Få opslag som dette inden alle andre

Introstilling ved Klinisk Farmakologi, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland



Vi søger en dygtig reservelæge med interesse for klinisk farmakologi til introstilling ved Klinisk Farmakologi, Aarhus Universitetshospital, til besættelse pr. 1. december 2024 eller snarest derefter (i introstilling 6620-43-67-i-50).
Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling af 12 måneders varighed og er vagtfri.

Klinisk farmakologi er et lægevidenskabeligt speciale, der henvender sig til dig, der under din uddannelse eller som yngre læge, har fået vakt din nysgerrighed med hensyn til anvendelsen af lægemidler. Klinisk farmakologi er et meget alsidigt speciale, som kombinerer arbejdet med kliniske patientrelaterede problemstillinger med samarbejde på tværs af specialer, faggrupper, regioner og myndigheder, samtidig med at vi arbejder på en forskningsbaseret platform.

Det kan vi tilbyde dig:
• Du vil indgå i et team af 4-6 yngre læger, som samarbejder om at passe lægemiddelrådgivningen i Region Midtjylland og 2-4 yngre læger i Region Nordjylland, som afdelingen samarbejder med.
• Du vil få indsigt i evidensbaseret medicin, litteratursøgning og kritisk litteraturlæsning
• Du vil indgå i tæt samarbejde med speciallæger i teams, hvor du får indsigt i afdelingens øvrige opgaver, inden for myndighedsbetjening, toksikologi, præcisionsmedicin og kliniknær farmakologi
• Du vil få let adgang til supervision i dit daglige arbejde
• Du vil få mulighed for at få udarbejdet en publikation
• Du vil få undervisningserfaring

Det forventer vi af dig:
• Du er engageret og har lyst til at præge din egen hverdag
• Du kan arbejde selvstændigt
• Du har lyst til og forståelse for samarbejde, både ift. egne kolleger og ift. andre faggrupper
• Du har gode danskkundskaber, både i skrift og tale
• At du deltager i afdelingens interne og eksterne undervisning

Som yngre læge på afdelingen får du en meget varieret hverdag, hvor du løbende indgår i afdelingens lægemiddelrådgivning, og hvor du på skift indgår med de andre introlæger i afdelingens teams.

Afdelingens teams håndterer myndighedsbetjening, herunder analyse af lægemiddelforbrug og lægemiddelkomitéarbejde, toksikologi, hvor du blandt andet indberetter bivirkninger og vurderer den kliniske relevans af interaktioner, præcisionsmedicin, hvor du lærer at lave vurderinger af ibrugtagning af ny medicin til enkeltpatienter, og endelig kliniknær farmakologi, som f.eks. er medicingennemgang på psykiatriske patienter.

Har du allerede været involveret i forskningsprojekter, vil du opleve at der er mulighed for, i et vist omfang, at integrere dette i din introstilling. Da klinisk farmakologi favner på tværs af mange specialer, kan du få glæde af et års introduktion her, uanset hvad du vælger fremadrettet.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Nærmere oplysning om stillingerne kan fås ved henvendelse til cheflæge Eva Sædder på 7846 3680. Informationer om afdelingen kan ses på vores hjemmeside farmakologi.au.dk.

Ansøgning og CV samt eventuelle relevante bilag stiles til cheflæge Eva Sædder og indsendes elektronisk via nedenstående link.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 43, 2024.

Ansøgningsfrist d. 6. oktober 2024.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Klinisk Farmakologisk Afdeling

Ansøgningsfrist: 06 October 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2651183//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.