Få opslag som dette inden alle andre

Test- og forretningsspecialister søges til opkrævningsområdet

Skattestyrelsen



Kunne du tænke dig et job med spændende og meningsfyldte opgaver, og vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor der arbejdes ud fra princippet om stor frihed under ansvar? Vil du arbejde med udvikling og test af Skatteforvaltningens opkrævningsløsninger? Motiveres du af at arbejde systematisk og analytisk med forretningskrav og, kombineret med relevant jura, omsætte dem til konkrete og brugbare løsninger? Så har du nu muligheden for at komme med på holdet i Implementering og Optimering.

Implementering og Optimering er ét af tre kontorer i afdelingen Procesejer og Driftsudvikling, som bl.a. er med til at sikre gode og solide opkrævningsløsninger, så Skatteforvaltningen kan sikre en god, effektiv og professionel opkrævning. I kontoret Implementering og Optimering har vi bl.a. ansvaret for at sikre koordinering af forretningstest på opkrævningsområdet, ligesom vi indgår i udvikling af daglig drift og i en række IT-udviklingsprojekter med forretningsviden.

Opkrævningsområdet står overfor en række større IT-udviklingsopgaver de kommende år, hvilket kontoret skal bidrage til. Vi søger derfor kollegaer til kontoret, som både kan være med i de nuværende opgaver, men også har lyst til at videreudvikle på de eksisterende arbejdsgange og processer.

Vi har brug for dig, som er fagligt nysgerrig, som kan sætte sig ind i forretningsprocesser, som har stærkt blik for at omsætte forretningsbehovene til anvendelige løsninger og i sidste ende at kunne planlægge og/eller deltage i implementeringen af løsningerne ved. bl.a. forretningstest.

Ved involvering i IT udviklingsprojekter kan du se frem til at indgå i arbejdet med:

  • Analyse af behov og hjælpe med kravstilling
  • At sikre sammenhæng mellem bagvedliggende jura og IT-løsninger og arbejdsgange
  • Kvalitetssikring af løsningsforslag fra leverandør
  • Analyse og formulering af testkrav i samarbejde med procesejer og driften
  • Planlægning af operationelle forretningstest og udarbejde risikovurderinger på testområder
  • Opfølgning på testfremdrift
  • Afrapportering på forretningstest
  • Opbygning af testautomatisering

Du kan med fordel – uden at dette er et krav – have erfaringer med at indgå i projekter, have relevant forretningskendskab eller kendskab til test.

Bliv en del af et stærkt fagligt og socialt arbejdsmiljø
Du vil blive en del af et stærkt fagligt arbejdsmiljø med pt. 16 medarbejdere, hvor vi sparrer med hinanden for at finde frem til de gode løsninger, med fokus på opgaveløsning af høj kvalitet.

Det er samtidigt vigtigt for os, at vi alle bidrager til, at der er et godt og udviklende arbejdsmiljø, og at vi har et godt kollegaskab, hvor vi står sammen som et hold med respekt for hinandens individuelle fagligheder og personligheder.

Vi kommer med mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø. Vi er et kontor som er meget datadrevet, og vi skaber plads til at nørde vores fagområder i fællesskab, så vi sammen kan skabe effektive og udviklende løsninger.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse via linket "Søg stillingen" senest mandag den 3. oktober 2024

Hvis du har spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Preben Gammeljord Nielsen på telefon 72 38 49 69 eller specialkonsulent Allan Midtgaard på telefon 72 38 29 56.

Vi forventer at holde første samtalerunde den 10. og 11 oktober 2024. Der vil muligvis indgå en anden samtalerunde den 17. oktober 2024, inklusiv en person- og logikanalyse.

Tiltrædelse pr. 1. december 2024 eller efter aftale.

Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Østergade 48 6950 Ringkøbing.

Lokation: Østergade 48 6950 Ringkøbing

Ansøgningsfrist: 03 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skattestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skattestyrelsen

Hannemanns Allé 25, 2300 København Ø

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2651204//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.