Få opslag som dette inden alle andre

Leder af Pleje -og omsorgscentre

Viborg Kommune



Ansættelsessted
Pleje- og Omsorgscentre

Arbejdstid
Fuldtid

Ansættelsesvilkår
Fastansættelse

Tiltrædelse
01.12.2024

Ansøgningsfrist
19.10.2024

Opret ansøgning

Omsorgsområdet i Viborg Kommune søger en ny leder af 12 pleje- og omsorgscentre med i alt 10 centerledere, 9 teamledere og ca. 700 medarbejdere.
Om jobbet
Vi søger en engageret leder med erfaring, som prioriterer at samarbejde på tværs af fagområder i hele Viborg Kommune og samtidig fokuserer på udvikling og bæredygtig drift inden for eget ansvarsområde.

Du bliver en del af en spændende og udviklingsorienteret kommune og organisation, hvor vi har et stærkt fokus på at skabe sammenhæng og livskvalitet for vores borgere. Vores afsæt er et tæt samarbejde på tværs af fagligheder og områder med udgangspunkt i fælles, politiske mål.
Opgaverne omfatter i særlig grad, at du

  • arbejder for et samlet Social, Sundhed & Omsorg med fokus på sammenhæng, sømløse overgange og livskvalitet for vores borgere
  • har fokus på den attraktive og kompetente arbejdsplads som en forudsætning for at lykkes
  • evner at bygge broer i hele organisationen og at være en aktiv medspiller i at udvikle det samlede velfærdsområde
  • oversætter og omsætter politiske beslutninger og fælles aftaler på en konkret og konstruktiv måde i samarbejde med ledergruppen på omsorgsområdet
  • vedligeholder og udbygger samarbejdsrelationer til praksislæger, hospital, friplejehjem, frivillige, brugere, pårørende og øvrige kollegaer og samarbejdspartnere
  • fortsætter fokus på anvendelse og implementering af digitalisering og teknologi på omsorgsområdet
  • arbejder fokuseret og målrettet med reducering af sygefravær, flere på fuld tid, delegering og prioritering samt generelle rekrutteringstiltag på området
  • fortsætter arbejdet med Velfærdsaftalen
  • er innovativ og bidrager med nye indsatser sammen med borgere og arbejdspladser og følger op på igangsatte prøvehandlinger og forandringer

Udover ovenstående er det en central del af jobbet, at du sørger for sikker økonomistyring og planlægning af pleje- og omsorgscentrene i tæt samarbejde med dine centerledere og omsorgschefen.
Om dig
Du har en relevant uddannelse og et grundlæggende fagligt kendskab til ældre, sundheds- og omsorgsområdet suppleret med ledelsesmæssig efteruddannelse. Erfaring med ledelse af ledere i en politisk styret organisation er en forudsætning.
Vi forventer, at du

  • er en stærk og beslutningsdygtig leder med en både delegerende og involverende ledelsesstil
  • kan arbejde med strategisk ledelse og omsætte den videre i ledelseskæden
  • har forståelse for og erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
  • har en stærk forståelse for økonomistyring og kan omsætte den til praksis
  • har stærke kommunikative evner og er god til at formidle rammer, retning og mål

Det er afgørende, at du har erfaring med at lede organisatoriske forandringer og har en god portion organisatorisk nysgerrighed.
Som person

  • du er velfunderet i at arbejde med en tillidsbaseret ledelsesstil
  • er du tilgængelig, åben og kommunikerer naturligt og ubesværet på alle niveauer
  • er du velfunderet i dine værdier, besidder empati og ordentlighed
  • er du drevet af at bygge og bevare gode relationer til ledere, medarbejdere, samarbejdspartnere og pårørende
  • vægter du relationerne, har du humor og kan favne mangfoldighed med et smil

Du forstår og formår at sikre balancen mellem forskelligheden og fællesskabet. Du skaber et stærkt ledelsesrum for dine centerledere uden at miste fælles mål og retning og sikrer løbende videndeling og læring imellem centrene. Du ved, at de fælles løsninger oftest er de mest bæredygtige, og du lytter til andre med både ydmyghed og respekt for at drage læring af fortiden, være nysgerrig på nutiden og involverende i forhold til fremtiden.
Om arbejdspladsen
Du bliver leder for et hold på 10 centerledere, som tilsammen leder 12 pleje- og omsorgscentre med hver deres styrker, kendetegn og kulturer. Blandt de 12 pleje- og omsorgscentre er de tre specialcentre: psykiatrisk plejecenter Møllehuset, neurorehabiliteringscenter Toftegården, pleje- og omsorgscenter Åbrinken, der har pladser til ældre med handicap og senskader efter misbrug.

Du vil have din faste arbejdsplads på Viborg Rådhus i selskab med ledere og medarbejdere fra Social, Sundhed & Omsorg. En del af din mødeaktivitet vil derudover foregå i mødelokaliteter på de forskellige pleje- og omsorgscentre.

Omsorgsområdet er organiseret under direktørområdet Social, Sundhed & Omsorg og refererer politisk til Ældre- og Aktivitetsudvalget.
Om ledelse på arbejdspladsen og i Viborg Kommune
Som leder af pleje- og omsorgscentrene er det dit ansvar, at området arbejder og samarbejder udviklende, visionært, resultatskabende og inddragende inden for rammerne af Sammenhængsmodellen og Viborg Kommunes personalepolitiske værdier.

Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier; Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag samt MED-aftale.

Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget en Sammenhængsmodel, der danner grundlag for den politiske styring af Viborg Kommune og sætter mål, som skaber værdi for borgerne.
Læs mere om at være ansat i Viborg Kommune på viborg.dk
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst. Ansættelse pr. 1. december 2024.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest
Samtaler
1. samtale afholdes torsdag den 24.oktober 2024 og 2. samtale afholdes tirsdag den 29. oktober 2024. For kandidater, der går videre til 2. samtale, bliver der udarbejdet personprofil, og i den forbindelse vil der være en tilbagemelding med en konsulent fra Viborg Kommunes HR-afdeling mandag den 28.oktober 2024.
Få mere at vide
Læs mere om jobbet i job- og kompetenceprofilen her
Du kan med fordel læse mere om Sammenhængsmodellen her

For yderligere information om jobbet som leder af Pleje- og Omsorgscentrene er du velkommen til at kontakte omsorgschef Karen Margrethe Holdsbjerg-Larsen på telefon 87 87 65 01.

Kontakt
Karen Margrethe Holdsbjerg-Larsen
24 75 02 90

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Viborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Viborg Kommune

Prinsens Alle 5, 8800 Viborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2651439//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.