Få opslag som dette inden alle andre

GIS-medarbejder til barselsvikariat i Teknik- og Miljøforvaltningen i Køge Kommune

Køge Kommune



Da vores kollega går på barsel, søger vi en GIS-medarbejder til et barselsvikariat på mindst et år. Brænder du for GIS, kort-værktøjer og dataanalyse, og er du god til at sætte borgernes og brugernes behov i centrum, vil vi gerne høre fra dig.
I stillingen som GIS-medarbejder i TMF, vil du komme til at arbejde tæt sammen med kolleger fra alle forvaltninger. Derfor har vi brug for en kollega, der er imødekommende, nytænkende og er god til at formidle om et komplekst område, så alle kan få udbytte af det potentiale, som vores løsninger tilbyder dem.

Vores ønsker til din profil

  • Du er muligvis uddannet geograf, geoinformatiker, landinspektør eller lignende
  • Er samarbejds- og løsningsorienteret og kan lide at komme med dine konstruktive bud på, at løse de faglige udfordringer i en teknisk forvaltning.
  • At du har kendskab til grunddata og plandata.
  • Har erfaring med GIS, gerne QGIS.
  • Har fokus på at levere til sikker drift og kan komme i mål med dine opgaver.
  • Er udadvendt og god til tværfaglige samarbejder.
  • Er åben, kommunikerende, nytænkende og har humoristisk sans.

Dine arbejdsopgaver vil primært være

  • Drifte og vedligeholde vores registre (GeoDanmark, DKplan, DAR, Plandata m.v.).
  • Udarbejdelse af forskelige typer kortbilag, blandt andet til lokalplaner.
  • Rettelser af kortbilag i fx Adobe illustrator.
  • Være ambassadør for GIS-området i både Teknik- og Miljøforvaltningen og i vores andre forvaltninger, og være med til at få udnyttet og udbredt de potentialer, som der er indenfor området.
  • Gennemføre opgaver med dataindsamling, dataanalyse og visualisering af data, f.eks. i forbindelse med boligsocial monitorering.
  • Deltage i arbejdet med at forbedre vores arbejdsprocesser i forvaltningen ved øget digitalisering og optimeret dataanvendelse.

Hele teamet dækker i øvrigt følgende områder

  • IT- og GIS-koordinering for Teknik- og Miljøforvaltningen.
  • GIS-dataindsamling, bearbejdning og analyse i tæt samarbejde med alle forvaltninger.
  • Udvikle og drifte vores webGIS løsning (Spatial Suite), der er et af forvaltningens grundlæggende sagsbehandlerværktøjer.
  • Koordinering og deltagelse i tværgående digitaliseringsprojekter.
  • Behandling af udstykningssager.
  • Dataansvar for DAR, BBR-registret og Plandata.
  • Smart-City, IoT, 3D-bymodeller, 3D-print og opmålinger og fotoopgaver med drone er eksempler på andre opgaver, som vi også arbejder med.

Lidt om os
Du vil blive en del af vores fagligt og socialt stærke IT-GIS team, som udover dig består af to GIS-medarbejdere, en koordinator og en registerfører for diverse grunddata (DAR, BBR, ERPO mv.) Vi har en tillidsfuld teamkultur, som bygger på vores imødekommenhed og åbenhed. Vores omgangstone er uformel og præget af humor. De fleste af vores opgaver udfører vi for og i samarbejde med Plan, Byg og Miljøafdelingen og Vej, Park og Byrum.

Teamet er forankret i forvaltningens afdeling for Sekretariat og Udvikling, og du vil referere til Sekretariatschefen. Afdelingen varetager udover GIS en bred palette af organisatoriske og administrative støttefunktioner for hele Teknik- og Miljøforvaltningen: Ledelsesbetjening, dagsordenproduktion, kommunikation, GDPR, MED-organisations- og arbejdsmiljøopgaver m.m. Vi er i alt 14 medarbejdere, som har stor grad af berøring med resten af organisationen.

Vi tilbyder
Et etårigt barselsvikariat på 37 timer om ugen, fra 1. december 2024 til og med 30. november 2025, muligvis med et kortere eller længere overlap i perioden. Fleksibel og familievenlig arbejdstilrettelæggelse og rig mulighed for hjemmearbejde. Vi er også åbne for at evt. længere transporttid med offentlig transport, kan indgå som en del af din arbejdstid.

Løn efter gældende overenskomst
Vi tilbyder og har mange faglige udviklingsmuligheder, god personalekantine, gratis frugt og kaffe. Dit arbejdssted vil være på det charmerende Køge Rådhus i Køge midtby, som har adgang til personaleparkering, regional- og S-tog, og gode butikker lige om hjørnet. Vi er stolte af vores uformelle omgangstone, og vi mødes gerne løbende til hyggelige sociale arrangementer på arbejdspladsen. Vores store personaleforening har masser af rabatordninger, feriehusudlejning m.v.

Din ansøgning
Du skal ansøge online via linket herunder. Vedhæft din ansøgning, CV og bilag, husk dokumentation for din uddannelse og evt. tidligere relevante erfaringer.

Vi skal have din ansøgning senest d. 17. oktober kl. 12.00.

Ønsket tiltrædelse snarest muligt, og senest d. 1. december 2024.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte sekretariatschef Stefan Lildal-Schrøder på telefon 20436975 ([email protected]) og har du faglige spørgsmål til stillingens indhold, kan du også kontakte GIS-medarbejder Anna Friis Bak på tlf. 56676291 [email protected].

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen på arbejdsmarkedet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist:
17. oktober 2024
kl.: 12:00
Ansættelse:
2. december 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Køge Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.10.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Køge Kommune

Torvet 1, 4600 Køge

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2650907//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.