Få opslag som dette inden alle andre

Opslag hos Jysk Fynske Medier

Jysk Fynske Medier



Vil du være med til at sikre, at aviserne når ud til tiden – i den bedste kvalitet? Vi udvider vores team og søger flere dygtige trykkere til vores trykkeri i Struer. Hos os får du en hverdag fyldt med spændende opgaver, samarbejde og frihed under ansvar.

Om jobbet
Som trykker hos os bliver du en del af et dedikeret trykhold, hvor din primære opgave er at sikre, at trykproduktionen kører gnidningsfrit. Du vil få en central rolle i vores produktion, hvor teamwork og evnen til at tage hurtige beslutninger er afgørende for at overholde vores mange deadlines. Dit ansvarsområde indebærer:

  • Aktiv deltagelse i trykholdet og løse de opgaver, der opstår i produktionen.
  • Sørge for, at aviserne trykkes i høj kvalitet og leveres til tiden.
  • Indgå i et tæt samarbejde med kolleger på tværs af afdelinger.

Om os
Trykkeriet i Struer er en del af JFM og er en ud af to produktionssteder, hvor vi 365 dage om året trykker koncernens ugeaviser og dagblade. Med omkring 20 engagerede medarbejdere arbejder vi i to-holdsdrift og lægger stor vægt på samarbejdet mellem tryk, pak og vedligehold. Vi har mange deadlines, der alle skal overholdes, og derfor kræver det nogle gange, at vi træffer hurtige beslutninger for at nå i mål.

  • En arbejdsplads med stor frihed under ansvar – vi når først i mål, når alle er i mål.
  • Gode ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
  • Mulighed for personlig udvikling og sidemandsoplæring i et dynamisk miljø.
  • En central rolle i en organisation, hvor innovation og kvalitet er i højsædet.

Vi søger dig, der:

  • er uddannet grafisk trykker eller tryktekniker.
  • måske har erfaring med rotationstryk – det er en fordel, men ikke et krav.
  • er en teamplayer med en god tilgang til samarbejde og opgaveløsning.
  • evner at arbejde målrettet og effektivt mod deadlines.
  • er klar til at modtage sidemandsoplæring og bidrage aktivt til teamet.

Er du vores nye kollega?
Send din ansøgning via ”Ansøg-knappen” i bunden af siden. Vi holder samtaler løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Vi ønsker at ansætte vores nye kollega pr. 1. november 2024 – gerne før. Har du spørgsmål, så kontakt Morten Baltzer Hansen, Trykkerichef, på [email protected] eller på telefon 60936823.

Vi har fokus på mangfoldighed! I JFM ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge job hos os. Derfor tilskynder vi til at udelade billede, oplysning om alder, civilstatus og lignende for at minimere ubevidste bias i processen.

Om JFM
JFM er Danmarks næststørste privatejede mediekoncern, som dækker størstedelen af Danmark med vores 15 dagblade og 43 ugeaviser fordelt over hele landet.

JFM er sat i verden for at understøtte demokrati og sammenhængskraft i hele Danmark med rod i det lokale. Vi er en levende organisation med over 1700 engagerede medarbejdere med arbejdssteder fra Holstebro til Hovedstaden. Medarbejdere, der hver dag lægger al deres energi, viden og kunnen i at informere, inspirere, kommunikere og underholde.

Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er højt til loftet, masser af udviklingsmuligheder og attraktive medarbejderfordele.

JFM's mange medier er hver uge i kontakt med omkring 2,8 mio. danskere, så kontaktfladen er stor.

De mange nyhedssites, der er knyttet til vores dagblade og ugeaviser, bliver ugentligt besøgt af mere end 1,6 mio. brugere, og vi har tilsvarende omkring 2 mio. ugentlige læsere på print. Udover dagblade og ugeaviser har vi fire kommercielle radiostationer: Classic FM, Skala FM, VLR og Radio Viborg med 800.000 ugentlige lyttere samt en række digitale musikkanaler på DAB, app og web. Den nationale Radio4 har JFM som hovedejer, og kanalens podcasts blev i 2022 streamet 13,7 mio. gange.

JFM er medejer af det største danske distributionsselskab dao og har herudover egne distributionsselskaber. JFM ejer også to rotationstrykkerier. Danmarks største dealsites Sweetdeal, deal.dk og SPOTdeal er ejet af JFM, og koncernen driver yderligere digitale aktiviteter som Gul&Gratis. Kommunikationsbureauet The Unicorn/STEP er datterselskab og blandt Danmarks største.

Vi er en arbejdsplads, der favner bredt, og vi har mange forskellige muligheder. Læs mere her: https://jfm.dk/job-karriere/

Afdeling: Trykkeri - Struer (7321)

Ansøgningsfrist: 04 October 2024

Placering: JFM / Fælledvej 12, 7600, Struer

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Jysk Fynske Medier



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Jysk Fynske Medier

Bugattivej 8, 7100 Vejle

JFM er Danmarks næststørste private mediekoncern og dækker hele Danmark. Vi når over 2,8 millioner kontakter hver uge, har en omsætning på ca. 2 mia. kr. og beskæftiger ca. 1700 medarbejdere. Vi stræber efter at være en arbejdsplads, hvor vores medarbejdere føler stolthed, når de træder ind ad døren.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2649488//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.