Få opslag som dette inden alle andre

Senior Advisor i strategisk kommunikation

Genitor ApS



Er du erfaren i strategisk kommunikation, og trives du med at rådgive kunder på tværs af sektorer? Vi leder efter en dygtig Senior Advisor til vores skarpe team ”Agendas & Stakeholders”. Som Senior Advisor bliver du en af vores nøglepersoner: du vil fungere som betroet rådgiver for vores kunder og få ansvaret for, at vores projekter lander godt og sikkert til tiden. Du bliver en del af et team, der rådgiver virksomheder til at nå deres forretningsmål i kontekst af de dagsordener, der former vores samfund.

Om Advice
Advice er et af landets største og førende bureauer, der under samme tag samler 120 specialister inden for interessevaretagelse, kommunikation, branding og tech. Vi elsker at arbejde tværfagligt og oplever, at de optimale løsninger på komplekse samfundsproblemer ofte kræver, at flere discipliner samtænkes og anvendes.

Vi tror på, at fremtiden tilhører de virksomheder og organisationer, der forener omverdenens forventninger og krav med kernen i deres forretning. Det er en vision, vi hver dag bestræber os på at udleve i vores rådgivning.

I vores team ”Agendas & Stakeholders” har vi samlet ca. 25 samfundsengagerede specialister, som rådgiver om og udfører interessevaretagelsesindsatser, udarbejder analyser, beslutningsgrundlag og policy-papirer, faciliterer stakeholdersamarbejder og -dialoger, afvikler konferencer og topmøder, driver dagsordener, politiske kampagner og meget mere.

Til dette team søger vi en kollega, der kan påtage sig en ledende rolle overfor vores kunder og på vores projekter. Du bliver en integreret del af et fagligt og dynamisk miljø med kolleger, der arbejder i spændingsfeltet mellem politik og interessevaretagelse, PR, kommunikation og analyse, og som har indsigt i en række forskellige policy-sektorer og agendaer.

Om dig
Vi forventer ikke, at du kan sætte kryds ved alle af de nedenstående kompetencer, men det er en fordel, hvis du kan sætte kryds ved flere af dem. Vigtigst for os er, at du har erfaring fra bureau, er fagligt stærk inden for strategisk kommunikation og samfundsforhold, og er en god kollega, som ønsker det gode fællesskab og det ligeværdige samarbejde:

  • Du har et højt fagligt niveau og evner både at rådgive, udvikle strategi og eksekvere på konkrete opgaver.
  • Du har minimum 5-7 års erfaring med strategisk kommunikation og har tidligere bl.a. været på bureau.
  • Du har en faglig tyngde inden for kommunikation, PR eller Public Affairs.
  • Du er en naturlig rådgiver og er vant til fagligt at udvikle og drive projekter.
  • Projektledelse, overblik og fremdrift på dine projekter falder dig naturligt.
  • Du har en stærk forståelse for samfundsforhold og stakeholder management.
  • Du er en holdspiller, der har let ved at indgå relationer, er troværdig, pålidelig og ordentlig.
  • Du har stærke kommunikationsevner i skrift og tale - både på dansk og engelsk.
  • Du har en akademisk - formentlig samfundsvidenskabelig - baggrund.
  • Du er nysgerrig på samspillet med andre kommunikationsdiscipliner, og har også en tværfaglig interesse (fx for kampagneudvikling og brandstrategi).

Vi tilbyder

  • En energisk og motiverende arbejdsplads med tværfaglighed og store faglige udviklingsmuligheder.
  • En bred og kompleks portefølje af kunder.
  • Stærk kollegialitet og holdånd og en stærk sparringskultur, hvor vi stræber efter at gøre hinanden og vores løsninger bedre.
  • Vi er meget fagligt orienterede og sætter en dyd i at være saglige, oprigtige og realistiske i vores rådgivning, som udføres med høj integritet.
  • En arbejdsplads på et professionelt drevet bureau, der forstår at balancere en kreativ, innovativ kultur med højt resultatfokus.
  • En udfordrende og afvekslende hverdag med alle typer af kunder: fra internationale koncerner til danske virksomheder, interesseorganisationer, faglige organisationer, NGO’er, ministerier, styrelser, regioner og kommuner.
  • En arbejdsplads, hvor der er stor fleksibilitet i forhold til, hvordan du planlægger din arbejdsdag.

Vil du være en del af ”Agendas & Stakeholders”?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Send en kort motivation og dit CV hurtigst mulig og senest mandag den 14. oktober. Du søger stillingen via ansøgningsknappe forneden.

Har du spørgsmål til stillingens indhold eller brug for en fortrolig samtale om dine muligheder i jobbet, er du mere end velkommen. Du kan enten kontakte associeret rådgiver hos Genitor, Andreas Gylling Æbelø, [email protected] / +45 5339 0716 eller managing director & partner hos Advice Merete Arentoft, [email protected] / +45 2557 2113.

Advice er Danmarks største kommunikationsbureau af sin art med 120 ansatte. Vi er et full-service bureau, der tilbyder løsninger indenfor public affairs, public relations, analyse, branding og kampagner, tech og digitale løsninger. Læs mere om os på adviceagency.com

Ansøg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Genitor ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Genitor ApS

Langebrogade 6E, 3. tv., 1411 København K

Genitor er et dansk konsulentfirma, der er etableret i 2013. Vi er i dag over 35 medarbejdere, og vi løser opgaver i hele landet. Vi har kontorer centralt beliggende i København og i Århus. Det er vores ambition at hjælpe vores kunder med at gøre god ledelse bedre, fordi vi ved, at ledelse er afgørende for at skabe vækst og velfærd for medarbejdere og for borgere og virksomheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2649536//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.