Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingslæge til Afdeling for Klinisk Patologi, OUH

Region Syddanmark


Vi søger en ny speciallægekollega med erfaring eller interesse indenfor ét eller flere af subspecialerne gastropatologi (øvre og nedre), uro- og nefropatologi, gynækologisk og obstetrisk patologi eller hudpatologi.

Du er velkommen til at søge stillingen, inden du er helt færdig med dit hoveduddannelsesforløb.

Stillingen indebærer daglig varetagelse af patologidiagnostik indenfor 1-2 af de nævnte subspecialer. Du vil arbejde tæt sammen med de øvrige speciallæger på den/de respektive søjler – og i nogen grad på tværs af afdelingens øvrige subspecialer afhængigt af problemstilling. Forhåndskendskab til de nævnte subspecialer, herunder varierende typer af cytologi og integreret diagnostik med relevante molekylærbiologiske metoder, vil være en fordel.

Vi varetager diagnostik for alle afdelinger på OUH og dækker flere Regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner, eksempelvis børnetumorer, medicinske leversygdomme og nefropatologi.

Vores mål er, at de diagnostiske opgaver løftes på daglig basis med patienten i centrum.

Vi er i gang med at samle afdelingens 10 søjler (subspecialer) i 2 teams (GYN/OBS, MAM, NGI, ØGI, UNE og NEU, HUD, HÆM, HOH, LUP) med hver sin ledende overlæge.

Vi forventer

  • en tiltagende selvstændig udførelse af den daglige diagnostik, naturligvis med mulighed for daglig sparring med højt specialiserede kolleger og molekylærbiologer
  • at du deltager i supervision af uddannelseslæger
  • at du bidrager til at udvikle dit ansvarsområde med fokus på nye diagnostiske muligheder
  • at du vil indgå i en teamstruktur og sikre, at de relevante arbejdsopgaver bliver løst tilfredsstillende
  • at du er ressourcebevidst
  • at du er klar på at varetage konferencer, ikke mindst i MDT sammenhæng.

Vi ønsker

  • at du har interesse for undervisning (både internt og eksternt)
  • at du er forskningsaktiv eller indstillet på at bidrage til forskning og udvikling

Vi tilbyder

  • et givende og udviklende arbejdsmiljø med engagerede og højt specialiserede kolleger
  • mulighed for hjemmearbejdsplads (efter aftale med nærmeste kolleger og afdelingsledelsen)
  • at dine ønsker om efteruddannelse vil kunne efterkommes
  • at stillingen på sigt kan kombineres med klinisk lektorat ved Syddansk Universitet
  • muligheder for deltagelse i forskningsprojekter og kvalitetssikring med interne og eksterne samarbejdspartnere

Afd. for Klinisk Patologi (AKP) har Danmarks mest avancerede patologidiagnostik med integration af klassiske patologiteknikker med nyere metoder som digital patologi, molekylærpatologi, flowcytometri og onkologisk cytogenetik. Afdelingen råder over et bredt udvalg af molekylærgenetiske platforme, herunder NGS. OUH og Region Syddanmark støtter aktivt udviklingen af molekylærpatologi, og vores diagnostik danner baggrund for targeteret og eksperimentel, protokolleret kræftbehandling til patienter.

AKP har ca 160 ansatte, herunder 1 cheflæge, 3 professorer, 15 overlæger, 10 afdelingslæger og 10-12 uddannelseslæger. Vi har 7 molekylæbiologer, der varetager genomiske fortolkningsopgaver og er garanter for et strategisk stærkt og velfungerende molekylær-patologisk laboratorium. Det øvrige personale er fordelt på bioanalytikere (91), laboranter (11), lægesekretærer (9), AC medarbejder (1) og kapelassistenter (3).

Vi har et godt samarbejde med de øvrige tre patologiafdelinger i regionen. Digitaliseringen er gennemført i samarbejde med dem, og vi har således nem og hurtig digital adgang til præparater og revisioner.

AKP sætter et godt kollegialt samarbejde meget højt, og mulighederne for efteruddannelse af speciallæger via kurser og kongresser er gode. Vi prioriterer deltagelse i nationale, faglige fora som fx DMCG’er.

Speciallægerne dækker hinanden ved vakancer, og nye kolleger må være indstillet på at deltage i afdelingens samlede drift på lige fod med afdelingens øvrige speciallæger.

Ansøgningsfrist: 13.10.2024
Afholdelse af samtaler: uge 43 og 44
Afdeling: Afdelingen for Klinisk Patologi - Odense-Svendborg

Stillingsbetegnelse: Afdelingslæge

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 13 Oct 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2650947//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.