Få opslag som dette inden alle andre

Børnehuset Tusindfryd søger pædagoger

Lejre Kommune



Pædagog i fast stilling samt en pædagog i et barselvikariat til en mindre institution.
Der findes et sted i Lejre Kommune, hvor der ligger et lille og aktivt børnehus med 15 skønne vuggestuebørn og 60 dejlige børnehavebørn og gode kolleger. Børnehuset Tusindfryd i Kirke Såby, ønsker sig en fast pædagog, og en pædagog i et barselsvikariat der kan starte til november, eller snarest derefter.
Sammen skaber vi gode fællesskaber – for både store og små.

Begge stillinger er ledige i vores børnehavegruppe.

Vil du være en del af en mindre og homogen personalegruppe, så skynd dig at finde pennen frem!

Om os:
Vores personalegruppe består af 5 pædagoger (du bliver pædagog nr. 6), 2 medhjælpere og 1 pædagogisk assistent. samt en madmor og leder. Vi arbejder godt og tæt sammen på tværs af stuerne. Vi spænder vidt i alder, lige fra 20 år til 60 år. Vi er alle fleksible og omstillingsparate, hvilket også forventes af dig. Vi er gode til at arbejde struktureret, tage ansvar og til at give børnene en lærerig og sjov dag med masser af pædagogiske aktiviteter, frisk luft og bevægelse.

Vi bor i naturskønne omgivelser, tæt på marker og som nabo har vi Kirke Såby idrætsklub med de lækreste grønne fodboldbaner. Gåafstand til den lokale skole som vi også har et godt samarbejde med.

Det er muligt at benytte offentlige transportmidler til Hvalsø, Holbæk og Roskilde

Vores pædagogiske grundlag:
Vi er i gang med at evaluere vores pædagogiske grundlag, og du bliver en del af den proces:

  • Vi arbejder ud fra en struktureret hverdag hvor børn og voksne ved hvad dagen skal indeholde.
  • Vi har en anerkende tilgang til børn, forældre og hinanden.
  • Vi arbejder med venskaber og fællesskaber for vi ved at det har stor betydning for børns trivsel. Vores institution skal fremadrettet arbejde med en NEST inspireret pædagogik, som du kan nå at blive en del af.
  • Vi arbejder bevidst med at inddele børnene i mindre grupper i løbet af dagen, både ved daglige samlinger, til pædagogiske aktiviteter og til måltidet.
  • Vi har fokus på børnenes sproglige udvikling, og arbejder dagligt med at børnene får mulighed for at tilegne sig sproglige kompetencer.

Fællesskab og traditioner:

Vi arbejder med fællesskaber gennem traditioner, der tilgodeser fællesskabet, både blandt børnene, personalet og forældre.

Fx har vi for børnehavedelen en fælles tværsdag en gang om ugen, hvor børnene er inddelt i mindre grupper på tværs af alder og stuer De pædagogiske aktiviteter er tilrettelagt ud fra hvad børnene udviklingsmæssigt og færdighedsmæssigt har brug for.

Vi har faste traditioner i huset, både arrangementer ”kun” for børnene og arrangementer hvor vi inviterer forældrene. For børnene holdes der feks. fastelavn, høstfest, discofest og ”fredagsrock” på legepladsen

De arrangementer hvor vi inviterer forældrene, er bla.til en årlig sommerfest, en lygtefest, forældrekaffe og et årligt forældremøde.

Samarbejdet i institutionen:
Vi plejer det gode personalesamarbejde, ved at sørge for at der er tid til forberedelse og tid til samarbejde og ved at holde fokus på en anerkende og god samværsform.
Vi har pædagogiske dage, hvor der er tid til at fordybe sig i pædagogiske snakke og udvikling.

Vi er meget fleksible, ifht at tilrettelægge vores mødeskema, således at du kan passe dine fritidsinteresser, hente egne børn, el lign.. Selvfølgelig med den lille krølle, at der skal være dækning i huset.

I Lejre kommune, arbejder vi efter årsnorm, hvilket betyder at der er tid til forberedelse af aktiviteter i dit team, men også til forældresamtaler, tværgående samarbejde mm..

Pædagogiske redskaber:
Igennem året arbejder vi med forskellige temaer, for at udvikle børnene. Vi tager udgangspunkt i de styrkede lærerplanstemaer.

Til det arbejde, bruger vi NEST ”prøvehandlingsskema” som redskab.
Står vi i en problemstilling, bruger vi L-sam, til at finde en løsning på problemstillingen.
Derudover har vi mulighed for at søge sparring hos PPR, der kommer i huset 1 gang om måneden.
I forældresamarbejdet bruger vi ”Vores dialog”, som udgangspunkt for samarbejdet.

Om dig:
Du skal være uddannet pædagog. Have en anerkende tilgang til børn, forældre og dine kollegaer. Og så skal du naturligvis brænde for at arbejde med børn!

Synes du alt dette lyder spændende og vil du være en del af vores lille hus, så kom meget gerne og besøg os, eller fat pennen og send en ansøgning til os.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist d. 18/10 kl. 12 – men vi afholder samtaler løbende med kandidater vi finder spændende og kompetente til jobbet her hos os.

Løn og ansættelse:

Stillingerne er på 37 timer, men vi er til at forhandle med. Fortvivl derfor ikke, hvis du ønsker færre timer. Skriv gerne i din ansøgning, hvor mange timer du ønsker at arbejde. Og hvilken en af stillingerne du søger.

Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest samt børneattest på ansøger, der indstilles til stillingen.

Yderligere oplysninger:
Er du nysgerrig efter at vide mere, eller vil du besøge os, er du velkommen til at kontakte Institutions leder Susanne Blankensteiner på tlf. 2025 8391, mail [email protected] Eller ring til huset 5124 9670 og spørg efter Linda, Monika eller Birgitte.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Daginstitutionsleder Susanne Thelander Blankensteiner

Der er ansøgningsfrist for stillingen den 18. oktober 2024 kl. 12:00.

Arbejdssted vil være Magnolievej 22, 4060 Kirke Såby.

Søg stillingen Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lejre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lejre Kommune

Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø

Lejre Kommune er et sted – eller rettere 49 småbyer og landsbyer og en hel masse steder. Vi har valgt at være en landkommune. Vi vælger landsbyen, naturen og det lokale fællesskab. I Lejre Kommune bygger vi drømmen om det aktive liv, omgivet af natur og med masser af frirum. Midt blandt vore forfædres kæmpehøje og samme sted, hvor vikingerne byggede deres landsby- er, lever sagnet om Skjoldungerne, og her bygger vi den moderne landsby med kvalitet, fællesskab og tryghed i centrum.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2650065//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.