Få opslag som dette inden alle andre

Vejleder og projektleder til Vejledning og Studieinformation

Aarhus Universitet (AU)



Vil du være vores nye projektleder for SubUniversity og vejleder ved Vejledning og Studieinformation?

Vi mangler en ny god kollega de næste par år, der kan hjælpe med at sikre det gode match mellem uddannelse og ansøger.

Hos os kommer din hverdag til at bestå af opgaver, hvor din vejledningsfaglighed virkelig får lov til at brænde igennem, og hvor du får brugt dine talenter som projektleder.
Vejledning i “Det gode match”
Ved Vejledningscenter AU vejleder vi hvert år mange tusinde kommende studerende til valg af bachelor-, kandidat- og tilvalgsuddannelser. Vores mantra er at sikre det gode match mellem uddannelse og studerende. Vi elsker at nørde vejledning, og den kollegiale sparring er en meget naturlig del af vores hverdag.

Det vil du opleve, både når du vejleder på telefon og mail, men også når vi arbejder med vores vejledningstilbud. Her glæder vi os til at få dine input både til fysiske, digitale og hybride vejledningsidéer.

Vores arbejde består også i at formidle komplekse regler og nogle gange at overbringe mindre gode nyheder. Derfor vil du hele tiden få brug for dine stærke sproglige og samtaletekniske evner.
Projektleder for SubUniversity
Projekter rettet mod gymnasieelever fylder en hel del i vores afdeling, og det vil i høj grad komme til at fylde i din kalender. Et af vores større projekter er SubUniversity, hvor du bliver ansvarlig for den primære drift og udvikling af projektet.

Projektet kan du læse mere om her: Velkommen til SubUniversity (au.dk)

I den del af jobbet får du mulighed for at komme ud i alle hjørnerne af projektledelse, for her skal du være praktisk og bevare overblikket når 200 gymnasieelever kommer på besøg. Du får også stor gavn af dine evner til at udtænke gode oplæg og øvelser, hvor dine didaktiske og læringsmæssige overvejelser skal bruges.

SubUniversity er en del af vores større arbejde med rekruttering, og vi forsøger hele tiden at blive klogere på målgruppens ønsker. Vi er ret nysgerrige. Derfor glæder vi os til at høre om den viden, du kommer med omkring målgruppen.
Hvilken afdeling bliver du en del af?
Et stort fokus i vores afdeling er alt, der har med valg af uddannelse og kommende studerende at gøre. Vi har mange forskellige slags fagligheder, alt fra den skarpe journalistiske pen, dygtige webredaktører, projektledere med styr på processerne, vejledningsnørder og alt derimellem.

Vi består i alt af 13 medarbejdere og 7 studenterstudievejledere og -medhjælpere. Vi er ansvarlige for rekruttering til Aarhus Universitets uddannelser, koordinering af vejledningsarrangementer som Åbent Hus, Studiepraktik og Det Rullende Universitet - bare for at nævne et par stykker. Det er også os, som stolt udvikler og redigerer studieguide.au.dk og studerende.au.dk.

Vi er en afdeling, som er engageret, dedikeret men også meget uformel, og trivsel står virkelig højt på vores dagsorden.
Praktisk information om stillingen
Stillingen er en midlertidig fuldtidsstilling (37 timer) tidsbegrænset til udgangen af 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation (AC eller HK afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund).

Ansættelsesområdet er Aarhus Universitet, og du får din daglige gang hos AU Uddannelse, Fredrik Nielsens Vej 5, 8000 Aarhus C.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 43.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Vejledning og Studieinformation/Student Guidance and Information

Ansøgningsfrist: 10 October 2024

Placering: Aarhus C Fredrik Nielsens Vej 5

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2649918//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.