Få opslag som dette inden alle andre

Lønkonsulent

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole



Er du til high fives og walk and talks – så har vi jobbet til dig!
En af vores kollegaer i lønteamet har valgt at gå på pension og en anden går på barsel. Derfor har du nu mulighed for at blive en del af et team, hvor løn- og personaleadministration er omdrejningspunktet.

Vi søger to erfarne lønkonsulenter, som kan bidrage med faglighed og engagement, og som er drevet af lysten til at lykkes sammen som et team.

Som vores nye kollega bliver du en del af HR, som består af 17 medarbejdere samt stabschefen. Vi har fokus på kvalitet i opgaveløsningen, digitalisering og arbejdsmiljø. Vi supplerer og lærer af hinanden gennem videndeling og sparring.

Vi er et team, hvor vi ofte kigger på hinanden og stiller os selv spørgsmålet ”Kan den her arbejdsopgave gøres smartere/bedre/hurtigere?”. Udover daglige driftsopgaver arbejder vi også i faglige bobler indenfor fx fleksjobrefusion og barselsadministration.

Derudover bliver du en del af et partnerteam, hvor du sammen med to kollegaer, en HR-jurist og en HR-konsulent, indgår i et samarbejde for et udvalgt område i UCL og bliver sparringspartner for chefer og ledere. I partnerteamet varetager du løn- og personalemæssige opgaver.

Dine arbejdsopgaver
Dine daglige arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udarbejdelse af ansættelsesbeviser, tillægsaftaler og lønforhandlinger
  • Rådgivning af ledere og medarbejdere i løn- og personalespørgsmål
  • Generel lønadministration for det udvalgte område

I perioder har vi opgaver, der kræver særlig opmærksomhed, og så blokker vi kalenderen og løser disse opgaver sammen.

Dine kompetencer
Du har en relevant uddannelse og flere års erfaring med løn- og personaleadministration. Det vil være en fordel, hvis du kender til statens lønsystemer. Det er vigtigt, at du trives med at arbejde selvstændigt, prioritere dine opgaver og overholde deadlines, men også er en teamplayer. Du har en god systemforståelse, da vores mange IT-systemer hænger tæt sammen.

Som person er du imødekommende og løsningsorienteret. Du arbejder struktureret og er god til at bevare overblikket. Du motiveres af at løse daglige driftsopgaver i kombination med udviklingsopgaver. Du er samarbejdsorienteret, bidrager til det gode arbejdsmiljø i afdelingen og tager ansvar i løsningen af de fælles opgaver. Samtidigt falder det dig naturligt at være i dialog med ansatte på alle niveauer i organisationen.

Vi tilbyder high fives og walk and talks
I lønteamet high-fiver vi hinanden, når løntjekkene stemmer på øre-diff. Vi har i HR sat os selv et mål om flere gåture, da vi tror på, at det gavner både den mentale sundhed og styrker relationerne. Vi er aldrig bange for nye tiltag, som du selvfølgelig også er velkommen til at bidrage med.

Du vil hos os blive selvstændigt ansvarlig for en række områder med dertil hørende ledere. Vi ønsker at lønteamets kompetencer og ressourcer kommer bedst muligt i spil, hvorfor den endelige opgaveportefølje bliver afstemt i teamet ift. teamets samlede kompetencer og behov. Vi har en fleksibel arbejdsplads med mulighed for flekstid og hjemmearbejde. Vi går også op i både faglig og personlig udvikling, så vi som team holder trit med både lovgivningsmæssige, organisatoriske og individuelle krav og behov.

Vores afdeling er præget af:

  • En uformel og åben omgangstone
  • Hjælpsomme kollegaer
  • Varierende opgaver og faglige udfordringer
  • Mulighed for at påvirke og videreudvikle arbejdsgange

Ansættelse
Stillingen er på 37 timer i gennemsnit pr. uge og med start den 1. december 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Dit primære arbejdssted vil blive på Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M.

Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt Cirkulære om organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Stillingen er omfattet af Ny-løn.

Yderligere oplysninger
Har du brug for flere oplysninger inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte lønkonsulent Maria Wendelboe Høj på tlf.: 6318 3664 eller mail [email protected] eller stabschef Vicki Møberg Torp på tlf. 5177 7403 eller mail [email protected].

Vi holder 1. ansættelsessamtale den 21. oktober 2024 og 2. samtale den 25. oktober 2024. Hvis du inviteres til 1. samtale, hører du fra os den 11. oktober 2024.

Ansøgning
Hvis overstående lyder som et job for dig, så send os din ansøgning senest den 9. oktober 2024 via www.ucl.dk/job.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.

Vores strategiske ambition er, at vi - sammen med vores studerende og samarbejdspartnere - vil være et omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd og skabe løsninger, der gør en forskel.

Vi har hovedsæde i Odense på Niels Bohrs Allé, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.

Fakta

  • 10.500 fuldtidsstuderende fordelt på over 40 uddannelser
  • 15.000 årlige kursister fordelt på over 35 akademi- og diplomuddannelser
  • 1.400 medarbejdere på UCL
  • 800 millioner kr. omsætter UCL for om året

Vi er den syvende største uddannelsesinstitution i Danmark målt på optag, og den tredje største professionshøjskole i Danmark målt på optag.

Ansøgningsfrist:
9. oktober 2024

Ansættelse:
1. december 2024

Søg stillingen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Soldalen 8, 7100 Vejle

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole tilbyder over 40 fuldtidsuddannelser og over 35 akademi- og diplomuddannelser.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2651923//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.