Få opslag som dette inden alle andre

Herberg for hjemløse søger socialfaglig medarbejder til barselsvikariat

Kirkens Korshær



Har du lyst til at indgå i en engageret medarbejdergruppe, hvor fagligheden er i højsædet? Vil du gerne være på en arbejdsplads, hvor vi arbejder med trivsel og arbejdsglæde?
Vil du gerne være en del af en organisation, hvor vi går ind for faglig udvikling og går efter at kvalificere vores arbejde i forhold til kerneopgaven? Har du lyst til at være en del af et team og deltage i supervision og faglige dage? Vil du gerne have engagerede og kompetente kollegaer, der også har det sjovt med hinanden? Og vil du være med til at føre den Hjemløseplanen med Housing First ud i livet?
Så læs meget gerne videre her.

Stillingen er placeret på Hjørnestenen, som er et herberg med plads til 22 beboere. Herberget hører under Kirkens Korshær og er et akut kortvarigt botilbud til hjemløse.

Du kommer til at indgå i Hjørnestenens døgndækning og sikkerhedsnormering, med dagvagter (kl. 8.00-15.00), aften/nattevagter (kl. 15.00-8.00, sovende) & døgnvagter. Vagter i hver 2. weekend. Ca. 18 vagter (med overnatning) pr 12-ugers rul.

Vi arbejder med at dække basale behov for udsatte mennesker, yde social førstehjælp, tilbyde et sted at være og støtte til at flytte sig.

Din baggrund
Vi forestiller os at du har en uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller lignende faglig baggrund.

Det er godt, hvis du har erfaring med målgruppen, og det er en fordel, at du har erfaring med misbrug og psykiatri. Du skal kunne være i pressede situationer og holde fokus, selv når der sker meget omkring dig. Og så skal du have lyst til at lære den enkelte beboer at kende og kunne arbejde i og med relationen. Arbejdet er kendetegnet ved høje følelsesmæssige krav i et felt præget af høj grad af kompleksitet, hvilket fordrer relationelle kompetencer og gode samarbejdsevner.

Arbejdsopgaverne i huset er:

  • Praktiske gøremål i forbindelse med ind- og udflytning
  • Bistå med hjælp til beboernes aktuelle akutte problemer fx boligsøgning, kontanthjælpssøgning
  • Udrede hvilken fremadrettet støtte der er brug for
  • Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Journalføring, IT relaterede opgaver m.v.
  • Socialt samvær og kontakt med beboerne
  • Deltage i de praktiske opgaver ved Hjørnestenens daglige drift fx rengøring, madlavning

Forventninger til dig er, at du:

  • Arbejder ud fra Kirkens Korshærs kristne menneskesyn, og har dette for øje i hverdagen
  • Står inde for Kirkens Korshærs værdier: nærvær, omsorg og respekt
  • Fremstår med ro og autoritet, også i konfliktsituationer
  • Naturligt indgår i supervision og udvikling
  • Har fortrolighed med brug af IT på brugerniveau
  • Har måske lyst til at være praktikvejleder
  • Kan bruge relationen til beboeren som et aktivt værktøj
  • Har gode samarbejdsevner og værdsætter tværfagligt samarbejde
  • Er respektfuld over for dig selv, kolleger, brugere, beboere og samarbejdspartnere
  • Tåler at arbejde i et område som ofte er præget af afmagt, frustration, vrede og projektioner

Om jobbet
Stillingen er et barselsvikariat er 37 timer og aflønnes ud fra gældende overenskomst efter din grunduddannelse og er omfattet af ny løn.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at henvende dig til: Forstander, Per Thuesen på telefon 24 60 0614 eller email [email protected] og souschef, Mette Bladt Clausen på telefon 24 49 80 91 eller email [email protected]

Ansøgningsfrist er onsdag den 9.10.2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 24.10.2024.

Ansøgning skal ske via elektronisk ansøgning på www.randers.dk

Vi forventer stillingen besat som udgangspunkt den 15. december 2024.

Om Kirkens Korshær
Kirkens Korshærs Institutionstilbud i Randers er en samlet betegnelse for en række tilbud, der er indrettet for mennesker, som lever under særligt socialt vanskelige forhold, fx misbrug, psykiske problemer eller hjemløshed. Tilbuddene er fordelt på tre afdelinger:

  • Herberget ”Hjørnestenen”, der er et akut kortvarigt botilbud med 22 pladser
  • Være­ og aktivitetsstedet ”Slotsgården”, hvor der dagligt kommer omkring 70 spisende gæster
  • ”Bostøtte enhed” hvor der ydes bostøtte (SEL §85a) efter CTI og ICM koncepterne

Den aktuelle stilling er som udgangspunkt placeret på Hjørnestenen.

Kirkens Korshærs Institutionstilbud i Randers er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Randers Kommune i henhold til Servicelovens § 110.

Afdeling: Nikolaj Plads 15, København K

Lokation: Randers

Ansøgningsfrist: 09 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kirkens Korshær



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kirkens Korshær

Nikolaj Plads 15, 1067 København K

Kirkens Korshær er en hjælpeorganisation, der med udgangspunkt i folkekirkelige værdier udfører socialt arbejde i Danmark. Siden 1912 har vi hjulpet socialt udsatte mennesker i Danmark – hjemløse, misbrugere, psykisk syge, ensomme, fattige.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2651634//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.