst til at være en del af et dedikeret team? Så er stillingen som administrativ medarbejder i "Familie og Sundhed" måske noget for dig!
Om os: Afdelingen "Familie og Sundhed" i Gentofte Kommune har fokus på at støtte og hjælpe børn, unge og deres familier i sårbare situationer. Vores arbejde spænder bredt og inkluderer både Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), underretninger, aflastning, understøttelse af sundhedsplejen og meget mere. Vi er en afdeling med mange forskellige opgaver, hvor nogle opgaver er faste og andre projektorienteret.

Om stillingen: Som administrativ medarbejder vil du spille en central rolle i afdelingens daglige drift. Dine primære arbejdsopgaver vil være relateret til PPR, men vi tilbyder også mulighed for at varetage andre administrative opgaver såsom håndtering af postkasser, løn til aflastere, fælles onboarding og lignende.

Som en del af PPRs opgaveløsning vil du have ansvar for en række vigtige opgaver, herunder håndtering af telefonhenvendelser fra borgere, som er en væsentlig del af arbejdet. Du vil sikre, at vores administrative processer fungerer glat og effektivt, og du vil spille en central rolle i at kommunikere med forældre, skoler og andre samarbejdspartnere. Vi arbejder med let tilgængelige behandlingstilbud målrettet børn og unge i mistrivsel, hvor du vil bistå med at løfte vigtige administrative opgaver. Derudover vil du være en central sparringspartner for ledelse og medarbejdere i brugen af vores fagsystem Modulus.

Du vil have din hverdag i Staben, som udfører understøttende opgaver på tværs af Familie og Sundhed. I Staben lægger vi stor vægt på samarbejde, psykologisk tryghed og fleksibilitet. Vi er en del af en lærende organisation, som løbende arbejder med at udvikle og tilpasse arbejdsgange og procedurer.

Vi arbejder med at kunne dække ind for hinanden på opgaver ved ferie og fravær, og derfor vil du desuden sammen med to kolleger løbende indgå i opgaver såsom varetagelse af den centrale postkasse på vores myndighedsområde, deltage i onboarding af nye medarbejdere på tværs af Familie og Sundhed, trække sygefraværsstatistik og lignende.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Administration og koordinering af opgaver relateret til PPR i samarbejde med ledelsen i PPR
  • Håndtering og systematisering af opgaver i vores centrale børn- og ungepostkasse med to kolleger, herunder oprettelse og håndtering af underretninger
  • Oprettelse og godkendelse af løn til aflastere og samarbejde med myndighed om kontrol ifm. bevillinger
  • Løbende kommunikation og samarbejde med familier, fagpersoner og andre afdelinger i kommunen
  • Håndtering af telefonhenvendelser fra borgere
  • Onboarding af medarbejdere på tværs af Familie og Sundhed
  • Administrativ håndtering af sager vedr. synsnedsættelse hos børn og unge

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med administrative opgaver, gerne fra en kommunal eller offentlig sammenhæng
  • Har kendskab til PPR, eller har lyst til at sætte dig ind i området
  • Er fleksibel og trives med at have mange forskellige opgaver
  • Arbejder struktureret, selvstændigt, effektivt og er god til at skabe overblik
  • Er en teamplayer, som kan træde til, hvor der er behov, og bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Har gode IT-kundskaber og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer

Vi tilbyder:

  • En spændende og afvekslende hverdag i en afdeling med mange forskellige opgaver
  • Et fagligt stærkt og engageret team, der arbejder tæt sammen
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling blandt andet i Styrket Borgerkontakt
  • Fleksible arbejde og en god work-life balance
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Løn efter kvalifikationer med indplacering efter overenskomsten for kontorpersonale m.fl. indgået med Gentofte Kommunalforening (GKF).

Stillingen er på 37 timer ugentligt med mulighed for flekstid, og hvor vi hjælper hinanden med at få hverdagene til at hænge sammen. Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet straffe - og børneattest.

Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset etnisk oprindelse, religion, alder, handicap mv.

Det praktiske
Vi forventer at holde samtaler i uge 41. Du skal forvente to samtalerunder.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Nicoline Kristence Pontoppidan Jørgensen
Leder af Familie og Sundhed - Stab

[email protected]
Mobil: 20349960

Ansøgningsfrist: 1. oktober 2024 klokken: 23:59

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gentofte Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gentofte Kommune

Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2649378//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.