Få opslag som dette inden alle andre

Socialrådgiver til Socialguiden – indgangen til Socialafdelingen

Silkeborg Kommune



Vil du være med til at gøre en forskel for psykisk sårbare, socialt udsatte og borgere, som har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i Silkeborg Kommune?

Vi tilbyder en spændende og meningsfuld fuldtidsstilling på 37 timer, som socialrådgiver i Socialguiden med start 1. december 2024 eller før, hvis du kan.

Om Socialguiden
Socialguiden er indgangen til hele Socialafdelingen i Silkeborg Kommune og er organisatorisk forankret i Social, Psykiatri og Rusmiddel.

Vores målgruppe er borgere over 18 år, som er psykisk sårbare, socialt udsatte eller har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Der er 11 medarbejdere i teamet, en faglig koordinator og en funktionsleder. Teamet er tværfagligt sammensat af forskellige faggrupper.

Vi arbejder ud fra et princip om at tilbyde den mindst indgribende indsats, der matcher borgerens behov, håb og drømme, og vores mål er at fremme borgerens selvstændighed og mestringsevne. Derfor består Socialguidens opgave også i at samarbejde tæt med andre afdelinger, frivillige tilbud, civilsamfundet og netværket således, at borgerens støttebehov understøttes det rette sted.

Du kan, som borger i Silkeborg kommune, hvis du er i Socialguidens målgruppen, komme ind fra gaden til en snak med vores medarbejdere, ringe på vores telefonen, deltage i workshops med forskelligt indhold og eventuelt få individuelle råd og vejledningssamtaler. Herfra varetager vi også gruppe -og individuelle indsatser efter SEL §82 a og SEL § 82 b.

Socialguiden er en dynamisk enhed og konstant i forandring, da der sker løbende tilpasning til de behov, der opstår i organisationen.

Vi er fysisk placeret midt i Silkeborg på Drewsensvej 60, lige overfor banegården, hvor vi arbejder tæt sammen med Jobcentret og Frivilligcentret.

Vi tilbyder dig:

  • Et stærkt tværfagligt team, hvor vi løbende arbejder med at skabe et stærkt fælles ’vi’, hvor alle tager ansvar og del i de daglige opgaver
  • At være en del af et team, som tænker kreativt og udfordrer de vante rammer
  • En alsidig hverdag med tid til faglig sparring og udvikling og spændende opgaver med stor mulighed for medindflydelse, hvor du får en meningsfuld rolle med fokus på at støtte sårbare borgere
  • Mange opgaver med direkte borgerkontakt
  • Muligheder for kompetenceudvikling gennem alternative læringsmodeller og supervision
  • Stor tillid og handlefrihed i en fleksibel arbejdshverdag

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Yde råd og vejledning for borgere i henhold til Serviceloven § 10 og § 12
  • Sagsbehandling i forbindelse med § 82 a og § 82 b opgaver
  • Deltage i/afholde netværksmøder
  • Afholdelse af borgersamtaler
  • Gruppeleder for temabaserede workshops eller grupper.
  • Planlægge og evt. udføre individuelle, tidsbegrænsede borgerforløb
  • Praktikvejleder for socialrådgiverpraktikanter

Vi søger en socialrådgiver, der:

  • Har en uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler og gerne har erfaring med myndighedsarbejde
  • Har viden om eller erfaring med socialpsykiatri, rehabilitering, recovery-orienteret arbejde og Empowerment.
  • Er en teamplayer, der formår at bidrage og tage ansvar for de fælles mål og understøtte et positivt arbejdsmiljø
  • Har lyst til at være medskaber af Socialguidens udvikling sammen med teamet, er stærk i lovgivningen og er god til at yde rådgivning med udgangspunkt i borgerens behov
  • Har mod og lyst til at videregive myndighedsopgaver til kollegaer og samarbejdspartnere og kan fungere som brobygger mellem Socialguiden, myndighed og andre afdelinger
  • Kan tænke ud af boksen og være fleksibel i opgaveløsningen
  • Ser værdien i at skabe bæredygtige relationer og tilpasse indsatsen efter borgerens konkrete behov

Læs mere om fordelene ved at være ansat i Socialafdelingen og se to film om hverdagen som medarbejder i Socialafdelingen via dette link.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Karina på tlf. 2330 6780 (send gerne sms forud).

Ansøgningsfrist søndag 20. oktober 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 23. oktober 2024.

Indkaldelse til samtale bliver telefonisk tirsdag 22. oktober 2024.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Afdeling: Social, Psykiatri og Rusmiddel

Ansøgningsfrist: 20 October 2024

Placering: Søvej 3, 8600, Silkeborg, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Silkeborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Silkeborg Kommune

Søvej 1, 8600 Silkeborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2651400//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.