Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger en driftsinspektør til Nat-Tech Bygningsservice, Aarhus Universitet

Aarhus Universitet (AU)



Vi søger en driftsinspektør til Nat-Tech Bygningsservice, Aarhus Universitet med erfaring som leder og med en baggrund som håndværker, tekniker, installatør eller tilsvarende. Driftsinspektøren har direkte reference til driftschefen ved Bygningsservice.
Jobbeskrivelse
Som driftsinspektør får du ansvaret for ledelsen af et mindre driftsteam, drift af de tekniske installationer og anden infrastruktur i et bygningsafsnit ved Nat-Tech.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Den daglige personaleledelse af et mindre team af Management (FM) medarbejdere
  • Ansvar for den daglige drift af bygninger i et område ved fakulteterne Natural Science and Technical Science
  • Organisere og prioritere daglige arbejdsopgaver i teamet
  • Deltage i opgaveløsningen og udføre FM opgaver i nødvendigt omfang
  • Ledelse og afvikling af mindre renoverings- og ombygningsopgaver
  • Deltage i koordineringen af større renoveringsopgaver
  • Optimering af de tekniske anlæg
  • Ansvar for det daglige samarbejde og kontakt med brugere i bygningsmassen
  • Udarbejde beskrivelser og manualer for de tekniske anlæg til brugere og dine kollegaer
  • I samarbejde med brugerne og driftspersonalet sikre energieffektive anlæg og bygninger
  • Deltage i ledelsen af Nat-Tech Bygningsservice

Det er centralt for driften, at du får et godt kendskab til bygningerne og kan give de øvrige medarbejdere god faglig sparring i det daglige arbejde, herunder skal du være med til at sikre, at universitetets krav og standarder overholdes i arbejdet. Du får et job med spændende og afvekslende arbejdsopgaver og store muligheder for at få indflydelse på din hverdag.
Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring og rutine i ledelse af teknikere, suppleret med relevant uddannelse
  • Har erfaring med projektledelse og at arbejde i matrix organisation med mange interessenter
  • Har veludviklede kommunikationsevner, er kompromissøgende og en dygtig forhandler - der skal kommunikeres med en bred vifte af interessenter - studerende, medarbejdere, ledere, leverandører af services etc.
  • Er selvstændig, initiativrig og meget engageret i dit arbejde
  • Har grundigt kendskab til ejendomsdrift og vedligeholdelse og kan arbejde i BMS (eksempelvis Dalux FM)
  • Kan arbejde med CTS, brand- og sikringssystemer (ABA, AIA, ADK etc.) og IT generelt, herunder praktisk erfaring med styring og regulering af større tekniske anlæg
  • Har stor interesse for bygningsdrift, byggeri, energibesparelse og optimering af bygningsteknik
  • Er fleksibel og har en bruger- og serviceminded indstilling.

Personlige kompetencer:

  • Du er en positiv ildsjæl, der arbejder motiveret og dedikeret
  • Du arbejder proaktivt, kan holde fokus og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Du evner at få afsluttet projekter ordentligt
  • Du er videndelende og evner at spille dit hold gode
  • Du arbejder teamorienteret samtidig med, at du også tager et personligt ansvar
  • Du er struktureret og forstår at prioritere dine opgaver i henhold til opstillede servicemål

Organisationen som du skal indgå i:
Nat-Tech Bygningsservice tager sig af en bygningsmasse bestående af ca. 330.000 br. kvadratmeter forsknings- og uddannelsesbygninger med nogle af landets mest avancerede laboratorier, eksperimentelle anlæg og forskningsfaciliteter.
Bygningerne omfatter kontor og undervisningsfaciliteter, laboratorier, faciliteter med tungt eksperimentelt udstyr som acceleratorer, NMR, laseroptik, dyrestalde, væksthuse og mindre industrielle anlæg.
De tekniske anlæg omfatter store varme- og ventilationsanlæg, køleanlæg, renrum og diverse former for gas og vandbehandlingsanlæg. Fakulteterne Natural Sciences og Technical Sciences ved Aarhus Universitet er uddannelsesinstitutioner med ca. 3.500 ansatte og 7.000 studerende. NT Bygningsservice varetager drift og vedligehold af disse bygninger og omfatter samlet ca. 180 personer fordelt på 6 driftsområder.Ansættelsesvilkår
Tjenestestedet vil være i Aarhus C

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Driftschef for Bygningsservice Claus Jørgensen tlf. 23 39 73 15, [email protected]

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: NTbyg/NT Estates Facilities

Ansøgningsfrist: 16 October 2024

Placering: Aarhus C Ny Munkegade 120

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2649917//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.